***Jeg ønsker kun min historie på sexwriter.dk jf. sidens regler***
Jeg havde stået uden for hans dør i flere minutter, mens der gik et gib gennem mig, hver gang jeg hørte den mindste lyd. Pludselig virkede det som en meget dum idé at være smuttet ned med sedlen bare i mit nattøj - t-shirt og trusser. Hvorfor var det lige, at jeg havde bildt mig ind, at det var for sent til, at nogen kunne komme forbi? Studerende rendte jo på kollegie-gangene hele natten.
Jeg trak vejret dybt ind, tog til sidst beslutningen og skubbede sedlen ind under hans dør. Sprækken var smallere, end jeg havde forestillet mig, så det tog lidt længere tid, end jeg kunne have ønsket, at få den lille seddel helt ind. Lige som jeg var færdig, hørte jeg til min forskrækkelse lyde inde fra Klaus´ værelse og jeg kom hastigt på benene, mens jeg lignende lyde derinde fra.
Jeg havde taget et par skridt ned af gangen og ville allerhelst bare flygte, men logisk vidste jeg også godt, at det kun ville gøre situationen endnu mere pinlig. For det første var det ikke sikkert, at jeg kunne nå at komme væk, inden han åbnede døren og så mig og for det andet, så behøvede han jo blot at læse på sedlen for at finde ud af, hvem der havde forstyrret ham og forskræmt var løbet sin vej.
Så i stedet for at løbe væk, forsøgte jeg at smile, da døren blev åbnet, mens jeg pludselig var mig meget bevidst om, at jeg var gået herned i nattøj. I det mindste var Klaus også kun i boxershorts og en t-shirt, men det gjorde mig sjovt nok ikke mindre pinlig til mode. Han var næsten et hoved højere end mig og jeg kunne mere end ane hans stærke muskler under den tætsiddende t-shirt.
Klaus´ øjenbryn skød i vejret, da hans blå øjne mødte mine brune og jeg mærkede rødmen brede sig fra mine kinder og helt ned af halsen. "Mille? Hvad laver du her så sent?" Hans overraskelse skinnede igennem i hans dybe stemme og jeg blev endnu mere rød i hovedet. "Je..." jeg måtte rømme mig lidt, inden jeg kunne gå videre. "Jeg kunne ikke sove. Og så kom jeg i tanke om, at jeg slet ikke fik givet dig mit nummer tidligere. Du ved.. Fordi det er lettere at aftale møder over sms." Jeg så sigende ned på sedlen, som han mere eller mindre stod ovenpå og var glad for, at jeg i det mindste havde noget, som bare mindede om en forklaring på min opførsel.
Klaus så ned med rynkede bryn og fik så øje på sedlen. Han bukkede sig ned og samlede den op. Han så kort på mig, inden han åbnede den så han kunne læse den. Så nikkede han og rakte ind, så han kunne lægge den fra sig på en hylde. "Ja, det har du da ret i," svarede han med et skuldertræk. "Jeg kan heller ikke sove. Har du ikke lyst til at komme ind lidt? Så kan vi holde hinanden med selskab en lille tid?"
Mit hjerte slog et ekstra slag i brystet og jeg blev omgående komplet mundlam. For var der noget, jeg gerne ville, så var det at være sammen med Klaus, alene, på hans værelse. At det var midt om natten var heller ikke helt dårligt. Men sådan som jeg så ud, så var det sikkert en dårlig idé, så jeg rystede på hovedet, mens jeg åbnede munden for at komme med en undskyldning. "Det går vist ikke. Jeg er ikke ligefrem klædt på til at være på besøg nogen steder." Rødmen skød omgående frem i mine kinder igen, som jeg opfattede, at jeg blot havde sagt, nøjagtigt hvad jeg havde tænkt, i stedet for at finde på en god undskyldning.
"Årh, visse, vasse," svarede Klaus og trådte til siden, så jeg kunne gå forbi ham ind på værelset. "Vi kan sætte os i min seng, så kan du trække dynen over dig, hvis du er lidt genert." Hans skæve smil gik lige i hjertet på mig og jeg kunne mærke, hvordan min krop begyndte at synge og vibrere ved tanken om at være så tæt på ham. Han havde lige inviteret mig ind i sin seng!
Jeg sank en gang og skød alle forbehold væk, inden jeg nikkede en enkelt gang og gik ind af døren. Et øjeblik var vi så tæt, så jeg kunne mærke varmen fra hans krop mod min og jeg fik omgående kuldegysninger ned af hele den ene arm, mens den syngende pulseren i min krop blev mere udtalt.
Klaus lukkede døren efter mig og gik forrest hen til sin seng igen, slog dynen til side og satte sig cirka på midten af madrassen med ryggen mod væggen. Jeg selv var ret sen til at følge efter, fordi jeg var alt for optaget af, hvordan hans røv bevægede sig, nu hvor den kun var skjult af et tyndt lag stof.
Han klappede sigende på madrassen ved siden af sig og ventede på, at jeg satte mig, inden han lagde dynen over mine ben og jeg følte mig lidt bedre tilpas. Det kildede dog i hele kroppen på mig, når jeg så på hans mørkblonde hår og de store hænder. Jeg skubbede nervøst nogle løse, mørke hårtotter om bag ørene, inden jeg lod hænderne finde hvile oven på dynen foran mig. Jeg smilede nervøst over til ham.
Klaus drejede sig en lille smule i sengen, så han kunne se over på mig og det fik hans knæ til at røre ved mit under dynen, så tæt sad vi. Han smilede igen det der skæve smil og han rakte ind over mig og tog min nærmeste hånd i sin og trak den over til sig, så den lå i hans skød i stedet for i mit. Med ru fingerspidser gav han sig til at tegne mønstre i min håndflade. Hele min krop reagerede på den tætte kontakt og jeg fik gåsehud over det hele og det begyndte at summe mellem mine ben.
"Fortæl mig så, hvorfor du ikke kunne sove og hvorfor du troede, at det ville hjælpe, hvis du skubbede sådan en seddel under min dør," bad han i en lavmælt og næsten omsorgsfuld stemme. Jeg blev selvfølgelig helt rød i hovedet igen og følte trang til at stikke af, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Han havde trods alt inviteret mig ind og han sad og nussede min hånd, indtil jeg følte mig helt elektrisk over det hele. Så jeg blev siddende.
Jeg kunne dog ikke få mig selv til at svare på hans spørgsmål. Min mund var tør og selvom jeg prøvede, kunne jeg ikke engang samle mod til at åbne munden, så jeg rystede blot let på hovedet og stirrede ned på den hånd, som han ikke rørte ved.
Han blev siddende stille et øjeblik, inden hans finger forlod min håndflade og cirklede kort op på indersiden af mit håndled og faldt tilbage i håndfladen. Dette fortsatte han med, men hver gang bevægede hans kærtegn sig en lille smule længere op af min arm, inden hans finger fandt tilbage i min håndflade.
"Hvis nu jeg fortæller dig, hvad jeg tror, så behøver du kun at nikke eller ryste på hovedet for at fortælle mig, om det er rigtigt," sagde han, mens han lød næsten underholdt, om end stadig omsorgsfuld. Jeg nikkede forsigtigt og fortsatte med at se ned på min hånd.
"Jeg tror, at du ikke kunne sove, fordi du lå og tænkte på mig. Du lå og tænkte på mig og på det kys sidste år til julefesten og på at vi nu skulle arbejde tæt sammen de næste atten måneder og at du ikke havde lyst til at spilde din chance igen. Er det rigtigt nok?" spurgte han lavmælt og jeg kunne fornemme, at han så direkte på mig, mens mine kinder blev rødere og rødere.
Han havde ramt fuldstændigt rigtigt og jeg var godt klar over, at jeg ikke engang behøvede at nikke, for at han skulle vide det. Det gjorde jeg dog alligevel. Nikkede en ganske lille smule, mens jeg ikke vidste, om jeg ville give mig til at græde eller ej. Jeg følte mig komplet udstillet, men også samtidig mærkeligt tryg. Ikke en eneste gang, havde han virket som om, han syntes jeg var åndssvag. Tværtimod så blev han ved med at sidde og kærtegne min arm og jeg var hyperbevidst om, hvor hans fingre rørte ved min hud. Han var næsten nået helt op til knækket ved min albue.
Han var stille en lille tid og bare så på mig, inden han pustede langsomt ud. "Kom her," sagde han så i en tone, som fik mig til at tænke på min mor, når hun ville trøste mig. Han løftede op i dynen og fik sit ben skubbet om bag ved min ryg, inden han lagde en arm om mit liv og trak mig helt ind at sidde ved hans bryst. Mine knæ havde jeg trukket helt op til brystet, men jeg kunne ikke lade være med at læne mit hoved mod hans varme bryst. Han lagde armene om mig og lagde sin kind mod toppen af mit mørke hår. Aldrig havde jeg følt mig så tryg i selskab med en mand før.
Med tommelfingrene strøg han mig forsigtigt på overarmen og jeg begyndte at nære virkeligt håb for, at han kunne føle det på samme måde som jeg. Men da han talte, punkterede han min boble. "Mille.. Selvom jeg virkelig godt kan lide dig, så ved du godt, at vi ikke kan være sammen på den måde. Jeg skal være din mentor og bedømme dig og de andre. Hvis vi dater, så vil jeg være fristet til at give dig fordele og så mister jeg tilliden til de andre medlemmer af gruppen. Og selv hvis jeg ikke lader mig friste, så vil ingen af dem tro på, at du har gjort dig fuldt fortjent til min ros." Han trak opgivende på skuldrene og sukkede tungt.
Jeg havde igen lyst til at løbe væk, mens det begyndte at stikke lidt i mine øjne af ydmygelse og bristede håb. Men hans arme var stadig omkring mig og jeg vidste, at jeg ville komme til at lave en scene, hvis jeg forsøgte at kæmpe, for at komme ud af hans favn. Med en kraftanstrengelse nikkede jeg derfor også bare og bed mig i underlæben for at tvinge tårerne til ikke at løbe over og udlevere mig endnu mere.
Der må dog alligevel have været tegn, for han løftede hovedet og lagde en finger mod min hage, så jeg blev tvunget til at se over på ham med blanke øjne, som hurtigt blev så våde ved øjenkontakten, at tårerne løb ned af mine kinder. Jeg havde lyst til at trække mit ansigt væk, så jeg kunne skjule det igen, men noget i hans øjne fik mig til at lade være. Jeg kunne ikke sætte fingeren på, hvad det var, men pludselig mærkede jeg alligevel et lille håb i mit indre.
Klaus sad et langt øjeblik og bare så mig ind i øjnene, inden han lod til at tage en beslutning. Han stivede sine skuldre af og strøg mig over kinden, mens jeg bare blev ved med at se ham ind i øjnene for ikke at miste det håb, jeg havde fundet. "Der er måske noget andet, vi kan gøre," sagde han lavmælt og hans stemme havde et anstrøg af skyldfølelse.
Jeg spidsede ører og stivnede let, da han fortsatte. "Jeg.. Jeg har det på samme måde som dig," fortsatte han og hjertet bankede hårdt i brystet på mig. Så hårdt, så pulsen dunkede bag mine øre og jeg næsten ikke kunne høre, hvad han ellers sagde. "Men jeg er nødt til at kunne bedømme dig på lige vilkår med alle de andre. Jeg er nødt til at kunne bestemme, hvad du skal gøre, uden at tage hensyn til, at vi kan lide hinanden. Ellers kommer det aldrig til at gå godt."
Jeg nikkede enigt og hang ved hvert et ord, der kom over hans læber, mens jeg desperat håbede på, at han havde en løsning på problemet. Jeg stivnede igen, da han fortsatte. Denne gang dog af frygt.
"Har du nogensinde hørt om BDSM?"
Erotiske noveller skrevet af NatalieHistorien er rettet af Natalie