Jeg var blevet castet til min første større filmrolle og gik ind i projektet med håbet om endelig at gøre karriere. Produktionen var super professionel, og jeg følte mig i gode hænder, om end jeg frygtede visse aspekter af filmen. Jeg skulle spille en uerfaren og genert ung mand midt i sit livs første kærlighedsforhold; jeg fik indspilningen igennem ros for min præstation, men sandheden var, at rollen lå min natur nærmere, end jeg ville være ved: og da det hele skulle kulminere i en ukonventionel langvarig sexscene, steg min nervøsitet blot dag for dag. Filmisk dækkede jeg mig med forklaringen, at min rolle for mig at se måtte være at spille den unge mands følelsesmæssige udvikling linen ud, og heldigvis var instruktøren enig. Havde han ikke været det, kunne jeg næppe have stillet noget særligt op imod min naturlige reaktion ved at være stillet over for en af landets skønneste skuespillerinder.

Hun var – jævnfør manuskriptets præmis – en snes år ældre end mig, sikker i sit håndværk og… mega lækker. Vi spillede glimrende sammen, hun: støttet af sit enorme talent, jeg: spillende på mine egne følelser. Hun var imidlertid ingen diva og havde – straks efter at have fornemmet mine vanskeligheder – trukket mig til side og spurgt mig ud om, hvorvidt hun kunne hjælpe mig. Sidenhen gjorde hun ligesådan løbende under indspilningen, idet hun fik mig til at indrømme, at det ikke kun var presset fra filmsettet, der var nervepirrende for mig, men at hun selv bidrog hertil i en ikke ubetydelig grad, hvilket nødte hende til at engagere sig som støtte; hun talte mig beroligende igennem hver scene, inden vi filmede den, og var i det hele taget en stor hjælp. Men i sidste ende gjorde det ingen forskel. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle hende hele sandheden, selvom hun måske nok havde en ide om, hvordan det stod til. For jeg var jo ikke bare forelsket i hende, sådan som velsagtens enhver mandlig skuespiller, hun nogensinde havde spillet overfor, havde været det. Jeg havde udviklet følelser for hende, men min fysiske længsel efter hende var ikke som noget, jeg havde prøvet før. Når vi spillede scener sammen, måtte jeg have mit lem fastklemt mellem min mave og bukselinningen og bruge hver eneste pause på at onanere enten i mit omklædningsrum eller – hvis scenen havde været særligt vovet – på det nærmeste toilet. Sådan havde jeg aldrig tidligere opført mig, og jeg følte mig ude af kontrol.

Den store dag kom. Den eneste scene, der skulle indspilles, var sexscenen, og efter kutyme var settet ryddet for personale med undtagelse af det absolut nødvendige for at filme. Men om jeg skulle gøre mig til grin foran et hav af mennesker eller blot en håndfuld forekom mig lige grænseoverskridende. Instruktørens gravalvorlige mine var ikke betryggende. Han var kunstnerisk anerkendt, men berygtet for sin besættelse af ikke at spilde bånd på tåbelige (læs: menneskelige) fejl under indspilningen, og jeg frygtede som bekendt just at jeg skulle opføre mig tåbeligt; eller i hvert fald en del af mig. Men ingen tid at spilde: tæppefald.

*

Jeg præsterede mit hidtil bedste. Min rolle og jeg kulminerede i samme scene, som min utæmmelige lysts hede lod enhver rest af generthed fordampe, idet uerfarenhed gav plads for dyrets urviden om instinkternes rus. Instruktøren og hans filmhold så opslugt til, mens objektet for mine opsparede kræfter underkastede sig. Det hidtil så ukrænkelige manuskript magtede ikke at stille noget op imod den lovløshed, der her udøvedes foran kameraet:

Jeg fulgte rent intuitivt mit lem; lod mig lede af det; brugte det i mit spil. Den tid var slut, hvor dette instrument måtte gemmes væk og pakkes ind. Midt i et kys – kameraet var peget imod vores læber i et super-close-up – gled min hånd ned i mine bukser og frigjorde mig selv; i første omgang blot fra bukselinningens spændetrøje. Kysset afbrødtes kun et splitsekund under den første forvirring, men det havde været nok til at give instruktøren besked. Uden at cutte gav han lydløst kameramanden besked om at udvide skuddet. Spændingen i rummet steg, og jeg trådte resolut et skridt væk fra min modpart. Hendes træning forbød hende at spilde kemi på det modsatte – det sløsede – og kastede roligt et kort blik på teltet i mine bukser og så mig så smilende ind i ansigtet.

- Du vokser for mig, sagde hun.

- Ja, sagde jeg. Min stemme var sprød af ophidselse, men denne rolighed jeg blev vist skubbede en smule til grunden under mig. Jeg spillede ikke som hende på træning, men tværtimod på rå kraft; og hvad hun vandt i kontrol, tabte jeg. Jeg forstod, at hun måtte sønderbrydes for at overvindes: der kunne intet kompromis nås.

Med et voldsomt greb om hendes skuldre skubbede jeg hende ned på den seng, vi skulle have udspillet vores erotiske scene på; vi skulle have udvekslet lidenskabelige kys og givet os fortabt i omfavnelsen af hinanden. Scenen blev skrevet om, som den udførtes: jeg overgav mig ikke til hendes forlorne erotik, hun blev ikke indgangen til min egen seksualitet; jeg – som min karakter – viste hende i stedet den virkelighed, der er den dyriske selvopholdelsesdrifts udfoldelse i hannens forplantning af sin sæd i hunnens modtagevillige muld.

Kvindens naturlige genstridighed mod denne aggressive indtrængen kappedes med skuespillerindens disciplin. At kameraerne endnu rullede betød, at instruktøren bifaldt – eller i hvert fald tålte – denne omskrivning, og at scenen således ikke var færdig, før jeg var. Alt i alt endte hun med at lade mig udfolde, hvad jeg havde at udfolde: hun forsøgte at virke rolig, men i sidste ende var jeg villig til at gå længere, end hun havde troet, og hun måtte resigneret –overvundet – lade mig ikke blot omskrive scenen, men dermed også begge karakterer. Hun måtte simpelthen underkaste sig: jeg fjernede hendes tøj, flåede det, når det var nødvendigt; jeg befamlede uhæmmet hendes bryster; ydmygede hendes karakter ved min barnlige, hulemandsagtige tilgang til hendes krop. Hun måtte – liggende der så hjælpeløs – redefinere sin rolle, som hun tidligere havde omtalt med en sådan beundring. Denne så stolte kvinde var – det illustrerede jeg nu for hende på meget praktisk vis – en tæve som alle andre. Hendes krop kunne og skulle bruges, og jeg brugte den, til at tømme mig i. Først skulle hun se min pik. Den strittede dryppende lige ind i hendes ansigt. Igen: en så primitiv handling krævede en reaktion ud over, hvad den civiliserede storbykvinde kunne forventes at byde på.

- Den skal op i dig, sagde jeg. Hun sank en gang og spillede ellers med.

- åh ja?

- ja, den skal op i dig, så jeg kan pumpe.

- … i min fisse? sagde hun luderagtigt.

- ja… i din fisse … vi skal bolle, sagde jeg og lavede samlejebevægelser mod hendes ben; sådan som liderlige hanhunde kan finde på. Jeg sølede hende ind i præsperm, mens hun gjorde alt i sin magt for at virke uberørt: hun talte forførende om, hvor våd hun var, og hvordan hun trængte. Hun spurgte, om jeg ville tage hende bagfra; modtog et grynt – midt i min bedækning af hendes ben – som svar. Just som hun havde fået sig positioneret på alle fire, sprang jeg på hende og klamrede mig desperat fast; som et barn med slik inden for rækkevidde.

Hun havde vistnok oprigtig talt troet, at jeg kun ville lade som om. Hun forsøgte i hvert fald at gemme min pik for kameraet ved at rette den ind under hendes fisse, så den strittede op imod hendes mave i stedet.

- Nu skal du pumpe, sagde hun.

- ja, sagde jeg og rettede mit svulmende pikhoved mod hendes kønsåbning. Hun spasmede kortvarigt, da jeg trængte op i hende: ´urgh´, sådan sagde hun. Jeg ville måske helst havde nydt hendes silkebløde indervægge, som de reagerede på den hårde indtrængen, have ladet nydelsen skylle ind over os begge. I stedet pumpede jeg. ´Jeg bedækker en tæve,´ tænkte jeg. Hun var våd, men stram. Hendes indre klamrede sig til mig, som jeg hagede mig fast i hende.

- cut, sagde instruktøren.

Så snart ´cut´ havde lydt, var jeg stivnet. Jeg blev klar over, hvilken situation jeg befandt mig i. Det var jo slet ikke mig det her. Jeg stoppede enhver bevægelse og hørte:

- fuck! Jeg kommer! Åh du er så stor, jeg kommer… sprøjt i mig, please… please sprøjt i mig, giv mig dig sæd!

Jeg var rigtignok stoppet med at bevæge mig, men som hendes køn krampede omkring mit, var jeg alligevel for langt ude. Vi var begge frosne fast, og vi bevægede os ikke det mindste, men da hun først begyndte at massere mig indefra, måtte malkningen kulminere. Hun kom hårdt. Min sæd kogte i mig, og jeg måtte slippe strømmen fri. Jeg sprøjtede i hende; hendes frugtbarhed kaldte på min sæd.