Jeg kom hjem og åbnede havedøren, og gik ind for at komme mine varer i køleskabet.
Pludselig kom en ung mand ind, med en hvid hætte foran hovedet, og sagde han godt kendte mine lyster, og at vi skulle ud og køre en tur til plantagen for at hente brænde til ovnen.
Jeg protesterede og sagde det ikke var mig, da jeg ikke havde brændeovn, så det måtte være i en nabo bolig han skulle hente en og køre i skoven med.
Den bredskuldrede unge mand vendte om og var på vej ud af havelågen, men da jeg gik efter vendte han pludselig om og smed en sort plastikpose over mit hovede og strammede til, så jeg gispede efter vejret, alt imens han hev mig ind i huset og låste døren efter os.
Han stillede sin ene fod tungt på halsen af mig og sagde at jeg ville få røvfuld hvis jeg gjorde modstand, og at jeg kom ud af affaldssækken hvis jeg vendte mig på maven med hænderne på ryggen.
Jeg turde ikke andet, og straks jeg var vendt flåede han mine sko af mig og brugte snørrebåndene til at binde fingerne sammen som et bedre tommelfingergreb, der blev snørret stramt sammen på ryggen.
Min ene sure strømpe blev proppet ind i munden, og min livrem blev brugt til at binde omkring munden, så det bredde bælte forhindrede jeg sagde en lyd.
Derefter tog han en gammel vindjakke og lagde den over mig, uden at komme armene i ærmerne, og jakken blev lukket til foran med hænderne bundet på ryggen.
Så sagde han at nu skulle vi vist ud at køre, og i garderoben fik han øje på mit hjelm til motorcyklen med visir, som han satte på hovedet, så ingen kunne se den kneblede mund når vi gik ud til bilen, ligesom jeg fik et bind for øjnene bag visiret, så jeg ikke kunne se hvem han var da vi skulle ud til bilen.
Han tog mine nøgler og fortalte at dem beholdte han, og at jeg bare skulle forholde mig i ro, for ellers ville jeg få nogle hårde dage i skoven.
Jeg gik bange med ud, og så der holdt en stor kassevogn, hvor han åbnede døren til forsædet og sagde jeg skulle sidde roligt.
Da han kom ind satte han en fodkæde på hvert ben i bunden af bilen til sædet, og en halslænke fastgjorde min hals stramt til nakkestøtten, og hænderne sad smertefuldt bag min ryg, og jeg sad med visiret nede så jeg ikke kunne se noget.
Vi kørte ud fra parkeringspladsen og hen til en nærliggende øde rasteplads, hvor han holdt ind, og fortalte mig at nu var vi alene og ingen kunne høre os, så han løsnede lænkerne til fødderne og halsen og trak mig ud af bilen, og åbnede bagsmækken hvor der stod et stort trådbur som jeg blev skubbet ind i.
Han havde igen taget maske på, så jeg ikke kunne se ansigtet, og tog nu min hjelm, kneble og bind for øjet væk, og fortalte at jeg nu de næste timer skulle bo i trådburet.
Han tog et stort stykke bredt sækkelæred og lagde det i bunden af bilen, og fortalte mig jeg skulle gå ud af trådburet og lægge mig på lærredet, så jeg kunne pakkes ind i det.
Herefter bandt han sækkelæredet stramt omkring mig, så jeg ikke kunne tage imod hverken det ene eller det andet, og fingerne var stadig sammenbundne på ryggen med mit skobånd.
Fra førehuset hentede han flere ruller tape og tappede mig grundigt sammen i sækkelæredet kun med hovedet frit, og så lagde han trådburet med og skubbede mig ind i buret.
Efter den tur blev døren smækket i og låst, og da vi kørte mærkede jeg varmen i lastrummet som en pine, for han havde sat varmen på fuld kraft så jeg kom til at svede i indpakningen, hvor jeg ikke kunne rokke mig det mindste.
Da vi havde kørt nogen tid stoppede bilen, og buret blev rejst op og kørt ud på læsse rampen så jeg kunne flyttes, men inden jeg kom ud i lyset blev en jakke smidt over hovedet så jeg ikke kunne se hvor vi var.
Jeg blev kørt over i et mørkt rum hvor buret blev stillet, og døren blev igen lukket. Jeg hørte bilen køre mens jeg stod hjælpeløs i et stålbur.
Efter nogen tid opdagede jeg kulden kom til mig, og det viste sig at jeg var stillet på køl, og efter nogen tid kom manden tilbage stadig med sin maske på hovedet, og fortalte jeg var i et svinehus, og nu skulle prøve at hænge i en svinekrog.
Han kørte krogen ned fra loftet og bandt fodlænken fra bilen til mine fødder, og så blev jeg hejset op indtil hovedet var lidt løftet fra beton gulvet.
Jeg var selvfølgelig skide nervøs og troede jeg var blevet gidsel men pludselig trådte 2 unge mænd ind af døren hjemmefra og sagde goddag, og de fortalte de havde sørget for denne tur til mig.
De var nogle dage før blevet sure over at jeg havde pralet på et værtshus om at jeg ikke var bange for noget, og at der aldrig kunne ske mig noget som jeg ikke kunne klare, og det pis var de blevet sure over at høre på, og havde så fortalt at hvis jeg ikke knyttede sylten så ville jeg komme til at høre mere til dem en anden dag.
De fortalte at det ikke skulle være slut endnu, for de ville se hvor længe min stædighed kunne holde. De havde aftalt med slagteren at jeg blev hos ham, og fik lov til at prøve alle de lege de 3 kunne finde på, indtil jeg overgav mig.
Efter den tur stillede de en spand nedenfor mit hoved, og hejsede langsomt hovedet ned, det viste sig at spanden var fyldt med vand og de truede med at drukne mig, hvis jeg ikke selv væltede spanden.
Jeg bred mig fra side til side og gyngede i kæden og fik væltet spanden inden hovedet kom helt ned i vandet.
De ønskede alle 3 tillykke og sagde at nu kom så næste prøve ud af de 25 de havde planlagt.
Jeg blev løsnet fra tape og sækkelæred og hænderne blev løsnet så jeg var helt fri, og fik så at vide jeg måtte vælge en af de 3 plast. poser der lå på gulvet.
Jeg tog den ene. I den var en seddel om at jeg skulle helt klædes af og have en gennemsigtig stor affaldspose på som regnfrakke, og så skulle jeg gå ned til søen og bade kun med den pose på kroppen som tøj.
Jeg fik posen på og gik ned til søen der lå små 100 meter væk. Nede ved søen kom gående et par der kikkede mærkeligt på mig, og de sagde jeg da ikke kunne gå løs og se sådan ud, så de tog en kokæde frem og lagde omkring min hals og satte mig over til et træ hvor jeg blev bundet.
Mine 3 bekendte, kom pludselig frem og grinede meget og hånede mig, alt imens de fortalte jeg skulle sidde der til solnedgang, hvor de så ville hente mig og finde min nat øvelse frem.
Nogle timer senere vendte de alle 5 tilbage og låste mig fri, og fortalte at nu skulle jeg hjem og spise sammen med søerne og at jeg var en svinedreng der skulle være natten over i svinestien sammen med en flok svin.
Svinene var bundet i stien som køer med et halsjern til deres svinesti. Sådan et halsjern blev også låst fast til min hals, så jeg ikke kunne flygte, og samtidig blev benene bundet fast til hver sin side af svinestien.
Det var virkelig en ulækker oplevelse, og de grise stank værre end jeg ved ikke hvad, og det svinefoder de fik var sikkert godt til grise, men ikke lige min livret, men jeg fik ikke andet.
Morgenen efter kom mine venner hjemmefra og spurgte om jeg havde fået nok, eller om jeg skulle have en dag mere på landet.
Jeg ville ikke give mig, så de fortalte mig at jeg idag skulle arbejde for føden, og de fortalte der i laden stod en palle med 100 sække foder der hver vejede 50 kg., de skulle bæres op på loftet inden middag, for ellers var der ingen frokost.
Pallen var lige ved den smalle trappe til loftet, så for at sikre sig jeg ikke skulle smutte fra arbejdet låste man en lang stålkæde fast til min ene fod og den anden ende til en loftbjælpe på foderloftet, så jeg kun kunne gå fra pallen og op til loften og tilbage igen.
De første sække gik det fint med at bære op, men efterhånden blev de mere og mere tunge, og det eneste jeg fik at drikke var vand der stod i en spand ved siden af pallen med de 5 tons foder.
Jeg slæbte hele formiddagen og vandet drev af mig og både ryg, ben og arme var meget ømme da jeg nåede middagen. Men der manglede stadig 5 sække, så jeg fik besked på at jeg fik en ekstra straf inden middagen, jeg skulle hente 5 sække på loftet og bære dem ned, og så tage alle 10 og bære dem op på loftet, så det var lige en straf på 250 kg. at løfte på, alt imens de alle 5 stod og grinede af tarzan.
Jeg fik dem alle sammen bakses op på loftet og fik så at vide jeg kun havde en halv times frokost for jeg havde brugt noget af den fordi jeg ikke var færdig, men jeg fik da en skøn gang frokost med både brød og vand til.
Efter frokosten kom min hadeven hen til mig og fortalte, jeg i morgen tidlig blev kørt hjem, men der var lige 2 ting jeg skulle gøre først.
Jeg blev igen ført ud i foderhuset og fik kæden låst til mit ben, og så fik jeg besked på jeg ikke kom fri før alt foderet igen var tilbage på pallen, og som præmie for det ville jeg om natten blive fri for at sove i svinehuset men få husets bedste værelse.
Jeg var grædefærdig, men ville ikke vise det, så jeg knoklede med de mange sække og fik dem sent om aftenen sat på plads og kunne så glæde mig til lidt mad, inden det var min sengetid.
Inden aftensmaden fik jeg besked på at spise hos gederne, og mælken var varm ulækker gedemælk der nærmest blev tvunget ned i halsen på mig, og jeg fik at vide jeg skulle drikke 3 liter inden jeg måtte komme i seng.
Det vamle gedemælk blev hældt ned til sidste dråbe, og jeg ville så på toilettet, men fik at vide jeg måtte klare mig selv, og de trak derfor bukserne ned af mig og pakkede min penis ind i plastik og brugte en masse af sækkelæredet som ble som jeg blev lagt i, og tilsidst blev jeg pakket ind i en sort affaldspose, så evt. vand jeg skulle af med blev i min ble og plastikpose.
Efter lidt tid stående sådan kunne jeg mærke min mave var tynd, og alle grinede for de havde heldt parafinolie i mælken, så jeg ikke kunne holde lortet i mig, og det var virkelig tydeligt de nød at se mig som en skide baby der var helt i deres magt.
Jeg fik at vide at jeg lugtede, og at jeg derfor ville få mit eget værelse ude i stalden, og da deres tyr ikke var hjemme fik jeg hans plads og blev lænket fast med tyreringen spændt hårdt fast i kæben, og med kokæden fra skoven bundet til halsen op til malkerøret der gik oppe under loftet i stalden, og benene blev lagt så jeg sad på hug i tyreboksen.
De stod alle og grinede lidt og pludselig tog den ene et tykt reb frem og bandt for øjnene og gennem munden ved tyreringen, så jeg ikke kunne se hvad der skete.
Jeg hørte de gik og snakkede lidt, og så kom de tilbage og fortalte jeg skulle have en dyne til at holde mine ben i ro, og derfor kom de med 2 af de fodersække med 50 kg. i hver og lagde en sæk over hver ben så jeg ikke kunne flytte dem.
Derefter blev lyset slukket og jeg fik at vide jeg næste dag måtte komme hjem når solen stod op.
Om morgenen kom de alle fem og befriede mig fra tyreboksen og gav mig besked på, at de ikke ville have det stinkedyr ind i bilen, og at jeg derfor måtte gå hjem med sækkeble og plastposen på.
Mit eget tøj kunne jeg hente der hjemme, da de jo havde nøglen og ville køre hjem og lægge mit tøj klar der hjemme.
Jeg fik et kort med hvad vej jeg skulle gå, for at undgå at møde for mange mennesker om morgenen, og fik at vide hvis jeg gik den vej så var der ca. 10 km. hjem, men hvis jeg fulgte landevejen så var der kun 5 km., så valget var mit.
Jeg fik mine sko på igen og et par shorts + en gammel slidt hvid slagter kittel på, og blev så ønsket god tur hjem.
Jeg valgte den korte vej langs vejen, da klokken kun var omkring 6 om morgenen, og den første bil der kom var mine venner der sagde tak for et par gode dage, og ønskede mig god tur hjem.
Senere kom der lidt flere biler og hver gang løb jeg ind i en have eller andet og gemte mig, så jeg håber ingen så mig.
Da jeg kom hjem var havedøren åben og mit tøj lå klart, ligesom der var lagt håndkæde og sæbe frem i badeværelset.
Lige som jeg var kommet i bad ringede min telefon, det var min uven der startede det hele, som ville høre om jeg skulle have en øl på værtshuset når jeg var vasket, og om jeg havde lært at selv i en lille landsby kan man rotte sig sammen mod pralrøve, og pille det af selv den sejeste.
Jeg skyndte mig at sige ja tak, og da jeg kom hen til værtshuset sad en flok stamkunder og grinede over det var lykkedes, for man havde lavet flere vædemål om at de 5 ikke kunne genneføre noget så nedværdigende mod en pralrøv, der bare var for dum.
Jeg måtte også give et par omgange øl, og indrømme at virkeligheden godt kan overgå fantasien, og at jeg aldrig mere ville prale, og hvis jeg alligevel gjorde det, så håbede jeg ikke på "5-banden" fik fat i mig, for det var godt nok nedværdigende at blive behandlet dårligere end den værste slave og latterliggjort ved at slæbe det samme frem og tilbage fra et loft og stanken i svinestien samt det røde mærke i kæben efter tyrekrogen var for grusomt.
De fem fortalte så alle at de havde lavet 25 straffe, men kun havde brugt de 5 blideste, og skulle jeg en anden gang komme i kløerne på dem, så ville de ikke lade mig slippe med så "blød en omgang som den de gav mig".
Og de lovede at det både kunne blive en kølig og kold oplevelse at være hos dem, og at tyren næste gang var hjemme, så en ridetur kunne de også klare, og skulle det være så kunne foderet leveres i 100 kg. sække næste gang, så det ikke var de små grise portioner der skulle flyttes frem og tilbage men de store til ornen og slagesvinene.
Så jeg frygter stadig hvad de kan have fundet på - men måske var det bare pral med de sidste ting de truede med - jeg ved det ikke, men spørger heller ikke!
Tak for du nåede så langt
Erotiske noveller skrevet af christian1