Hun havde været ganske smuk som barn. Det kunne man ikke præcis kalde hende nu. 23 år gammel og stor som et hus. 168 høj og vejende mindst 30 kilo for meget. Hvad det var som tændte ham vidste han ikke, måske den svaghed som han så deri. Hun havde også prøvet næsten alt tænkeligt for at tabe sig uden at opnå andet end at miste selvrespekt, det vidste han.
Egentlig var det ret enkelt. Han havde set hende ved en fest og spurgt hende direkte om de kunne mødes, han havde nogle ting han ville forslå hende. Hun kikkede undrende på ham og indvilligede. Hun havde ingen anelse om hvad han ville. Han var mindst 15, ja nok nærmere 20, år ældre en hende. Ganske pæn og hans påklædning indikerede at også velstand. De udvekslede telefonnumre, men talte ellers ikke meget mere
Et par dage efter ringede han og foreslog at hun kom forbi. De aftalte et tidspunkt og han bad hende om at tage en taxa som han selvfølgelig ville betale. Taxaturen var ganske lang og taxameteret løb godt i vejret. Sara som hun hed undrede sig grundigt over hvad han egentlig ville. Han kunne sikkert få kvinder som var både smukkere og slankere, måske ville han tilbyde hende arbejde som sekretær eller på kontor. Det var den type arbejde hun havde på deltid mens hun prøvede at koncentrere sig om sit studie. Ikke fordi det gik særlig godt og tanken om nogensinde at blive færdig som tandlæge virkede som en fjern drøm. Taxaen forlod motorvejen, og fortsatte af mindre veje indtil den kørte ned af lille skovvej. Vejen førte til en ældre ejendom af ganske anseelig størrelse. Han lukkede op, betalte taxaen og bød hende ind. Dagligstuen var pænt møbleret og i pejsen knitrede et par brændeknuder. Hun blev budt en drink og så sad de over for hinanden. Han fortalte lidt om sit liv og om de 3-4 år hvor han havde arbejdet hårdt med sine ideer som havde båret frugt. Siden havde han rejst og oplevet, og var meget lidt hjemme.
"Lad mig komme ud af busken og fortælle hvorfor jeg har bedt dig komme. Jeg vil gerne købe 3 år af dit liv. Med andre ord bestemme fuldkommen over dig. Til gengæld får du 2 millioner pr. år og du vil med garanti tabe dig. Ingen permanente ændringer vil overgå dig - men ud over det har jeg fuldkommen frie hænder i enhver retning." Sara sad som lammet, dette havde hun på ingen måde forestillet sig. "Betyder dette også seksuelt" spurgte hun. "Ja naturligvis på alle måder, men mere får du ikke at vide nu" svarede han. "Tænk over det nogle dage og ring tilbage til mig hvis du indvilliger." Han ringede efter en taxa og hjalp hende overtøjet på.
Hjemme igen følte hun sig ydmyget. Selvfølgelig kunne hun tage sig sammen og tabe sig, og komme videre med sit liv af sig selv. 3 uger senere måtte hun indse at hun ikke var kommet videre, eller tabt så meget som et gram. Deprimeret og desperat over sig selv var hun klar til at give op og overlade sit liv i hænderne på denne mærkelige fremmede mand.
Han lød hverken overrasket eller glad da han tog telefonen. Svarede kort at han ville være hos hende om en time. Hun var ved at pakke en mindre taske da han kom. Han sagde at det kunne de ordne senere og lagde en kontrakt foran hende. Den var meget enkel og indeholdt blot hvad de tidligere havde snakket om og så at den selvfølgelig var uopsigelig for begge parter. Hun skrev under med bævende hånd, hans underskift var der allerede. Uden andet end det tøj hun stod i forlod hun sit klubværelse. Hans bil var en stor sort firehjulstrækker med tonede ruder. Hun sad på bagsædet og da de lidt senere stoppede foran banken. Kom en mand til syne og lukkede op selvom det ganske sent om aftenen. På et kontor udfyldte hun en kontoregistrering. Bankmanden kørte et kontokort gennem kassen og papiret som kom ud, indeholdt hendes data og viste, at der på hendes konto om præcis om 3 år var 6 millioner kroner til rådighed. De forlod banken og kørte ud af byen i stilhed. Tilbage i hans hus blev hun indkvarteret i et ganske pænt værelse. Han sagde godnat og at morgenmad var klokken 7.30 præcis. Hun lå længe uden at kunne falde i søvn, hvad var det egentlig hun havde indladt sig på - hvem var han egentlig og hvad ville han forlange af hende.
Uret ringede klokken 7.00. Hun stod op og tog et bad i det tilstødende badeværelse. Da hun igen kom ind på værelset var det tøj hun var kommet i væk. Hun kikkede i skabet men det var også tomt - hvad var det egentlig meningen hun skulle tage på - for hun skulle vel ikke stille til morgenmad nøgen!!! Hun satte sig på sengen afventende. Efter et stykke tid bankede det på døren, hun for sammen og tog sengetæppet om sig. Døren gik op og en ganske brysk udseende dame omkring de 55 stod i døren. Hun var iført en stramtsiddende mørkegrå spadseredragt og med håret sat i knold i nakken. "Er du syg pigebarn, her i huset har vi præcision! Det vil koste dig!!! Kom med straks." Sara begynde at sige noget, men blev straks afbrudt. "Her i huset taler du ikke. Her svarer du kun."
Sara lod tæppet falde og fulgte efter Kvinden neden under og ind på noget som mest af alt lignede et kontrolrum til en virksomhed. Damen vente sig om og sagde, "du er ganske fed, men det får vi under kontrol. I fremtiden svarer du når du bliver spurgt med javel Madame. Forstået?" "Javel Madame" kom det prompte fra Sara som nu for alvor var begyndt at blive bange. Sæt dig her i stolen pige, sagde Madame. Ud af skabet tog hun så en anordning som så ud som en blanding af et smykke og et halsbånd, udført i rustfrit stål og ca. 1,5 cm tykt og 2 cm bredt. Madame satte det om Saras hals og låste det. "Sådan så er du under kontrol tøs! Det elektroniske halsbånd som vi kalder det vil styre din adfærd totalt. Nu skal jeg demonstrere det for dig". Op af jakkelommen tog Madame en lille fjernstyringskontrol og trykkede på en knap og el-halsbåndet kom med et højt blip. "Se det er advarselstonen, den kommer kun en gang, adlyder du ikke så mærk her!" Madame trykkede igen og Sara kom med et skrig og sprang op da et elektrisk stød fra halsbåndet for igennem hende. Desperation tegnede sig hendes ansigt, hun havde indladt sig fuldkommen på vanvittige mennesker. Madame fortsatte, "reagerer du ikke inden for 10 sekunder kommer det næste stød som er meget værre, og reagerer du stadig ikke kommer der flere og kraftigere stød - ja faktisk kan vi bedøve dig fuldkommen sådan hvis vi vil. Derfor kan du heller ikke forlade ejendommen el-halsbåndet vil automatisk forhindre dig"....
Følg med mig sagde Madame og sammen gik de ind i et af de andre værelser som var fyldt med motionsudstyr. "Op på gangbåndet og se at komme i gang - morgenmaden kom du jo for sent til, så den må du klare dig uden. Du kan starte med en time så kan vi bedre bedømme din form. Og el-halsbåndet hjælper dig, holder du ikke tempoet oppe så mærker du det." Sara smågræd da hun stadig nøgen stod op på gangbåndet. Det var hårdere end hun havde forestillet sig og allerede efter 10 minutter følte hun sig udslidt. Efter en halv time drev sveden ned af hende og hendes tempo faldt. Så udstødte el-halsbåndet et bip og tanken om et stød gav hende fornyet energi. Efter præcis en time kom Madame igen ind i værelset og stoppede båndet og Sara faldt så at sige sammen over det. "Det fungerer jo godt" sagde Madame! "Tag og tør dig af og så kan du fortsætte med en time på motionscyklen."
Efter med nød og næppe at have klaret en time på cyklen fik Sara lov til tage et brusebad. På værelset lå en sort særk som hun iførte sig og gik ned til frokost. Maden var udmærket, men portionen lille syntes Sara, men hun turde ikke bede om mere. Hele eftermiddagen blev hun sat til at gøre rent i det store hus og Madame kontrollerede med mellemrum resultatet. Aftensmadportionen var også alt for lille syntes Sara, som ikke kunne huske at hun nogensinde havde brugt så meget energi. Efter middagen blev hun sat til at pudse sølvtøjet, indtil klokken 10. Hvor hun fik besked på at gå i seng. Hun var for træt til at tænke mere over sin grumme skæbne og faldt straks i søvn. Klokken var hen af 2 da hun vågnede og var skrigende sulten. Hun vidste det vel egentlig godt, at hun ikke måtte, men gik alligevel ned i køkkenet og forgreb sig på indholdet af køleskabet - og listede så op i seng igen.
Hun vågnede ved at el-halsbåndet gav hende et hårdt stød. Øjeblikket efter kom Madame ind på hendes værelse. Sara for sammen og uden en lyd greb Madame fat i hendes lange gyldne hår og trak hende efter sig ind på kontoret. Sara var klar over at ville blive straffet men havde ingen anelse om hvordan. Hun blev hårdt sat ned i stolen og Madame åbnede skabet og tog en barbermaskine frem og sagde, "at gå i køleskabet - det her vil du fortryde tøs," og i samme sekund fattede Sara hvad der skulle ske og begyndte at græde højlydt og vride sig hysterisk.
Madame trak hende i håret og gav hende et par hårde ørefigner og da det ikke hjalp fik hun endnu et stød af el-halsbåndet. Og så sad hun stille mens tårerne trillede ned over hendes kinder. På mindre en et minut fjernede Madame alt Saras hovedhår og efterlod hendes hoved fuldkommen glatbarberet. Sara var knust - den eneste del af sig selv som hun syntes om var nu helt væk. Nu var hun kun fed, grim og håbløs.
"Af sted til motionsrummet, morgenmad fik du jo i nat", lød det fra Madame. Sara var øm i musklerne fra dagen før, men alligevel blev programmet sat lidt op både i tid og tempo og Sara hørte flere gange bippet fra el-halsbåndet, før hun fik sat tempoet op igen. Resten af dagen lignede den foregående bortset da hun kom til at se sig selv i et spejl og igen begyndte at græde. Da hun skulle i seng sagde Madame til hende at hun havde fået nyt værelse de næste to uger og beordrede hende følge med ned i kælderen. "Værelset" var mere en snavset celle end et værelse. Alt det indeholdt var plasticbeklædt madras som lå i hjørnet og en natpotte. Rummet var lille og oplyst af en skærende pære i loftet. Nøgen som hun var, blev døren låst efter hende. Lyset forblev tændt hele natten og da hun vågnede tidligt var hun meget mod sin vilje nødt til at benytte natpotten. Klokken 7 blev låsen i døren åbnet og Madame trådte ind og beordrede Sara at følge med. I det næste rum som var vaskerum, blev Sara stillet op i hjørnet, mens Madame tog fat i en vandslange og gav sig til at oversprøjte Sara med iskoldt vand, så smed hun et stykke sæbe over til hende med ordre om at være grundig. Så blev hun igen spulet med vandslangen til hun næsten var blåfrossen. Efter de to uger var hun tilbage i sit værelse og nød at slippe for den uhumske celle. De næste tre måneder gik uden de store variationer. Herren i huset så hun intet til i den periode.
Træningsprogrammet blev gradvis hårdere i takt med at Sara opbyggede sin kondition, men det forblev med at være ydmygende hårdt og føltes opslidende. Sara fandt sig hurtigt med de faste rammer og ud over et par lejligheder så fik hun kun el-halsbåndet strøm at mærke, et par gange. Efter de tre måneder kunne man tydeligt se at træningen og diæten havde haft sin virkning. Sara var blevet adskillige kilo lettere og selvom der stadig var masser af løst flæsk var helhedsindtrykket blevet lidt strammere.
Erotiske noveller skrevet af StyrvolterHistorien er rettet af maxton33