Det gav et højt smæld i soveværelset. Og et til.
Betina vågnede. Hun rejste sig i sengen. Sprang op med et sæt. Rummet var mørkt. Endnu et svirp. Og et knald.
Lyset blev tændt. Betina sad oprevet og oprejst i sengen. Missede med øjnene.
Det var et bizart syn.
Foran hende stod det, som Betina bedst kunne se som en kvindelig soldat i fin uniform. En uniform fra gamle dage. Måske tysk.
Kasketten afslørede, at det måtte være en officer, og så var der ellers en tætsiddende, hvid skjorte og en mørk jakke. Enkel. Ingen distinktioner. Og pisken. Den suste igen gennem luften. Uden at ramme noget denne gang. Betina registrerede, hvad der stod foran hende, lige så hurtigt, som pisken gav sine korte, rappe smæld.
Kvinden have en pisk i højre hånd. En helt simpel ridepisk måtte det være.
Nederdelen var knælang og sort, og det var kun lige til at ane de grovmaskede strømper. Officeren havde lange lakstøvler på. De skinnede, selv om lyset i Sofia og Betinas soveværelse ikke var kraftigt.
"Så står du op. NU," kommanderede "kvinden", som stod i døråbningen.
Betina rejste sig. Hun nåede lige at kigge på uret. Det gamle væggeur med røde tal, som var godt at skele til, hvis man vågnede midt om natten. Klokken var ikke engang fem. Der var en time til hun skulle op. Til de skulle op.
Sofias side af sengen var tom. Dynen var slået til side. Hendes seng var stadig varm. Den duftede også.
Betina rejste sig. Hun var nøgen. Hende og Sofia havde elsket i aftes. Det skete også, at de sov nøgne, selv om de gik i seng uden sex, men det var nu rart nok med noget…
"NU," skreg kommandanten.
Det lød overraskende højt. Hvad hvis nogle i nabolejlighederne hørte, hvad der foregik?
"Den vej. Ud i køkkenet," sagde den kvindelige officer nu i et mere normalt toneleje. Betina så spørgende på hende.
"Tøj?" spurgte hun.
"Nej. Ud i køkkenet. Ud at lave morgenmad. Nu," sagde kommandanten, og hun gav Betina et rap med pisken, da hun løb forbi.
"ARVVV," udbrød Betina. Mere i overraskelse end i smerte.
"KÆFT," sagde officeren.
Jakken var ikke knappet over hendes skjorte, så Betina kunne se, hvordan den lave kvindes store barm spilede skjorten ud. Nederdelen sad også tæt. Sikke en røv. Det var noget, Betina kunne lide, selv om det gjorde lidt ondt på hendes balle.
Betina rettede an i køkkenet. Hun var lysvågen, selv om det var sent i aftes, inden hende og Sofia faldt hen. Og selv om klokken var mere end tidligt. Vanvittigt.
"Ønsker du noget…".
"DE – vi er Des," sagde "officeren" og selv om Betina skulle til at smile, måtte hun hellere lade være.
Sofia mente åbenbart det her. Var det mon også en kalendergave? I givet fald var den pakket alternativt ind. Alternativt, men flot.
"Ønsker De noget særligt til di..Deres morgenmad," spurgte Betina, som stod helt nøgen i køkkenet. Hendes høje, spinkle krop så såbar ud i forhold til den strenge kvinde, der overvågede hver en bevægelse.
Betina skar brød, stillede marmelade og ost og mælk på bordet, og der blev både lavet kaffe og te.
"Vi skal ikke spise. Endnu," sagde officeren og kastede med hovedet. Tegn til, at Betina skulle komme ud på gulvet.
"Jeg er kommet for at teste Dem….nej, lad os bare være dus. Måske kommer vi snart tæt på hinanden. Jeg skal teste dig, Betina," sagde "officeren".
"Teste," sagde Betina og lignede et stort spørgsmålstegn.
"Ja, jeg er sendt ud med en kalendergave til dig fra Sofia. Noget af det, jeg har på, er en gave til dig. Du skal nævne en hvilken som helst genstand, jeg har på. Hvis du svarer forkert, tager jeg godt nok det stykke tøj af, men du får også et lille svirp med pisken. Hvis – eller når – du svarer rigtigt, får du gaven i aften," sagde officeren.
"Du får gaven. Og mig," tilføjede hun.
"Jeg hedder Helga," sagde Sofia….og var lige ved at smile. Men hun nåede at holde masken.
"Men….gaven. Jeg er da lidt mindre end dig. Hvordan kan du passe tøj, der er en gave til mig," sagde Betina tvivlende.
Hun var kvik nok, selv om det var tidlig morgen. Hendes mave knurrede. Og hun frøs lidt.
"Må jeg tage en morgenkåbe på," spurgte Betina.
"Nej. Jeg skal kunne give dig små smæk på kroppen, hvis du ikke er god nok til at gætte gaven fra din kærlighed….dit livs kærlighed," sagde "Helga".
"Kærlighed – og smerte," tilføjede hun.
Hun stillede sig demonstrativt op på gulvet foran spisebordet.
Betina satte sig på bøgetræsstolen med det sorte imiterede lædersæde. Hun krydsede ikke benene. Var alligevel nøgen, og kunne lige så godt sidde afslappet med hænderne på sine slanke lår.
"Rejs dig op," sagde "Helga" skarpt.
"Hvis du svarer forkert, så vil du få et svirp opgående. På lår, baller, ryggen, maven eller fissen. Ikke hårdt…men lærerigt. Hvis du ikke kan gennemskue, hvilken gave, din kærlighed giver dig, så har du fortjent en lille straf," sagde hun og skubbede lidt til sin kasket. Den brede skygge faldt ned mod hendes øjne. Måske var kasketten lidt for stor. Komisk. Men dejligt. Dejligt frækt.
Betina rejste sig. Stod blottet på gulvet. Hun var noget højere end Sofia, som nu stod udklædt og meget anderledes foran hende.
Den blide og bløde kvinde var væk. Den varme kæreste.
I stedet var der en nazifrau med kolde øjne. Betina kunne næsten forestille sig, hvordan der ville være istapper fra brysterne og rimfrost på fissen.
Hun smilte, men kun for sig selv.
Så på pisken, der var stukket ind under Helgas højre skulder.
"Kom så. Videre. I gang," sagde hun.
Betina tænkte lidt over, hvordan det mon fungerede. Kunne hun bare begynde med at sige "bh" og så ville So…altså Helga smide sin bh. Enten give et svirp med pisken eller efterlade Betina med sin gave og blottede bryster.
"Din bh," sagde Betina. Spændt.
"Helga" fortrak ikke en mine.
Så gik hun frem og svirpede Betina over venstre lår.
"Avvvvv," sagde Betina og kiggede ned på den røde streg, der kom til syne.
Hun forstod, at hun havde svaret forkert, men straffen havde heldigvis ikke været forgæves.
Helga gik et skridt tilbage. Hun tog sirligt sin jakke af, knappede den udspilede skjorte op og blottede sin blonde-bh.
Betina blev ikke kun varm på den streg, der lige var blevet ramt. Hun reagerede også lidt et andet sted.
Lige til højre for låret. Lidt højere oppe.
Varme…
Nu var der en blottet overkrop foran hende. Der var ikke istapper fra Helgas strittende skønne vorter. De var lige som de skulle være.
Hun tog sin skjorte og jakke på igen.
"Videre," befalede hun.
"Skjorten," sagde Betina, som lige så godt kunne fortsætte. Hun kom i tanke om, at hun måske bare skulle begynde med at vælge pisken. Hvis det var forkert, kunne Helga ikke slå mere. Så måtte hun tage hænderne til hjælp. Var det rigtigt, så havde Betina en pisk og udsigt til, at de skulle lege med den senere.
"Vend dig om," sagde Sofia, Helga, nazifrau, officeren og kært barn har mange navne.
"VEND DIG OM," råbte hun, så det gav et sæt i Betina, som adlød.
Pisken ramte begge hendes baller. Hårdt. Det smertede.
"Og du ømmer dig ikke. Du holder din kæft," sagde Helga helt normalt.
Sikke en evne til at skifte stemning.
"Og vend dig så om igen," sagde hun og var allerede i gang med at smide jakken. Igen.
Hun knappede skjorten op, og hendes smukke, runde bryster sad bedårende godt på hende. Hun tog jakken på, men knappede den ikke. Hendes vorter var lige skjult under jakken, men rundingerne kunne Betina se.
Hun kunne mærke endnu mere dernede. Både på ballerne og i fissen.
Det var stadig mørkt uden for. Gadelygterne kastede lys op i luften. Der var hvidt skær midt i det mørke, og det sneede. Der var også kommet sne i går. Nu lå det temmelig tykt. December i midten af Sverige.
Kulde og mørke, men kvindelig kærlighed midt i det hele.
Måske skulle Betina bygge sin særlige snekone i dag?
Hun var lige ved at svømme hen i kalendergave-fantasierne, da Helga sagde: "Næste".
Nok var det svært at være liderlig, når man – som Betina – havde fået alt for lidt søvn, men hun var ved at blive så varm, at hun alligevel havde lyst til at sige "trusserne".
Bare for at få et glimt af den fisse, som hun havde kælet så varmt med i aftes.
"Dine strømper", sagde Betina.
Det var et kompromis, for nu skulle Helga have både jakke og støvler og nederdelen af. Hun stod i strømper, trusser og kasket. Og pisken. Den fyldte ikke meget i hendes hænder, men den fyldte i kalendergave-fantasien. Og den satte mærker på Betinas høje, slanke, brune krop.
"Strømperne?," gentog "Helga". Betina kiggede overrasket. Havde hun gættet gaven?
"Ja – dine strømper," gentog, Betina.
Pigen med pisken trak langsomt og nærmest sensuelt sine strømper ned. Store masker. Frække mønstre.
Da hun havde rullet dem ned, og da Betina havde slugt hver en kvadratcentimeter af hendes krop, kom ordren.
"Buk dig ned."
Betina turde ikke andet end gøre det, der blev sagt. Hun bukkede sig ned, og mærkede en ekstra kildren i fissen, da hun strittede den bagud.
Men også en sitren over, at hun ikke vidste, hvad der ville ske. Eller hvor hårdt.
Svussschhhhjjjjjjj – smæk.
Det vidste hun nu.
Det smertede, men Betina bed den prikkende fornemmelse i sig. I stedet for at stønne sin ømhed ud, forplantede det sig til hendes fisse, som blev endnu mere følsom. Den reagerede endnu mere på den leg, der var i gang.
Pakkelegen.
Betina ærgrede sig over, at hun ikke gik til fitness længere. Hun holdt pause. Om sommeren løb hun, og efter jul skulle Sofia også trækkes med ud. Vintertid var fitness-tid, men ikke nu. Desværre.
Hun ville gerne vise sine røde striber i omklædningsrummet.
Det hele ville være brænde til bålet. Liderlighedens bål.
"Rejs dig op. Befal," sagde Nazi-Sofia-Helga-Frau.
"Befal! Altså befal hvad skal jeg smide," sagde hun og stod nu med spredte ben.
"Nederdelen," svarede Betina, som blev straffet med et meget mildt svirp over sin flade mave. Lige over fissen.
Nu stod Sofia i jakke og støvler. Og kasket.
Pisken var der også. Hun satte den mellem sine ben mens hun trak jakken på igen. Hendes bryster blev dækket, og det samme gjorde det meste af hendes trusser.
Pisken stak frem som en tynd, lang pik.
Betina kiggede igen ud på snevejret. I dag ville hun tage en kort dag på jobbet. Sofia skulle møde klokken otte og havde også tidligt fri, så hvis Betina skulle hjem og lave en snekone, inden Sofia kom fra hotellet, skulle hun tidligt fra kontoret.
Det ville blive til to gaver den dag. Et brud på reglerne, men heldigvis var Sofia ikke så afstraffelses-agtig, når hun ikke var Helga.
Det skulle nok gå.
Fissen var svulmet op. Ikke af piskeslag, men af liderlighedens lanse, der stødte i hendes lyst. Betina mærkede, at hun var våd, og hun havde lyst til at trykke en hånd mod sig selv. Hun lod være.
"Trusserne," stønnede hun, men hun ænsede ikke det slag, hun fik skråt forfra, så det alligevel ramte hendes ene balle. Sofia var så tæt på hende. Betina havde lyst til at kaste sig over hende.
Hun gjorde det ikke, og nu stod kæresten kun i kasket, jakke, støvler – og pisk.
Fissen kunne lige anes. De fyldige læber. Det glatte køn.
Betina ville sige noget mere, men hun kunne ikke. Tænkte på den gave, hun havde til Sofia. Gaven, Sofia skulle have næste gang. Det ville blive i eftermiddag, hvis Sofia ellers kunne finde frem til den. Gid Betina havde den gave lige nu. Hun havde brug for den, men det måtte også vente.
"Hvis du svarer forkert nu, får du tre svirp. Det er for let. Tag dig sammen," sagde Helga.
"Jakken," hviskede Betina.
Hun var tør i munden, men våd i fissen.
"Du burde være bedre. Det er værst for dig selv. BUK DIG," sagde Sofia med stigende stemme.
Endnu tre striber blev føjet til Betinas samling. Hun kunne ikke selv se det, men Sofia måtte da kunne se, hvordan fissen dampede af fryd og forventning.
Den gave, som Betina ville få denne decemberdag, kunne ikke undgås at blive vekslet til fræk leg. For slet ikke at tale om den gave, som Betina ville give til Sofia. Hvis hun kunne finde den. Og hvis der blev tid til leg i sneen…
Nu havde Sofia kun kasket, pisk og støvler på.
"Hvis du svarer rigtigt nu, skal du slikke min fisse," sagde hun køligt.
Det var den skønneste belønning, Betina kunne forestille sig.
"STØVLERNE," stønnede hun og håbede, at hun havde ret.
Sofia smed pisken og sendte kasketten over i et hjørne af stuen.
"Ja….støvlerne. Det er din gave," sagde hun og spredte sine ben endnu mere.
"Slik min fisse, skat", sagde hun og lyste op i det velkendte smil.
Betina kastede sig ned for hendes fødder. Ægte tilbedelse. Hun begravede sin mund på Sofias læber, og det var altså ikke kun Betina, der var blevet vild af denne morgengave.
Hendes mund slikkede sig omkring kærestens fisse. Maven var holdt op med at knurre. Nu fik hun sit skønneste måltid.
"Tak. Resten klarer vi i aften," sagde Sofia og trak Betina op i et – på alle måder – vådt kys.
"Og skal vi så få noget at spise. Man bliver sulten af at spille så streng," tilføjede hun.
"Tak for gaven, skat," sagde Betina. Dem glæder jeg mig til at have på. Også i aften. Dem. Kun dem. Så skal du lægge dig på knæ foran mig. Jeg har altså også en gave til dig i eftermiddag. Du kan finde den foran blokken et sted. Led efter den, når du kommer fra job," sagde Betina.
De gik i bad, og inden Betina smuttede gennem sneen ned mod toget, fiskede hun den lyserøde dildo ud fra posen i skabet.
Batterierne var monteret. Hun trykkede på knappen. Den blinkede.
Når man nu ikke ville give en gulerod som kalendergave, måtte snekonen få en alternativ næse, som forhåbentlig både ville vække opsigt og skabe ekstra glæde i aften.
Bare hun nu kunne finde ud af at bygge en ordentlig snekone, der havde næse for god pigesex.
(Fortsættes)
Erotiske noveller skrevet af Mariamusen