Mødet med Nanna (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  CarstenN

Udgivet: 26-09-2014 00:01:07 - Gennemsnit: 4,5  Udskriv
Kategori(er): Aldersforskel | Almindelig sex | Dominans
Antal tegn:16294
Del 



Inde i stuen havde Nanna trukket gardinerne for, og stillet taburetten præcis samme sted, som den havde stået aftenen forinden. Jeg begyndte at forstå, at Nanna følte sig tryg ved ritualer, at ting skulle være på en bestemt måde. Nanna havde taget lystæg og buttplug ud, og sad nu nøgen på taburetten og ventede på mig.

Så snart jeg havde sat mig i stolen foran hende, tog Nanna mine hænder, og stirrede mig intenst ind i øjnene. "Carsten", startede hun, "da jeg gik med dig op den første aften var det udelukkende for at få et knald, så jeg kunne få taget min mødom. Jeg bliver snart 20, og skal forhåbentlig starte på Universitetet til september. Jeg har taget tilløb til det flere gange gennem gymnasiet, men enten turde jeg ikke, eller også var fyren bare ikke den rigtige. Jeg ville altså ikke starte på Uni som jomfru, så da du satte dig ved siden af mig til festen tænkte jeg, at nu var det min sidste chance. Jeg tændte ikke specielt på dig, men du virkede sjov og uskadelig, og samtidig erfaren nok til at kunne gøre det ordentligt. Men da vi først kom op i lejligheden og jeg kom til at se dine billeder, var jeg klar over, at jeg havde fejlbedømt dig. Du var en helt anden, irriterende og manipulerende, men også rigtig sød, dejlig, og ikke mindst sexet. Nu vil jeg gerne nå at prøve alt muligt med dig, men samtidig ved jeg også, at det vil være slut, når jeg flytter fra byen til september."

Jeg smilede til Nanna, og bøjede mig frem til et kys. "Det er helt ok søde, det skal du ikke have dårlig samvittighed over. Piger som dig har man kun til låns". Jeg tog fat i Nannas arme, og trak hende op, så hun kunne sætte sig på skødet af mig. Vi sad der, med vores kroppe helt tætte, næsetip imod næsetip. Jeg lod mine arme glide under Nannas, og tog fat om Nannas hoved. "Jeg vil forsøge at give dig de bedste oplevelser og mest mulig erfaring med den tid, som er til rådighed, så du kan møde velforberedt op på universitetet". Vi grinede, og vore munde mødtes i et dybt kys. Nanna maste sig helt tæt på mig, og længe sad vi sådan og kiggede hinanden dybt i øjnene, mens vores tunger legede med hinanden. Jeg kunne mærke en begyndende rejsning, som stødte imod Nannas balder, og det kunne hun også, for hun trak hovedet til sig og smilede. "Ikke endnu", sagde hun, "jeg har lyst til dig igen, men har ikke fortjent det, hvis du forstår?". Igen smilede hun sit skæve, meget charmerende smil, som altid betød, at hun var ude på narrestreger. "Desuden er jeg faktisk lidt mere sulten".

Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk havde købt noget lækker italiensk is, som nu lå ude i fryseren. Hun skulle i den grad komme til at gøre sig fortjent til dessert, skulle hun! Jeg smilede indvendigt, og bad Nanna om at sætte noget musik på. Ude fra køkkenet kunne jeg høre Nanna rumstere med min pladespiller. Kald mig gammeldags, men jeg foretrækker den blødere lyd fra vinylplader frem for CD´er, eller streamingtjenester. Normalt ville jeg aldrig lade en ung pige vælge musik til sex, og slet ikke lade dem pille ved min pladesamling. Men Nanna var ikke som andre unge piger, jeg havde mødt, og jeg var derudover også spændt på hvad Nanna havde fundet i reolen.

“I remember you well in the Chelsea Hotel / you were talking so brave and so sweet /
giving me head on the unmade bed / while the limousines wait in the street
Those were the reasons and that was New York / we were running for the money and the flesh / And that was called love for the workers in song /probably still is for those of them left"

De bløde toner og Leonard Cohens dybe stemme fyldte rummet. Nanna stod med ryggen til mig og læste på coveret. Jeg nød synet af hendes flotte runde baller, som nærmest smilede til mig. Den pige var virkelig i en liga for sig. Jeg stillede skålen med is på et lille bord, og gik over til skabet med spiritus. "Cognac?". Nanna nikkede, og jeg tænkte, at hun muligvis kun var 19, men havde smag som en voksen kvinde.

Vi satte os, Nanna på taburetten, jeg på stolen foran hende. Jeg rakte hende en cognac, og vi skålede. Jeg lænede mig tilbage og iagttog, hvordan Nannas fyldige læber mødte kanten af glasset, og en mundfuld af den kraftige mørkebrune spiritus forsvandt ind i hendes mund og ned igennem svælget. Da hun var færdig stillede hun glasset fra sig, og kiggede på mig, ligesom spørgende; "Hvor er blindfoldet, skal vi ikke i gang nu?"
"Det bliver uden blindfold denne gang Nanna", sagde jeg så. Nanna forsøgte med et ansigtsudtryk, hvor hun så både skuffet og lidt mopset ud på en gang. Nanna forsøgte nu med trutmund og lillepigestemme: "Please søde Carsten, må jeg ikke nok, så skal jeg nok være sød og gøre alt, hvad du siger". Hun var virkelig svær at nægte noget, men jeg afviste hende: "Kære Nanna. Nu er det slut med at gemme sig bag blindfolds, når du er på taburetten. Jeg vil kunne se dig i øjnene, når vi taler om dine ønsker, fantasier og drømme. Kun ved at se dig, som du er, kan jeg mærke, hvad jeg kan give dig, og hvad jeg skal give dig. Desuden er det mig, som laver reglerne, så du kommer til at gøre, som jeg siger alligevel!" Nanna fandt det frække smil frem, og rakte trodsigt tunge af mig.

Jeg ignorerede hende, og rakte ud efter skålen med is. "Nu skal vi lege en ny leg. Reglerne er simple. Jeg stiller et spørgsmål, og du svarer så ærligt, som du tør. Kan jeg lide dit svar, får du en mundfuld is. Er jeg ikke tilfreds, får jeg en skefuld is, som jeg placerer et vilkårligt sted på din krop, hvorefter jeg slikker det af dig, når det passer mig. Forstået?". Nanna nikkede og smilede, men virkede ikke helt så selvsikker som ellers, når blindfolded var på. Jeg tog en skefuld is op, og styrede den imod hendes mund. "Første skefuld er gratis, jeg er trods alt ikke umenneskelig." Nanna åbnede munden, og blandingen af jordbær og vanilje løb af skeen ned på hendes røde tunge. "Uhm" kom det fra Nanna, da hun sank den kolde, cremede is, "jeg må vist hellere gøre mig umage med de svar".

"Første spørgsmål: Fortæl mig hvad der fik dig til at onanere for mig ude på terrassen?". Jeg så direkte på hende. Nanna fik farve i kinderne, og samlede armene ind foran kroppen, som for at beskytte sine nøgne bryster imod mit blik. Det var tydeligt, at hun følte sig en smule uden for sin komfort zone. Hun åbnede munden, og skulle til at svare, da jeg afbrød hende. "Inden vi fortsætter er der lige et par ting, vi skal have styr på". I soveværelset hentede jeg et silketørklæde og ankelmanchetterne. Tilbage i stuen gav jeg hende ankelmanchetterne på, og hæftede dem til de bagerste ben på taburetten, så hun nu sad med let spredte ben imod min stol. Tilsvarende tog jeg silketørklædet, samlede hendes arme på ryggen, og bandt tørklædet om håndleddet. Nanna var på ingen måde bundet hårdt op, men jeg havde markeret, at det ikke var meningen, at hun skulle skjule sin krop for mig.

Jeg nikkede til Nanna for at indikere, at hun måtte svare nu. "Jeg havde lyst til at chokere dig, se om jeg kunne bringe dig ud af balance. Se om jeg kunne få dit selvsikre smil vasket af. Og så blev jeg vel grebet lidt af stemningen, og da jeg først var kommet ud på terrassen, var der ligesom ingen vej tilbage vel?". Nanna smilede, og jeg rakte en skefuld is imod hende. Hun bøjede sig frem, åbnede munden, og spiste med velbehag. Jeg smilede tilbage, "det er ikke så slemt vel?", Nanna rystede på hovedet, og jeg kunne se hendes brystvorter stritte forventningsfuldt imod mig. "Du sagde, at da du først var kommet derude, var der ingen vej tilbage. Kan du lide at blive bragt i situationer, hvor det er tilfældet?". Nanna var hurtig med sit svar: "Jeg elsker i hvert fald at blive bragt i situationer, hvor jeg ikke længere har kontrol over, hvad der skal ske, men bare må lade det ske. Jeg bruger meget tid på at diskutere med mig selv, om mine tanker er rigtige eller forkerte. Det er meget bedre, når du træffer valget for mig. Så skal jeg ikke forholde mig til det, men bare være i det.". Nanna lænede sig frem i forventning om at skulle modtage sin belønning, men jeg holdt skeen væk fra hende. "Giv mig et eksempel på de tanker, som du ikke kan finde ud af, om de er rigtige eller forkerte." Nanna trak hovedet til sig, jeg kunne se at dette var et spørgsmål, hun ikke brød sig om. "Må jeg be´ om lidt cognac?", jeg rystede på hovedet, kunne se hun forsøgte at trække tiden.

"Et eksempel kunne være", begyndte hun "det er altså svært det her". Hun kiggede på mig, appellerende. "Tag en pause, så tager jeg en mundfuld is i stedet". Jeg tog skeen med is, og lod indholdet glide af skeen ned på Nannas ene lår. Den lille klat jordbæris landede på låret, og begyndte en langsom vandring ned af Nannas inderlår. Nanna gøs, men sagde intet. Så bøjede jeg mig frem, og slikkede langsomt isen af hende. Jeg løftede overkroppen igen, kyssede hendes ene bryst med mine kolde læber, og satte mig. "Jeg venter!".

Nanna forsøgte igen: "Som for eksempel da jeg lå hjemme i dag og ventede på at høre fra dig. Der lå jeg og tænkte på alle mulige ting, som jeg kunne tænke mig at prøve, men som måske ikke lige er det en pige skal tænke på". Jeg kiggede på hende. "Nanna, alle piger har lyst og frække tanker". Jeg tog en skefuld is og placerede den på hendes ene bryst. Derefter en skefuld på det andet. Vorterne stod flotte, røde, og stenhårde. Isen var allerede begyndt at løbe. "Ingen tanker er forkerte her". Så bøjede jeg mig frem, og omfavnede først det ene bryst, og så det andet, med mine læber. Nannas vejrtrækning blev dybere, men hun sagde intet.

"Altså, jeg fantaserer om, at nogen ser på, mens jeg bliver taget. At jeg er bundet, mens det sker. De rører mig ikke, men de ser mig, og de hører mig. Og jeg kommer!". Nannas næsebor var udspilede, og hun så på mig med det samme blik som i går aftes, da hun havde afsluttet vores lille leg på taburetten. Men denne gang blev hun siddende, og jeg fornemmede, at der var mere at hente i emnet. Jeg holdt cognacglasset op til hendes mund, og hun drak begærligt en stor slurk.

"Flot Nanna". Jeg fandt en skefuld is frem til hende også. "Når du ligger der, og har sex foran fremmede. Hvem har du det så med? Og hvem er mændene?". "Jeg har ikke sex foran fremmede. Jeg bliver taget af en mand. Jeg kan ikke gøre modstand, men må blot lade det ske. Manden, som gør det, er dig. Mændene, som kigger, er voksne mænd. Jeg kender dem ikke. Jeg kan ikke genkende deres ansigtstræk, og de siger ikke noget. Men de er i sorte jakkesæt. De står tæt på. Og du får mig til at komme så hårdt. Og jeg skriger. Jeg skriger dem ind i hovedet, men de fortrækker ikke en mine."

Nu var det min tur til at tage en slurk cognac, den her pige rummede altså mange flere lag, end jeg havde forventet. Trolden var ude af æsken nu, Nanna havde åbnet sine inderste tanker for mig, nu var det et spørgsmål om at træde varsomt, og holde fokus. "Tilfredsstiller jeg dig på nogen måde, i din fantasi?", spurgte jeg. "Nej", kom det hurtigt fra Nanna, "du bruger mig, som det passer dig, men samtidig passer du også på mig. Mændene kan ikke røre mig, fordi du er der. Du er min beskytter." Jeg fangede hendes blik. "Nanna, jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at beskytte dig, i den tid vi har sammen. Der vil kun ske de ting, som du ønsker der skal ske, det ved du godt ikke?". Nanna nikkede, og jeg gav hende en skefuld is, der nu nærmest mindede mest om softice. Nannas blik blev mindre intenst, og jeg kunne se, at hun slappede af i kroppen. "Ja, det er altså en vild fantasi. Jeg har haft den et par år, og den vil bare ikke slippe mig. Du er den første, som hører om den, men nu er du jo også kommet med i den".

Oven på den omgang, var der ligesom ikke flere spørgsmål, som gav mening for mig at stille. Jeg rejste mig, og løsnede Nanna fra taburetten. Så trak jeg hende ind til mig, og vi kyssede. Pladen var for længst spillet færdig, men jeg flyttede hurtigt pick up´en tilbage, og vi bevægede os langsomt til musikken, mens vi kyssede. Min pik havde rejst sig, og pegede imod Nanna, mens vi dansede. Så løftede jeg hende i overkroppen, og hun smækkede sine ben om mine hofter, og sine arme om min hals. Med lidt besvær fandt jeg hendes åbning, og gled op i hende. Med små bevægelser red Nanna mig, mens jeg holdt hende. Skridt for skridt bevægede vi os imod soveværelset, mens vi kyssede, og kæmpede med at holde balancen.

Da vi nåede sengen rullede vi rundt, så Nanna kom til at være øverst. Forsigtigt begyndte hun at ride mig, mens hendes arme pressede mine skuldre ned i madrassen. Jeg lukkede øjnene, og lod hende bestemme tempoet. Hun red mig med langsomme bevægelser, hvor hun løftede sig, så kun spidsen var oppe i hende, hvorefter hun sank helt i bund i et højlydt støn. Mine hænder fandt Nannas fantastiske bryster, og jeg masserede blidt vorterne med tommelfingrene, mens hun red mig stadig mere intenst. Nanna ændrede nu stilling, så hun sad mere ret op og ned. Med den ene hånd fandt hun sin kilder, mens hun greb bagud og fangede mine nosser med den anden. Nu tog jeg fat om hendes hofter og styrede tempoet. Jeg forsøgte at støde op i hende, når hun var i bund, og koncentrerede mig mest muligt om ikke at komme, hvilket var svært, fordi Nanna havde mine nosser i et jerngreb. Nannas vejrtrækning afslørede, at hun også kunne komme næsten hvert øjeblik, det skulle være, og da Nannas fisse trak sig sammen i den første orgasmekrampe, kunne jeg heller ikke holde længere og skød min ladning op i hende, mens det nærmest sortnede for mine øjne. Nannas støn gik over i et skrig, da hun kom lige efter, og faldt ned over mig.

Vi lå lidt sådan, udmattede, indtil Nanna rejste sig, og hentede noget vand. Da hun kom tilbage lagde vi os i ske, tætte og trætte. Pludseligt begyndte Nanna at fnise. Jeg spurgte, hvad der nu var så morsomt, og hun svarede, "at jeg måtte til at tage mig sammen når hun var på taburetten, for hun var jo dårligt kommet i gang med at fortælle, inden det var slut."


Erotiske noveller skrevet af  CarstenN



Del 
12345


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(2)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Tidalias(K) 08-10-2014 00:50
Mådehold er en æressag. ;)




Tre(k) 26-09-2014 17:51
Lækker stemning og et anderledes set-up. Det trækker godt opad!


lars99(m) 26-09-2014 16:38
Endnu et godt afsnit.


Bruger slettet() 26-09-2014 11:22
Godt fortalt. Vil gerne tilslutte mig kravet om mere. Gerne snart.


akml(k) 26-09-2014 10:06
mmmm mere




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer64
Gennemsnits stemmer4,5
Antal visninger29393
Udgivet den26-09-2014 00:01:07