De 2 kvinder vågnede ved at de frøs. Der var helt mørkt i kælderen, så de kunne ikke se hinanden, men kunne tydeligt fornemme hinanden og høre hinandens åndedræt. Der var en form for tryghed ved ikke at være alene i dette vanvid, og føle varmen fra et andet menneske der ikke ville noget ondt. De krøb tæt sammen for at få blot lidt varme, og de lå og hviskede sammen om hvad de troede de ville blive udsat for nu, og de fandt hurtigt ud af at deres fantasi ikke engang rakte til det de havde oplevet indtil nu, så at gisne om hvad der ville komme virkede omsonst og udenfor deres fantasi, så de lå blot og nød varmen fra hinanden og det at mærke en kærlig hånd, der ikke ville noget ondt.
De lå tæt omslyngede og kælede for hinanden, da døren pludselig blev åbnet, og Ib stod med en fakkel i hånden. "Hvad i den gode guds navn laver i" udbrød han, da han fik øje på de 2 sammenflettede skikkelser, der lå i mørket og nød hinanden. "Op at stå. I skal videre med uddrivelsen, og det kan da vist kun gå for langsomt" sagde han, samtidig med at han med hurtige skridt gik hen til kvinderne og låst kæderne op fra ringene men fastholdet et godt greb i kæderne. Derpå drejede han rundt og begyndte at gå over mod trappen, uden at vente på de kom ordentlig på benene. Det havde nær væltet dem, for deres værkende muskler var stadig ømme efter nattens oplevelse, men det lykkedes dem at følge snublende efter.
Da de kom op i stuen, sad munkene på deres pladser og ventede på dem. "Som i selv fandt ud af i går, viste herren os at i skal fortsætte uddrivelsen, for at blive renset for jeres synd" sagde Peter, "så vi fortsætter i dag. Spred benene som i har fået besked på" råbte han samtid med at han i et spring var henne hos dem og stak dem en syngende lussing hver. Dette fik dem øjeblikkeligt til at sprede benene og kigge ned i jorden. "Bring mig kyskhedsbælterne" beordrede han, og straks rejste Martin sig og gik over til et højt mørkt skab der stod ved væggen. Han åbnede det og man hørte skramlen af jern da det blev trukket hen over træhylden. Det raslede da han gik tilbage mod Peter og rakte han neget der blot lignede noget smedet krøllet jer.
Peter lagde den ene på bordet og gik hen mod Anna med den anden. Behændigt fik han viklet den ud så man kunne se den bestod af et bøjet stykke jern. Indvendigt i buen stak der 2 15 cm lange rør op, dobbelt så tykke som en tommelfinger. De var begge rundede i enden, så de ikke skar når de skulle udfylde deres formål eller rettere deres kvinde. "I skal for eftertiden, når i ikke er i træning, bære disse kyskhedsbælter, og hvis i skal træde af må i bede mig frigøre jer" sagde han samtid med han holdt den op foran hendes ansigt. "Slik på dem begge, og mærk dem for du kan lige så godt vænne dig til dem" sagde han samtid med han pressede det kolde jern mod hendes læber, og hun åbnede modvilligt munden og mærkede det kolde stål glide hen over læberne, og den første blev fugtet af hendes spyt. Han tog den ud og stak hurtigt den anden ind, så den også blev fugtet. Så satte han sig på knæ foran hende og førte den ind mellem hendes ben. Med blandingen af hendes spyt og resterne af sperm fra nattens oplevelse gled den let og ubesværet op i begge hendes huller, og hun kunne mærke kulden og vægten af det kolde jern der nu fyldte hende. Hurtigt fik han kæderne op mellem hendes baller, rundt om hofterne og låste dem sammen med en hængelås foran. Så trådte han et skridt baglæns for ligesom at beundre sit værk. Hurtigt gik han hen til bordet, greb den anden og gik over til Agnes. "Du ved hvad der skal ske, skøge" sagde han da han holdt den anden op foran hendes mund, som hun hurtigt åbnede, for at undgå hans vrede, og hurtigt var hun udstyret med den samme modbydelige anordning som Anna.
"I skal, når vi ikke uddriver djævelen fra jer, stå for husholdningen her i huset. Når der ikke er noget at lave, vil i blive udstillet til spot og spe udenfor. Er det forstået??" sagde Peter i en meget bydende tone, der ikke gav lyst til at modsige ham.
"Ja" kom det spagt fra de 2 kvinder, der stod der, nøgne foran munkene, kun iført deres nye kyskhedsbælter der føltes tunge og kolde i deres indre, men blev holdt hårdt oppe med kæderne, så den fyldt dem helt, og kæderne foran gned mod deres klit. "Gå straks i gang med at forberede morgenmaden til os" kommanderede han, og pegede i retning af en dør i den ene ende af stuen, og som de gættede på førte ud i køkkenet. De drejede rundt, og skulle lige til at gå derud, da de blev stoppet af Peters stemme der råbte "Tror sådan et par skøger de har lov at gå rundt i vores stue. I kan kravle rundt og kun gå oprejst i køkkenet, samt når i får besked på det. 10 slag med den nihalede så i kan lære det", og øjeblikkelig faldt de første slag fra de 2 munke der stod ved siden af dem, og de lagde ikke fingre imellem, men slog igennem, så der lynhurtigt kom en rød farve på deres ryg og røv. De faldt øjeblikkeligt på knæ, mens slagene faldt ned over deres kroppe.
De kravlede straks ud mod køkkenet, da de havde modtaget deres straf, og da de kom derud gik de straks i gang med at forberede maden. Efterhånden som de fik maden klar, kravlede de ind med de forskellige ting til morgenbordet. De lavede både havregrød, spejlæg og forberedte brød til dem, samt forskellige drikkevarer. Midt under forberedelserne bad Agnes om lov til at komme ud og tisse, men fik blot besked på at holde sig til de var færdige med at forberede maden. Det var virkeligt hårdt at holde sig med det kolde hårde jern der pressede på hendes blære, så hun skyndte sig at blive færdig med maden, så hun kunne få bæltet af og tømt sin blære.
"Kom her, Skøge" sagde Peter henvendt til Agnes, og hun kravlede straks hen til ham, mens hun nu virkelig kunne føle hun ikke kunne holde det tilbage meget længere, men hun turde ikke bare slippe og gøre det på gulvet, for så turde hun ikke tænke på hvad der ville ske. Han gik om bag hende og tog fat i det buede stykke for ligesom at rykke den på plads og han førte en hånd om på forsiden og klemte med et par fingre lige over hendes venusbjerg, så det nu føltes som om hun skulle eksplodere, men nu kunne hun mærke han tog fat i låsen og åbnede den, og i en bevægelse fjerne han kyskhedsbæltet med et svup fra hendes åbninger, og hun skulle lige til at vende rundt for at kravle ud til dasset, men blev standset af Peter, der sagde "Bliv der. Du behøver ikke kravle ud, for du skal besørge her" sagde han samtidig med at han skubbede en spand ind under hende. Selvom hun virkelig skulle og hun godt vidste der ingen vej var udenom, kunne hun ikke med det samme som hun stod der på alle 4, med 4 mænd stående omkring hende, og hun følte deres blikke hvile på hendes åbne skød. "Anna, kom og spred hendes skamlæber og hjælp hende, så vi kan få det overstået og få noget morgenmad". Anna kravlede over og gjorde som han havde sagt, spredte hendes skamlæber, og klemte på hendes venusbjerg for at få hende til at tisse. Endelig kunne hun, og det var som om det ingen ende ville tage da hun endelig fik begyndt, men nu skulle Anna også da hun så og hørte Agnes tømme blæren, så hun bad også om lov. "Du skulle have spurgt mens tid var. Nu må du vente til vi har spist. Men du må kravle ud og tømme spanden" sagde han, mens han greb kyskhedsbæltet og satte det på plads i en bevægelse, og satte låsen på igen.
Uden yderligere kommentar drejede han rundt og gik over mod morgenbordet for at sætte sig. På gulvet ved siden af bordet stod der 2 tallerkner som han øste havregrød op på, og sagde "Så er der serveret", hvorefter han koncentrerede sig helt om sin egen morgenmad.
Både Anna og Agnes kunne mærke de var meget sultne, så der var ikke andet at gøre end at kravle hen til de 2 tallerkner der stod klar til dem. De kiggede forgæves efter skeer, og da de spurgte efter nogen fik de blot at vide de ikke var værdige til at spise som mennesker endnu, men kunne spise som de hunde der besteg dem i går nat, så der var ikke andet at gøre end at krybe hen til tallerknerne og forsigtigt begynde at spise, så de ikke blev helt smurt ind i hovedet. Hele situationen var grotesk og ydmygende som de lå der på alle 4, fyldt i begge huller med jern, mens de spist som et par hunde fra tallerknerne på gulvet, men de var for sultne til at kunne tage sig af det nu.
Da de var færdige med at spise, kommanderede Peter Anna hen til sig, så han kunne fjerne kyskhedsbæltet. Hun var ved at eksplodere og kunne ikke holde sig da han hev bæltet ud af hendes fisse, hvilket straks udløste et kraftigt slag på hendes ømme spændte røv, så hun holdt op med det samme. "Jeg tror ikke der er tid til at hente spanden. Agnes læg dig ind mellem hendes ben, og sørg for hun ikke besudler vores gulv med hendes pis" sagde Peter, og Agnes krøb hen mod dem, uden helt at vide hvad det var Peter forventede. Hun lagde sig på maven og skulle til at skubbe sig ind under hende, da hun mærkede et fast tag i højre arm og ben og blev flået rundt så hun lå på ryggen. "Det vil da ikke stoppe noget hvis hun blot pisser dig på ryggen. Så vil vores gulv stadig blive urent. Du må fange det med munden så intet rammer gulvet, og så kan i vaske det bagefter" sagde han i en tone der ikke gav hende lyst til at prøve at modsætte sig, så hvor ulækkert hun end syntes det var, måtte hun skubbe sig ind mellem Annas ben så hendes mund var ud for hendes fisse, hvor hun stadig kunne se små dråber af urin fra den første smule. Nu kunne hun bare ligge og vente på det der måtte komme, men intet skete. "Jeg kan ikke nu" sagde Anna med tårer i øjnene."Jeg skal lære dig at bede om noget og så ikke gøre det når du får lov. Martin, grib pisken, og lad det være dressurpisken denne gang, og du stopper ikke før hun lader vandet i munden på den anden skøge."
Martin gik over til skabet, og kom tilbage med en pisk med en 2 meter lang snert, og stillede sig op i god afstand, så han rigtig kunne svinge igennem. Han tog nu fat og smerten fra snerten, fik hende til komme med et skrig hver gang den trak en rød stribe over hendes i forvejen ømme baller. Agnes kunne ligge og se snerten ramme og se de røde blodunderløbne striber langsomt komme til syne, på den fine hud, samtidig med at hun blot ventede på at få munden fyldt med varm pis.
Endelig begyndte hun at lette trykket, og øjeblikkeligt stoppede Martin med pisken. Agnes kunne blot prøve at synke så meget som muligt, men der kom så meget at en del løb ned af hendes kinder, hår og videre ud på gulvet. Da det endelig hørte op lå hun med hovedet i en lille sø af pis og følte sig i den grad uren, og ydmyget. Det hjalp ikke at de 4 munke stod rundt om dem og kiggede, og mens hun stadig lå der med ansigtet lige under Annas fisse, kom Peter med kyskhedsbæltet og borede brutalt de 2 stykker jer op i hendes åbninger.
"Ryd af bordet og kom i gang med at gøre rent så her ikke stinger af skøge" beordrede han og gik væk fra de 2 kvinder. Fro at undgå yderligere straf skyndte de sig at få ryddet af bordet og gik i gang med rengøringen. Det var noget vanskeligt når de kun måtte kravle rundt i stuen, og deres knæ begyndte at gøre ondt, så de nød de få stunder hvor de var ude i køkkenet, og havde lov til at gå. Den eneste ulempe var at kyskhedsbæltet gnubbede på deres klit og de 2 stykker jern der bevægede sig oppe i deres indre gav dem lyst, og gjorde dem bange for at munkene skulle opdage det, så de ville blive udsat for mere af det der allerede var overgået dem. Så når de bevægede sig rundt i køkkenet foregik det langsomt for at dæmpe bevægelserne mest muligt.
Da de endelig sidst på eftermiddagen var færdige med rengøringen og der duftede af sæbe i hele huset, blev de kaldt hen til Peters stol hvor han sad og ventede. "Rejs jer op, skøger. I har været dygtige i dag og gjort hele huset rent. I skal få lov at slappe af i jeres knæ og arme nu" sagde han med et lumsk smil på læberne, så de vidste deres prøvelser ikke var ovre endnu. "Svend, hent de 2 åg og noget tov" var det næste de hørte og straks gik Svend ud af stuen. Et øjeblik senere kom han tilbage med 2 træåg til at bære spande i. Han kom hen til kvinderne og lagde et åg på hver deres skuldre, løftede deres arme op og bandt dem fast i de kroge hvor spandene normalt hængte. "I skal få lov at stå op her i stuen i aften, indtil i skal ned i jeres celle" Han fjernede nu kyskhedsbælterne fra dem og stillede en spand frem, så de ikke var i tvivl om at det var signal til at få besørget, så på skift satte de sig på spanden og tømte sig. Det var lidt vanskeligt at holde balancen med åget på skuldrene men uden uheld klarede de det begge. Da de atter stod foran Peter og ventede på hvad der nu skulle ske, kom de til at se hen på de 2 stolper hvor de havde stået bundet aftenen før, og kunne se der var monteret et stykke af et træ, der stak vandret ud fra den, godt en meter over gulvet. Det var et stykke af en stamme med et kraftigt grenstød der stak lodret op. Den var glat og rundet i enden, men dog temmelig kraftig.
"Gå hen til jeres stolper fra i går. Det er jeres plads her i stuen, når vi ikke siger andet, så for eftertiden når i får besked på at gå hen til jeres plads, er det stedet, forstået" sagde han og de svarede i munden på hinanden at det havde de. "Så gå derover og sæt jer overskrævs på knagen, og i dag skal det være i jeres fisser, for den er vist for stor til jeres stramme huller endnu" beordrede han, og de gik over mod deres stolper. Da de stod foran deres stolper kunne de se at de stykker træ der stak ud sad noget højt, så de måtte op at stå på tæer for at komme ind over den. 2 af munkene stod klar til at hjælpe dem op og sørge for at de fik grenene op i det rette hul. De spredte deres skamlæber og ledte dem ned over dem, og da de langsomt gled ned over dem var de helt fyldt og måtte stå helt oppe på tæerne for ikke at hvile med hele deres vægt på fissen. Hurtigt blev åget gjort fast til stolpen for at de ikke skulle falde forover, og da alt det var på plads gik munkene over til bordet for at sætte sig. Agnes og Anna havde efterhånden vænnet sig til at være nøgne og fyldt op i mindst et af deres huller, og det var på en underlig måde ikke så unaturligt at stå her udstillet og udnyttet. Peter gav sig nu til at læse højt fra de hellige skrifter for at rense deres sjæle, og lede dem i den rigtige retning til frelse, som han sagde. Efter et par timers læsning, slog han pludselig bogen sammen, og sagde at det vist måtte være nok for i dag. "Tag skøgerne ned og led dem i kælderen efter de har besørget og fået underbeklædningen på" sagde han henvendt til Ib, der straks gik over til først den ene og hjalp hende ned, og siden den anden. Det gjorde at de fik tid til at tømme blæren inden de skulle ha´ bælterne på og ledes i kælderen. I dag fik de ikke kæde om halsen, men han gjorde den fast i åget, inden han ledte dem ned i deres egen hule hvor de følte sig trygge på en underlig måde, for selvom der var helt mørkt, vidste de at der ikke ville ske dem noget hernede.
Da de var kommet ned fik de ågene af og blev igen lænket til væggen, og der gik ikke lang tid inden de begge sov i hinandens arme for at finde den smule tryghed det kunne give.
Erotiske noveller skrevet af Master K