Mellem himmel og jord (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  EasyNote

Udgivet: 28-10-2013 00:01:05 - Gennemsnit: 3,98  Udskriv
Kategori(er): Aldersforskel | Almindelig sex | Fantasi
Antal tegn:45427



FORORD: Kære læser. Da efteråret er over os og regnen pisker på ruden, vinden hyler i trætoppene, så har jeg forsøgt at lave en lille spændings novelle til Jer. Har I nogensinde tænkt ..... Hvordan opstår hekse anno 2013?


Lena kørte op og ned på den lange og bakkede allé. Vejen langs alléen var bred, og hun kunne ikke se længere end til den næste lille bakketop, inden vejen igen slog et lille sving. De store gamle villaer der lå på begge sider, og træernes vældige kroner der kastede mørke skygger ud over alléen, satte hende i stemning af, at være ført tilbage til tiden før anden verdenskrig. Villaerne der lå langs vejen var tilbagetrukket, beskyttet af de høje havemure der omkransede grunden de lå på. Det var kun muligt for hende, at se hvad der gemte bag havemurene, når hun kørte på en bakketop, eller når hun kørte forbi en af de store jernlåger, der udgjorde ejendoms hovedindkørsel. Hun kørte ikke hurtigere, end hun kunne nå at følge med, mens hun spejdede efter husnumrene. Det var som om, ingen ville have at folk skulle kunne se, hvilket husnummer deres hus havde, for det var kun et fåtal, der havde et.

Da hun nåede toppen af den højeste bakke, nåede hun lige at tænke, "Hvor pokker mon det ligger," da manden pludselig stod der. Ude på hendes kørebane. Autopiloten inde i hendes hoved slog hurtigere til, end hun kunne nå at tænke og højre fod tvang bremsepedalen i bund. Lena lukkede sine øjnene af skræk, men billedet af underlige mand var brændt fast på hendes nethinde. Så stod bilen stille, og frontpartiet på bilen vippede atter op. Hun havde ikke hørt noget "dunk," og håbede at hun havde været heldig. Hun åbnede øjnene og kiggede rundt. "Hvad fanden .....," tænkte hun måbende. Der var intet spor af ham. "Så må han jo være på den anden side af bilen,” tænkte hun og åbnede bildøren. Hun fik udløst sikkerhedsselen, inden hun satte benene på asfalten. Med rystende ben rejste hun sig fra sædet og pressede sig selv til at gå derover, men måtte støtte sig op ad bilen. Lena tvang sine ben til at flytte sig. Hun ville om på den anden side. Måtte være sikker. Hun rundede bagenden af bilen og kiggede ned. Der var ingen. Hun blinkede et par gange med øjnene, men havde ikke set forkert. Der var virkelig ingen. Hun lukkede øjnene. Hun kunne fremkalde sig billedet af manden på vejen. Han måtte have været der, eller kunne det igen være et af hendes syner?

Hun var i den sidste tid begyndt at se ting der ikke var der. Det blev efterhånden oftere og oftere. Hun rystede opgivende på hovedet, da det pludselig slog hende, "Han er under bilen." Hjertet hoppede et par slag over af forskrækkelse. Nervøst bukkede hun sig ned for at se efter, men der var ingen under den lille bil. Lena rettede sig lettet op og rystede atter på hovedet over de efterhånden irriterende syner. Mærkelig nok begyndte hun først at se spøgelser på sin 33 års fødselsdag for nogle måneder siden. Der var siden hendes fødselsdag, begyndt at ske underlige ting omkring hende. Hun så mennesker som ikke var der, som ham, der lige havde stået midt på vejen. Hun kunne også åbne sit køleskab, og se sin livret så på en af hylderne, selv om hun ikke kunne huske, hun havde købt ind til den eller at hun havde tilberedt den. Hun havde prøvet at skrive op, hvad hun købte ind. Men når hun så skulle tjekke, om der var noget der ikke stemte, så kunne hun aldrig finde den blok, hun havde skrevet sine indkøb ned på. Hvis hun endelig fandt den, så viste den kun en blank side, som om hun havde glemt at skrive på den. Men intet af dette var noget, hun havde fortalt til nogen. De ville bare tro, at hun var begyndt at blive tosset.

Der kom heldigvis ingen biler, så hun skubbede synet af manden til side, og tog sig tid til at se sig omkring. Alt så gammelt ud. Havemuren hun holdt ved siden af, så ikke ud til at være blevet hvidkalket i flere år. Mens hun lod blikket glide op og ned af den gamle havemur, standsede blikket på noget der hang på den. Et gammelt træskilt. "Ny Moloks hus" var brændt ind i træet med gammeldags skråskrift. Det hang tæt ved en kraftig, gammel, rusten havelåge. Det var en høj og smal jernhavelåge, der flugtede med den ovale murstensbue ovenover. Øjensynligt var lågen kun beregnet til personer, der ikke havde behov for mere end den daglige kommen og gåen. Først et stykke længere oppe ad vejen var der en stor jernlåge monteret mellem to kraftige mursøjler. Lenas øjne var klisteret fast til skiltet. Det var navnet på det hus, hun havde arvet. Hun havde haft en ukendt grandgrandonkel, hun end ikke havde hørt om. Hun var heller ikke klar over om det hed grandgrandonkel, men det var en lillebror til hendes oldemor. Han døde barnløs, og havde testamenteret det hele til hende. Hun havde arvet huset, og en pæn sum penge, selv efter arveafgiften var betalt. Men betingelsen for arven var hun skulle bo i huset. Alt skulle forblive som det havde været, mens han levede. Intet nyt ind og intet gammelt ud. Det forekom hende underligt, men hvis det var betingelserne, så var det i orden med hende.

Det havde ikke været svært for Lena at sige ja. Hun var blevet skilt et halvt år tidligere, og var flyttet ind i en lille lejlighed. Hun havde kun fået nogle flyttekasser sine personlige ting og lidt tøj med sig. Hun orkede simpelthen ikke sin eksmand, så hun havde valgt den enkle løsning. Hun rejste stort set tomhændet derfra. Hendes økonomi gjorde dog, at hun kun havde råd til en lille lejlighed.

For tre uger siden dumpede der et brev fra en advokat Landlow ind gennem hendes brevsprække. Der stod, at hun hurtigst muligt skulle kontakte hans kontor. Hun ringede på det angivne nummer, og fik at vide, at hun måske havde arvet, hvis hun altså var den rigtige Lena Jensen. Hun skulle personlig møde op på kontoret medbringende kørekort og dåbsattest. For tre dage siden fik hun en opringning fra advokatens kontor, at hun den 7. september kl. 13 skulle møde op på denne adresse. Hun blev ligeledes bedt om at ringe, når hun var ankommet. Nu holdt hun her midt på vejen, og ville vente med at ringe, til hun var helt fremme.

Hun satte sig ind i bilen igen og kørte hen til den store jernlåge, som hun regnede med var indgangen til indkørslen. Hun stod igen ud af bilen, og gik hen til den store jernlåge for at kigge. På midten af lågen var der en stor hængelås, der forhindrede hende i at komme ind. I stedet lod hun blikket glide over mod huset. Det så bredt ud og var i to etager. Det lignede en kolossalt stor herskabsvilla. Det så forsømt ud, som det lå der, trukket et pænt stykke tilbage på grunden. Ud fra husets stil vurderede Lena, at det måtte være mindst være et par hundrede år gammelt. Hoveddøren lå næsten gemt i skyggen, og var omgivet af et indgangsparti med en søjle på hver side. Over indgangspartiet var der et relief af en art, men hun ikke kunne se hvad det forestillede. Der var 5 vinduer på hver side af hoveddøren, og på første salen var der 10 vinduer på rad og række. Alle vinduerne var omgivet af hvide, opslåede vinduesskodder. Ned langs husets ene gavl kunne Lena skimte vinduer og skodder af samme slags. Vinduerne var opdelt af sprosser, så der var seks små ruder i hvert vindue. Efter hvad hun kunne se, var tagrenden i den ene side gået løs og hang frit i luften. I det ene af vinduerne var en rude smadret. Men store gamle egetræer dækkede det meste af udsynet, og Lena kunne ikke få et helhedsindtryk af huset helt nede fra fortovet.

"Gad vide hvor længe det har stået tomt," tænkte Lena, og stod længe inden hun tog sig sammen. Hun stak hånden ned i sin håndtaske, og fik sin mobiltelefon med op. Der var lidt strøm tilbage, og Lena tastede det telefonnummer hun havde fået. "Landlow," lød en mandestemme. "Ja, det er Lena Jensen. Så er jeg kommet til adressen," svarede hun. "Det er jeg glad for De er. Jeg ankommer om 3 minutter," svarede han tilbage. Efter en lille pause, som om han overvejede noget, sagde han igen: "Okay, bliv der. Jeg er der om 3 minutter," hvorefter han afbrød forbindelsen.

Lena kiggede atter op på huset og blev usikker. Var det alligevel ikke for stort. Det så forsømt ud. Ville hun kunne overskue det? Lena viste godt, at hun kunne betale for vedligeholdelsen, men bare fordi hun havde penge, så behøvede hun ikke at smide om sig med dem. Haven lignede nærmest en hel park med masser af store gamle egetræer. "Det ville være billigt nok at få nogen til at passe den, for der skal bare slås græs," tænkte Lena, og drejede hovedet, da hun synes hun hørte en svag lyd bag sig.

Hun havde ikke hørt bilen komme, og var lidt overrasket over, at den pludseligt var dukket op. Det var en gammel, meget velholdt, langsnudet blåsort Rolls-Royce, og den holdt lige bag hende. Hun vente sig helt om, og så en gråhåret herre, som hun vurderede til omkring de 50 år, stige ud af den lange vogn. Han var høj og tynd. Nærmest mager. Hans hoved var aflangt med kraftige kindben. Øjnene var mørke og levende. Han gik med majestætiske skridt op på fortovet, rakte høfligt højre hånd frem, og tog Lenas hånd, mens han sagde: "Goddag. Det glæder mig at hilse på Dem. Jeg er advokat Landlow." Stemmen der var dyb og blød, havde en underlig melankolsk undertone. "Goddag. Lena Jensen," svarede Lena. "Ja, De er så grandgrandniece af gamle fabrikant Hansson?" Landlow løftede spørgende på sine øjenbryn. "Ja, det var min oldemors lillebror, kan jeg forstå, men jeg har aldrig hørt om ham. Før nu altså," fortalte Lena oprigtig, og spurgte videre: "Kendte du ham?”. "Jo, det gjorde jeg da," svarede Landlow. "Ak ja, som tiden dog flyver, når jeg tænker efter. Jeg snakkede første gang med ham, da han skulle, øhhh, starte firmaet juridisk korrekt op. Det var i..." Landlow holdt inde i få sekunder og forsatte, "det må have været i 1947". Lena kiggede vantro på Landlow. "Hvis han var advokat dengang, så må han mindst være de 90 år i dag. Det lyder altså som en løgn," tænkte hun tvivlende. Hun havde ellers tænkt, at spørge hvordan hendes oldemors bror havde været, men det lød så forkert, da han sagde 1947, at hun glemme alt om sit spørgsmål.

Under samtalen havde han beholdt Lenas hånd i sin. Nu kiggede han mere undersøgende på hende. Lena var 175 cm, og havde langt lyst hår, der gik helt ned til hofterne. Ansigtet var let brunt og utroligt smukt med en lille køn næse. Læberne var røde, fyldige og fremhævede den brede, seksuelle mund. Tænderne var hvide og flotte. De store blå dådyrøjne, kiggede på den ældre herre, der uforstyrret lod sit blik glide langsomt ned over hende. Hun havde en let gennemsigtig sort bluse på, og under den en pikant sort Bh. Brysterne der var store og faste, pressede knapperne i blusen til det yderste. Man kunne ane de to små vorter under blusen. Han lod blikket forsætte ned over hendes talje, der var smal og ned af hendes ben, der var pakket ind i en ligeledes let gennemsigtig sort nederdel, der hang ned over hendes brede hofter og endte lige under knæene. Gennem nederdelen kunne man se lyset skinne ind mellem hendes lange velformede lår og den g-streng, der ikke skjulte meget af hofternes runding.

Landlow løftede Lenas hånd op over hendes hoved, og fik hende elegant, til at dreje en halv omgang om sig selv. Han fik et glimt af hendes velformede baller, inden han atter fik drejet hende. De højhælede sko var små og sorte og afsluttede det perfekte udfordrende look.

Langt om længe tog han hånden til sig, og fiskede et sæt nøgler frem. "Vi må hellere se nærmere på herlighederne," sagde Landlow underligt veltilpas, og gik hen mod lågen. "Har du ikke lige gjort det?" tænkte Lena med et lille smil. Hun var vant til at mændene kiggede, men ligefrem at lade sig udstille, plejede hun aldrig at finde sig i. Men Landlows underlige historie og majestætiske fremtoning havde gjort situationen ny og fremmed for hende.

Landlow låste den store hængelås op, og den ene halvdel af lågen svingede med en knirkende lyd op. "Vær så artig," sagde han, vinkede hende ind og lukkede lågen efter sig. Lena så sig om i haven. Vildtgroende græs fyldte det meste af den. Her og der var der små buske, og langs den høje havemur var der tæt buskads. ”Det vil være forholdsvist billigt for mig at få passet haven,” tænkte Lena, mens hun fulgte efter Landlow. "Grunden er på ca. 11.000. kvadratmeter," fortalte han, mens de fulgtes op af en bred flisebelagt gang, der gik hele vejen op til husets hoveddør og forsatte bag om den østlige gavl. Oppe ved huset bemærkede Lena, at det vindue hun troede var gået i stykker, alligevel ikke var det. Det fik hende til at kastede et blik op på tagrenden, hvor hun til sin underen bemærkede, at den heller ikke var i stykker, selvom det havde set sådan ud nede fra vejen. "Underligt," tænkte hun.

Mens Landlow låste hoveddøren op, kiggede hun op på relieffet over indgangspartiet. Hun havde lidt svært ved at se hvad det forestillede, men det mindede hende om en kvinde, der stod med et mandehoved mellem sine ben. Lena stod og kiggede stumt på den mærkelige og makabre relief, da Landlow bød hende indenfor. Hun skyndte at efterkomme Landlows ønske, og gik med ind i huset.

De kom ind i en stor hall, der var den totale modsætning til indtrykket af huset udefra. Ned fra det høje loft hang en stor lysekrone flere meter ned fra loftet. Dagslyset kom ind i hallen fra 8 vinduer. To på hvert side af indgangsdøren, og et oven over hvert af disse. Modsat hoveddøren gik en lang og bred trappe op ovenpå, til en bred afsats i første sals højde, der gik hele vejen rundt i hallén i en stor hesteskoform. Udskårne træstolper stod med få meters mellemrum, og holdt afsatsen oppe. Rækværket havde samme flotte udskårne profil som stolperne. Lena kunne se, at der var en række døre, der gik ind til en række værelser ovenpå. Under afsatsen var der også døre, fordelt på alle tre sider. Hallén var fuld møbleret, med smukke gamle møbler. Hun var hel paf over hvor stort og velholdt det var herinde. Dette havde hun ikke i sin vildeste fantasi drømt om, da hun så det udefra.

"Ja," sagde han, "det her er så hallén, som De nok kan regne ud. Huset er et såkaldt T-hus, og De står nu i midten af T ´s top." Han pegede på den første dør, der var på væggen til venstre. "Går De den vej kommer De ind i biblioteket." Landlow pegede videre rundt med uret. "Den næste dør er til pejsestuen. Døren til venstre for trappen, er et gæstetoilet, der er ny istandsat. Til højre for trappen er døren ud til køkkenet. Bagved ligger grovkøkkenet, samt flere værelser til personale osv. Den faste rengøringsdame har i dagens anledning fri. Til højre for hoveddøren, tættest på køkkenet, ser De døren ind til spisestuen, og den sidste dør, til højre for Dem, er kontoret. Er De med?" Han kiggede på Lena, der lige nåede at nikke, inden han forsatte. Med fingeren pegede han over biblioteket. "Går De op ad trappen, hen ad gangen, over biblioteket og pejsestuen, kan De komme ind til to værelser, og fra dem kan De komme ind til et fælles, ny istandsat toilet med bad. Det samme gælder for værelserne på modsatte side, over kontoret og spisestuen. Lige ovenfor trappen er husets soveværelse, med eget toilet og spa. Også nyt. Det bag ved køkkenet er også ny istandsat." Han tav lidt, mens han tænkte sig om. "Nå ja, der er fuld kælder, hvor fyret står. Det er heller ikke et år gammelt," forsatte han, "men det er selvfølgelig alt sammen noget De finder ud af hen af vejen". Lena nikkede til Landlow. "Selvfølgelig gør jeg det," svarede hun, "men det er godt nok et stort hus." Lena pegede tilfældigvis på døren ind til biblioteket. "Må jeg gå rundt og kigge?" spurgte hun nysgerrig. "Ja, gør De endelig det," svarede Landlow. "Mens De ser Dem om, kan jeg gøre, Øøøhhh… Lad os kalde det formalia, klar inde på kontoret."

Lena var allerede begyndt at gå, da Landlows sidste bemærkning faldt. "Gøre formalia klart!? Hvad mente han? Advokater er og bliver mærkelige," tænkte Lena mens hun gik. Hun kiggede spændt over mod den lukkede biblioteksdør. Hun havde altid læst bøger. Hun holdt af at læse både nye bøger og de gamle klassikere. Hun åbnede døren ind til bibliotek og gik ind. De mørke indbyggede bogreoler gik fra gulv til loft, og gjorde rummet mørkt og dystert. Vindueskarmene virkede unaturligt dybe med reolhylder både over og under vinduerne. I bunden af biblioteket stod der 2 gamle højryggede lænestole med tilhørende små borde. De var lidt tilfældigt anbragt i nærheden af hvert sit hjørne. Midt i biblioteket var der et gammelt rundt bord med fire gamle stole. Alle bøgerne var læderindbundne, og stod tæt på alle hylder. Hun havde aldrig set så mange gamle bøger.

Bibliotekets dunkle belysning og de gamle bøger fik Lenas sjette sans til at fornemme, at der var noget gemt herinde, der ikke tålte offentlighedens lys. At der lå viden gemt i disse gamle bøger, ingen viste noget om. Hvad det var, viste hun ikke endnu. Men hun viste, at hendes sjette sans aldrig før havde svigtet. Hun lod blikket glide hen over bøgerne, og øjnene standsede ved en bestemt bog. Hun måtte næsten tvinge blikket videre, før det atter gled tilbage helt af sig selv. Den skilte sig ikke synderlig ud fra resten, men den sagde hende noget. Hun havde samme fornemmelse, som når hun følte der var en der kiggede intenst på hende. Fornemmelsen af at der var nogen der holdt øje med, hvad hun foretog sig. Men når hun kiggede derhen, så kiggede de væk. Bange for at blive afsløret. Sådan følte hun bogen kiggede på hende. Havde udvalgt hende, som om den havde et selvstændigt liv. Det var selvfølgelig noget sludder. Det viste hun. Men det var den fornemmelse hun fik.

Hun gik hen til reolen, for at kigge nærmere på bogen. Den så ikke så meget anderledes ud end de andre, men den var stor og tyk, og så ældgammel ud. Hun trak den ud. Den var tungere end hun havde regnet med. Hun forsøgte at læse titlen. "Heksekunstens ABC" stod trykt med falmede guldbogstaver på omslaget. Nysgerrigt gik hun hen til bordet, satte sig på en stol og lagde bogen foran sig. Lena lod hånden glide let hen over det fine omslag og nød den elegante læderagtige forside. Forsigtigt åbnede hun det tunge omslag. Hendes øjne blev straks tryllebundet af det mærkelige lys, der skinnende ud fra den. Hun hørte en svag, men vidunderlig musik spille i baggrund, mens hun forsvandt i bogens magiske skær. Hun bemærkede ikke hvordan mørket sænkede sig om hende, mens hun læste. Bogstaverne der kom væltende ud, dansede lidt rundt til musikken, inden de blev til ord og billeder. Den stillede spørgsmål hun ikke i sin vildeste fantasi, havde forestillet sig, man kunne stille. Den ventede tålmodigt på, at hun fik tænkt sig om, inden den igen begyndte at lege med sine bogstaver. Sådan sad Lena minut efter minut, troldbundet af bogens magi. Først efter langt tid spurgte den hende, "vil du med?" Lena viste med det samme, at det ville hun gerne.

Bogen tøvede lidt, inden den efter et stykke tid igen begyndte at lave billedserier. Billeder med Lena i hovedrollen. Hun sad nøgen på en lille grøn bakketop med ryggen op mod et træ, hvis store krone fik hende til at være i skyggen, skjult fra den skarpe sol. På hovedet havde hun en rund spidshat. I hånden havde hun en lille stav, som hun svang med. Hendes lange blonde hår dækkede de fyldige bryster. Nedenfor bakken stod et mylder af mænd, der savlende tilbad hende. Hun kunne gøre hvad hun ville. Svang hun lidt med staven, gjorde mændene det hun ønskede. Hun nød at lade dem tilfredse hende og hendes behov på alle tænkelige måder. Igen forsvandt billederne og nye dukkede op. Denne gang stod hun i en smuk kjole, omgivet af mænd der var betaget af hende. Ikke kun fordi hun var smuk, men fordi hun havde en magt de ikke forstod. Lena var betaget af denne verden. Kunne ikke få nok af den, og sad henført af sine egne fantasier og bogens fremstilling af dem, som en sandhed der var virkelig.

Efter et stykke tid blev billederne afløst af bogstaver. En tekst kom frem for hendes blik. "For én god dag, får du ti dårlige. Vil du det?" skrev den. Lena var ikke helt klar over meningen, da den atter begyndte at lege med sine billeder. Denne gang var billederne ganske anderledes. Her blev hun udstillet for offentligheden. Bundet til en lygtepæl af tilfældige fodgængere. Spyttet på af forbigående. Fordømt og hånet alle steder. Gjort til grin og syndebuk. Alle de gamle venner vendte hende ryggen, og hun følte sig alene. De sidste billeder viste at hun levede i ødemarken. Afkræftet og magtesløs.

Igen forsvandt billederne og en ny tekst dukkede op. "Som heks må du altid leve et stille liv, og aldrig lade andre se hvad du kan." Atter dukkede nye billeder op. Denne gang af noget hun havde set før. Billeder af huset hun havde arvet. Det var ikke et vildt og storslået liv, men hun var tilfreds. Hun optrådte som edderkoppen, der spandt sit usynlige net. Ofte optrådte der en mand ved hendes side, men han stod altid et skridt tilbage, og altid med ryggen til. Han kunne minde om den mand, hun havde bremset op for ude på vejen tidligere på dagen. Men hvem var han?

Atter igen forsvandt billederne, og en ny tekst kom frem. "Dette var side et. Vil du læse, se og lære mere? Har du lyst til at fortsætte?" Lena var ikke i tvivl og tænkte hurtig sit svar: "Ja. Til alle de spørgsmål." Der gik et par sekunder inden Lena fik læst den næste tekst, der dansede frem på siden. "Så må du først løse en opgave. Er du parat til det?" "Selvfølgelig, vil jeg det," tænkte Lena hurtig. "Glimrende," svarede bogen med sine bogstaver, og skrev videre: "Det kan kun gøres i mørke". "Det er også fint," tænkte Lena. "Jeg har aldrig været bange for mørket eller i mørket."

"Godt," skrev bogen tilbage. "Det er en praktisk opgave du skal udføre, og der er visse betingelser tilknyttet. Der vil være ild i pejsen i pejsestuen. Det er det eneste lys, hvis du vil bruge det. Men brug det fornuftig. Du har ikke adgang til køkkenet eller kontoret, og du kan ikke komme ud af hoveddøren i det tidsrum der er sat af til opgaven. Du har adgang til stuerne, hallén og værelserne ovenpå. Du skal også være klar over, at du ikke kan fortryde, når først opgaven er startet. Er du klar?"

"Ikke fortryde," tænkte Lena. "Betyder det egentligt noget? Jeg plejer jo ikke at fortryde. Så skidt, jeg gør det". Straks skrev bogen: "Opgaven lyder sådan, ***Undgå at blive det***. Er du stadig sikker på, du vil deltage?" Lena rynkede panden over den kryptiske ledetråd. Det lød da ikke så svært. "Hmm, ja selvfølgelig,” tænkte Lena med et smil. "Det lyder jo til at være en let opgave, den er jeg med på." Det virkede som om bogen var gået i stå. Lena ventede længe inden den igen vågnede til live og skrev: "Stadig sikker på du vil?" Lena blev lidt irriteret over bogens gentagelser. "Ja, for pokker da, men hvad skal jeg undgå?" Bogens bogstaver dansede lidt rundt inden den fik skrevet. "Du har hermed tilsluttet dig. Du skal undgå en voldtægt." Det sidste ord stod med store røde bogstaver. "En voldtægt?" tænkte Lena lettere forvirret. "Ja, du skal prøve at undgå en voldtægt. Gør det du finder bedst. Opgaven stopper først om to timer. Tiden starter nu. Måske ses vi på side to."

Da Lena fik læst den sidste tekst, forsvandt det fortryllende lys i bogen, og hun hørte bogen klappe sammen. Hun sad i total mørke, og var nu lidt usikker på, om hun ikke havde været for selvsikker. Hun forsøgte at finde bogen på bordet foran hende, men den var væk. Den lå der ikke mere? Hun var blevet nervøs overfor så dum en opgave, men ikke desto mindre var hun havnet i den, fordi hun ikke fik spurgt ind til, hvad det var opgaven gik ud på, før hun sagde god for den. Hun viste også, at hun skulle tænke sig om, hvis hun skulle komme igennem opgaven.

Lena rejste sig fra stolen. Hun havde et billede inde i hovedet af, hvordan både biblioteket og hallén så ud. Men de andre rum havde hun ikke set, eller været inde i. Hun prøvede at tænke fornuftig, men lige nu viste hun ikke, hvad hun skulle gøre. Hun stod alene i mørket, og var klar over, at hvem der nu ville forsøge at voldtage hende, måske ville antage, at hun var i biblioteket. Hun skulle kun skulle holde ham på afstand i to timer, men hvad kunne der ikke nå, at ske på den tid? Lige nu irriterede det hende, at hun kendte huset så dårligt. Nok havde Landlow fortalt og peget, men hun viste jo ikke hvordan de forskellige rum så ud, og hvordan møblerne stod. Selvfølgelig var hun glad for hun havde hørt efter, men hun havde aldrig drømt om, at hun skulle bruge informationen til at undgå en voldtægt. At hun ville skulle blive jagtet af en mand, som en slags optagelsesprøve, havde hun end ikke i en feberfantasi haft fantasi til at forestille sig. Og hvem var han? Det kunne da ikke være Landlow, den gamle mand? Tingene hang ikke sammen!

Det eneste sted hun på stående fod kunne komme i tanke om at gemme sig, var bag døren. Så havde hun mulighed for at liste ud af døren, når han kom ind på biblioteket. Hun gik forsigtig over mod døren, eller over mod det hun regnede med var døren. Alt afhang af de ting hun viste og huskede. Hun forsøgte at danne billeder af, hvordan hun troede huset så ud, med de oplysninger hun havde fået.

Der gik ikke lang tid, før hun hørte fodtrin ude i hallén. De kom nærmere og nærmere, for til sidst at standse tæt ved den dør, hun stod bag ved. Viste han, hun gemte sig i biblioteket? Hun troede det. Så hørte hun ham slå svagt på væggen ind til biblioteket. Hun viste, at han kunne se, lige så lidt som hende selv, men det var en ringe trøst, synes hun. En kriblende lyd på væggen bag hende, fik hende til at tænke, at det virkede som om, han følte sig frem til døråbningen. Hun holdt vejret, da hun fornemmede, han havde fundet den. Hun lyttede godt efter. Måtte være sikker på, at hun hørte rigtig. En ganske svag knirken fra gulvbrædderne fortalte hende, at han var på vej ind i biblioteket.

Det der havde virket rigtigt for lidt siden, virkede nu helt forkert. Var det ikke for åbenlyst, at hun gemte sig bag døren? Hjertet stod stille, da hun mærkede døren langsomt begynde at åbne sig mere og mere. Hun var klar over meningen med det. Hun ville være fanget, hvis hun ikke gjorde noget. "Ned på fire, og krav forbi og ud hallén," skreg hendes fornuft til hende. Selv om hendes nerver stod på højkant, lystrede hun, smed sig ned på fire, og kravlede lidt fremad. Hun stoppede. Lyttede efter hans fodtrin, men hørte kun døren slå op imod reolen. Hun var klar over, det var i sidste øjeblik hun havde kastet sig ned på gulvet. Hun var klar til at spurte ud af biblioteket, da hun mærkede hans bare tæer ovenpå sine fingre.

Hun rykkede skyndsomt hånden til sig, og satte fra stedet i et ryk. Løb ud mod det, hun mente var hallén. Det håbede hun i det mindste, og at det ikke et løb mod en reol. Det første skridt gik godt, næste også. ... "Ååå nej." Hun mærkede nu en hånd, der slog ned på hendes ryg. Den gled nedad ryggen, mens hun med sin fremdrift forsatte i den retning, hun var begyndt at løbe. Et skridt mere, og et mere. Så mærkede hun til sin frygt farten blive kraftigt nedsat, da han greb fat om nederdelen. Frygten fik hende til at lægge kræfterne i. Hun hørte nederdelen give efter i sømmene. "Ja, fremad," skreg hendes indre stemme. Et skridt mere, og hun hørte nederdelen give efter med en flænsende lyd. Hun måtte tage et hurtigt skridt fremad for ikke at falde, da nederdelen pludselig slap sit tag om hendes hofter og ben.

Det havde kostet noget af hendes tøj, men hun var ligeglad, da hun løb ud hallén. Hun hørte ham bande bag sig, mens hun løb ud midten af det store rum. Så stoppede hun op for at orientere sig. Som bogen havde sagt, var der ild i pejsen inde fra pejsestuen. Det kastede et svagt lys ud i hallén, og afslørede hvor hun var. Instinktiv løb hun mod trappen, for at komme ind i mørket igen. Det måtte være hendes redning, at befinde sig skyggerne. Gøre ham så blind, som hun kunne.

Da hun var kommet op af trappen og løb på afsatsen over pejsestuen, kiggede hun ned. Nu så hun manden, der kom til syne i lyset fra pejsestuen. Lena genkendte straks ansigtet. Det var Landlow, men det var ikke det, hun gloede mest på. Han var helt nøgen. Klar til sit foretagende. Det løb Lena koldt ned ad ryggen, da hun så det store, stive lem, der stak ud mellem hans ben. Det virkede som et spyd, der var alt for voldsom til kvinder, og det fik hende til at løbe hen ad gangen, bange for den skade det kunne forvolde.

Hun huskede Landlows ord om det fælles badeværelse, der lå mellem de to værelser. Måske kunne hun lokke ham ind på det bagerste værelse over biblioteket, løbe gennem badeværelset, og få låst døren mellem badeværelset og værelset over pejsestuen. Hun håbede på, at hun på den måde kunne vinde lidt tid. Mens Lena småløb, kunne hun lige skimte døren ind til værelset over biblioteket, løb direkte hen til den, stoppede op og så sig over skulderen. Manden havde allerede nået toppen af trappen, og var på vej mod hende. Hun vurderede, at hun var 8-10 sekunder foran ham.

Nu skulle fælden sættes. Hun tog fat i håndtaget, men mærkede til sin skræk, at døren forblev lukket. Hun satte skulderen på og skubbede til. Døren gav efter, og hun løb ind, og smækkede døren i efter sig. Den svage belysning forsvandt helt, og hun stod nu i totalt, altomsluttende mørke. Lena tog et par skridt over mod væggen, hvor døren ud til badeværelset måtte være, og begyndte hurtig at mærke efter. Det tog hende kun få sekunder at finde den. Hun åbnede den, og gik ind i det næste rum, som hun formodede var badeværelset. Logisk set måtte døren ind til det andet værelse være på den modsatte væg. Lige så logisk måtte der være en nøgle på indersiden, hvis de skulle kunne låses. Hun famlede sig frem til nøglehullet, men en knusende fornemmelse bredte sig i maven. Den var der ikke. Hun kunne ikke bruge mere tid på det, så hun vente sig om, og tog et par skridt frem med armene spredt ud fra kroppen. Som hun havde regnet med, var den anden dør lige overfor. Hurtig fandt hun dørhåndtaget og nøglehullet neden under. Heller ikke her var der en nøgle.

Fortvivlet rev hun døren op, og løb ind i det nye ukendte værelse. Hun viste døren ud til gangen måtte være på hendes højre side, og gik hurtig over mod væggen. Noget væltede med et ordentligt brag, da hun stødte ind i det. Lena gav et lille gisp af forskrækkelse fra sig. Hvad hun havde væltet, viste hun ikke, men hun følte braget med alle nerver i sin krop. Hun holdt vejret og lyttede. Havde han hørt det? Havde hun afsløret hvor hun var?

Til at begynde med kunne ikke høre noget. Hun stod et øjeblik og sundede sig, men vidste at hun stadig måtte skynde sig. Han var et eller andet sted, på jagt efter hende. ”Neeeej.” Nu hørte hun det. Noget der bevægede sig gennem mørket, og ligesom hende stødte ind i noget. Lyden kom inde fra det bagerste værelse. Hun forsatte fremefter, indtil hun stødte ind i vægen med hænderne. Hun lod dem føle sig frem, og fandt hurtigt døren. Den åbnede med en svag knirken, og hun fjernede sig fra lyden i løb ud på gangen. Hurtigt nåede hun trappen.

Hvad skulle hun nu gøre? Låse sig inde på badeværelset bag det største af værelserne? Det var ikke en chance hun turde tage. Hvad hvis hun heller ikke der kunne låse døren? Lena stod som fastfrosset til gulvet. Viste ikke hvad hun skulle. Hun kunne stadig høre ham rumsterer inde i det bagerste værelse, og det lille forspring gav hende mod til at tage en hurtig beslutning. Hun løb ned af trapperne, og hen mod spisestuen. Det svage lys fra pejsestuen hjalp hende hurtig med at finde døren. Hun åbnede den, og kiggede ind. Der var mørkt derinde, men hun kunne se konturerne af et langt bord og nogle stole, få skridt fra hende. Hun trådte ind i spisestuen, og lukkede døren på klem. Nu kunne holde øje med, hvornår han kom ned af trappen. Hun måtte dog være helt stille.

Lidt efter så hun en mørk skygge bevæge sig oppe på gangen. Den stoppede op en enkel gang, inden den atter forsatte, for til sidst at forsvinde ud af Lenas synsfelt. Lena havde ikke rigtig haft tid til at tænke, siden bogen gav hendes den mærkelige opgave, men nu følte hun, at der var lidt tid til det. "Hvad mon opgaven i realiteten går ud på? Hvad ville den vise?" Lena kunne ikke forstå ideen i opgaven, men viste hun VILLE læse side to. Så slog det hende. "Undgå en voldtægt," havde bogen sagt. Nu viste hun, hvad det gik ud på. Hun skulle undgå den, og hvordan gjorde man så det? Svaret var pludselig så indlysende, at Lena trak på smilebåndet over enkeltheden i opgaven.

Men først skulle han pacificeres. Det skulle hendes gamle træning nok hjælpe med. Dernæst skulle hun ....... Den del kom tidsnok. Første trin skulle sættes i værk, før hun kunne tænke på den anden del. Men dertil skulle hun bruge lys, og det krævede en satsning. Lena hev døren helt op, og løb hurtig hen over hallens gulv mod pejsestuen. Hun så Landlow gribe ud efter hende, men han var ikke helt kommet ned af trapperne endnu. Men han fik fat i hende tynde bluse, der blev revet i stykker, mens Lena forsatte sit løb mod pejsestuen. Landlow fik overbalance, og måtte slippe blusen, da han tromlede det sidste trin ned af trappen. Lyset fra pejsestuen kom Lena i møde, da hun stormede ind midt på pejsestuegulvet, og vente sig om. Landlow havde lidt problemer med at rejse sig ovenpå det voldsomme fald. Lena stod stille, dybt koncentreret, og ventede. Landlow stod lidt og kiggede på Lena, inden han begyndte at gå hen mod hende. Smilet i hans ansigt fortalte hende, at han vidste, at han havde vundet. Til Lenas overraskelse tog den ældre mand pludseligt et langt og hurtig skridt fremad, og fik med begge hænder fat i hendes bluse og BH stopper. Lena handlede instinktivt, trådte hurtigt et skridt baglæns, og snoede en gang rundt om sig selv. Samtidigt løftede hun det ene ben i det sving, hun havde prøvet så mange gange før. Ydersiden af foden ramte Landlow lige bag øret. I et sekund så han fuldstændig paf ud i ansigtet, så slukkes lysende i hans øjne, og han faldt bagover dybt bevidstløs.

Lenas fod gjorde lidt ondt. Hun viste at det spark, ville have fældet selv en hest, men hun viste også, at det kun drejede sig om tid, inden han atter vågnede. Men lige nu måtte hun have en lille pause. Tid til at komme sig, for havde været en hård omgang. Hun havde aldrig troet, at hun ville få brug for de mange timer, hun havde brugt på at dyrke karate. Det havde altid været en flugt for hende. En vej ud af det virvar af tanker, der altid var i hendes hoved. Tankerne var væk i træningslokalet, og derfor havde hun elsket det. Nu var det kommet hende til hjælp i en kritisk situation, og hun var lettet og smilede stort ved synet af den pacificerede mand på gulvet. Men tanken om, at hun nu kunne udføre den sidste del af planen, fik hende til at trække vejret dybt, mens det triumferende smil gradvist forlod hendes ansigt. Den del blev nok den sværeste. Lena lage sig lettere forpustet ned på ryggen på det stive, langhårede tæppe, der lå midt på gulvet. ”Bare to minutter,” blev hun enig med sig selv om. ”Bare to minutter.”

De ulmende gløder i pejsen kastede et svagt, flimrende lys udover pejsestuen. Lena så på Landlow, der lå som han var fældet. Det stive jern rejste sig langt op i luften, og kastede en skygge over på væggen. Hun synes den var unaturligt stor, som den stod der i sin gejst. Det var mærkeligt, at den stadig var så stiv. Hun satte sig op, for at kigge nærmere. Hårene på det stive tæppe kildede hendes lår, da hun satte sig. Hun stivnede lidt, da hun mærkede dem trykke mod sine skamlæber. Flere af hårene gled op imellem skamlæberne og kildede let på kilten. Hun gav sig lidt og vippede med ballerne. Ovenpå slåskampen var det var en ny, men dejlig følelse. Hun var ikke helt upåvirket, og mærkede til sin forundring, at det snurrende i fissen. Det var også længe siden, hun havde været sammen med nogen. Faktisk ikke siden hun var rejst fra sin mand for et halvt år siden. Om det var den svage kildren på kiltten, eller det var fordi hun ikke var blevet seksuelt tilfredsstillet i alt, alt for lang tid, tænkte hun ikke på. Men tankerne omkring det spyd Landlow rendte rundt med, og som nu bare stod lige op i vejret, ubevægelig og ufarlig, fik hende til at overveje, om hun ikke skulle få det overstået, nu hvor hun bestemte farten.

Hun rejste sig og så ned af sig selv. Tøjet var fuldstændig rykket i stykker. Nederdelen viste hun ikke hvor var. Kun den lå et eller andet sted i huset. Blusen var rykket i trævler, og Bh’en var gledet ned, og hang om hofterne. Hvordan hun havde mistet g-strengen, viste hun ikke, men væk var den. Måske da han rev nederdelen af hende? Hun kunne se sine fyldige bryster, kigge ud mellem flængerne i den iturevne bluse. Brystvorterne strittede lystig og blotlagt til fri beskuelse, hvis der havde været andre end den bevidstløse mand. Blusen dækkede ikke særlig godt længere. Faktisk dækkede den slet ikke noget, der var værd at skjule. Det hele virkede grotesk ophidsede på hende.

Landlow lå stadig ubevægelig, da Lena satte sig på knæ mellem hans ben. Hendes hoved var ganske tæt på pikken, mens hun så på den. Hun sad stille i et øjeblik, inden hun lod hånden gribe om skaftet. Den var tykkere end hun havde troet. Fingrene kunne knap nå rundt om den. Det store blotlagte pikhoved var tykkere end skaftet, og havde en blåviolet farve. Lena tog godt om pikken og rykkede opad. Huden fulgte med, men kunne ikke komme forbi pikhovedet. Hun prøvede flere gange, men huden stoppede hver gang ved underkanten. Så tæt på. Så sært ophidsede at lege med den tingest. Pikkelegen havde en voldsom virkning på hende. Hun mærkede hvordan safterne så småt begyndte, at løbe ned af indersiden af lårene. Hun var tændt, da hun sænkede hovedet helt ned til pikken, overbevist om hun ikke kunne gabe over så stor en pik. Da læberne ramte spidsen af hovedet, åbnede hun munden, og lod læberne glide så langt ned over pikken, som hun kunne. Hun fik det meste af pikhovedet ind, og lod tungen danse om glansen. Hun gabte så højt, at mundvandet løbe ud af munden, nedover pikskaftet, hvilket gjorde det næsten umuligt, at få pikskindet til at køre op og ned. Det gled mellem hendes fingere, jo glattere og vådere det pikken blev. Hånden gled helt ned til roden og op til læberne, igen og igen i en stadig hurtigere rytme.

Hun løftede sit hoved lidt, og pressede igen sine læber ned over pikken. Hun mærkede til sin forundring, at den kunne komme længere ind i munden. "Hmmm," tænkte hun. "Gad vide om…" og prøvede igen at trække sig lidt tilbage, inden hun lod læberne glide ned over hovedet. Pludselig mærkede hun læberne glide forbi, og ned over skaftet. "Fuck, jeg kunne," tænkte hun stolt, og kørte læberne endnu længere ned over skaftet. Kæberne blev presset til den yderste grænse. Hun trak sig tilbage igen, til hun mærkede undersiden af pikhovedet mod læberne. Så skød hovedet nedad, til hun mærkede pikken slå mod ganen. Nu begyndte hun målbevidst at bearbejde det massive lem, mens hendes tunge kørte rundt om pikhovedet, når der var plads til det. Hun hørte nogle svage grynt fra Landlow, men arbejde videre, indtil hun mærkede nogle svage ryk fra pikken.

"Nej, du kan dæleme tro nej, ikke endnu," tænkte hun, og trak skyndsomt hovedet væk fra pikken med en svuppende lyd, som når proppen ryger af en flaske. Hun kiggede op på Landlow, der stadig lå ubevægelig med lukkede øjne. Måske tog hun fejl, men hun mente, at pikken havde vokset lidt under den våde behandling. Da hun havde siddet lidt, og sikret sig at der ikke skete noget for tidligt, rejste hun sig og skrævede over Landlow. Hun gik ned i knæ, til hun mærkede pikken mod den ene balle. Hun flyttede sig lidt, så den var lige ud for fissen. Hun stønnede højtlydt af nydelse, da hun sænkede sig yderligere, og mærkede pikken presse kraftig mod sine skamlæber. Hun fik hånden ind mellem benene, og lod pikhovedet køre op og ned på de blodfyldte, opsvulmede skamlæber, indtil de gled fra hinanden og hun gysende rystede, da hovedet ramte den våde klit. Hun sænkede sig yderligere, og mærkede hvordan det første lille stykke af pikhovedet gled op i fissen. "Hold da kæft, den er stor," stønnede hun, og prøvede at sænke sig yderligere ned af den. Langsomt gav fissen efter for presset, og pikken gled længere og længere op. Hun følte sig fuldstændig udblokket af det kæmpe lem, der nu var på vej op af indgangen. Så mærkede hun fissen give efter, og hele pikhovedet smuttede indenfor. "Åååååhhhh, for fanden," udstødte hun højlydt.

Lena begyndte langsomt at hæve og sænke sig, mens hun mærkede pikken kørt længere og længere op i sin skede. Hun red ham. Først langsomt for at vende sig til følelsen, og så hurtigere og hurtigere mens lysten og den fantastiske følelse af at være helt og aldeles fyldt, bredte sig i dirrende ringe gennem hele kroppen.

Hun mærkede pikken kom længere og længere op, for hvert stød hun påførte sig selv. "Ååååee, fuck," stønnede hun højt, da hendes baller ramte hans skød. Hun hold inde, og nød pikkens fylde. Slappede helt af i sine ben, så hele hendes vægt hvilede ovenpå på ham. Efter et stykke tid i den stilling, satte Lena knæene på gulvet, og sænkede overkroppen over Landlow. Hun placerede let foroverbøjet begge hænder på hans skuldre, skød ballerne bagud, og bed sig stønnende i underlæben, da hendes kilt berørte hans pik. Brystvorterne gled let henover Landlows brystkasse, hver gang hun pressede sig bagud. Så gled hun opad igen, til hun mærkede, at pikhovedet var lige ved at glide ud af fissen. Så hurtig ned, op igen og ned. Hun satte fra med hænderne. Skubbede kraftigere og kraftigere bagud. Op og ned igen indtil hun knækkede sammen i en orgasme, da pikken ramte livmoderhalsen. Hele underlivet arbejdede på hende. Maven trak sig sammen i små ryk, og hun rystede og sitrede, da hun faldt sammen ovenpå ham.

Langsomt begyndte hun atter at slappe af og vende tilbage til virkeligheden. Pikken var stadig dybt begravet oppe i hende, og hun mærkede, at Landlows underliv vippede op og ned. Han stødte rytmisk, næsten mekanisk pikken op i hende. Hun kiggede forskrækket op på Landlow, og så at hans øjne stirrede op i loftet. Han var rolig. Ikke en lyd kom ud mellem hans læber. Det var kun hans underliv, der bevægede sig taktfast op og ned. Hun fandt rytmen og stemte i, mens hun stønnede højt. Ved næsten alle de dybe stød ramte han livmoderhalsen. Hun satte sig op, og begyndte at røre ved sine bryster. Hun lod fingerspidserne nulrer brystvorterne, og kastede nydende hovedet tilbage, så hendes lange hår kildede Landlows nosser. Hans hofter skød op og ned fra gulvet som en stempelmotor. Pludselig mærkede hun små ryk fra pikken, og det første skud af sperm blev fyret op i hende. Det var for meget for Lena, og igen kom hun i en voldsom orgasme. Pikken blev ved med sende sin ladning af sted, mens hendes fisse malkede ham. Orgasmen blev ved. Den kom i bølger, og lige som hun var ved at tro, det var den sidste, kom en ny bølge rullende over hende. Fissen blev ved med at malke ham, til hun mærkede den begyndte at blive mindre og mindre, for til sidst at smutte ud af fissen. Hun kiggede med svømmende, tilfredsstillede øjne ned på Landlow. Hans øjne var fugtige, og det så ud til, at han igen var til stede, da han med en lav, brummene vejrtrækning sagde: "Opgaven vel udført, endda med udmærkelse."

Så faldt hun med et bump ned på gulvet, og kiggede sig forvirret rundt. Han var væk. Pist forsvundet. Hun viste da godt, det var en opgave, men derfor ..... Hun fattede ikke hvad der var sket. Lidt pinlig over situation rejse hun sig, og gik lettere forvirret ud i hallen igen. Var der ikke nogen der råbte hendes navn? Lyden kom vist inde fra biblioteket. Lena gik derind, og så atter lyset skinne fra bogen. "Lena, Lena," blev den ved med at sige. Lena gik over til bogen. "Ja," svarede hun. "Godt udført. Det kan vist ikke siges at være en voldtægt, vel? Du er nu klar til side to. Tag først denne her som bevis," forsatte bogen før lyset forsvandt. Oven på bogen lå en skinnede ring. Lena samlede den op, og kiggede på den. Den var smuk, synes hun, og prøvede den på fingeren. Den passede perfekt. "Lena." DUNK. "Lena." DUNK. Hørte hun nogen kalde, og slå på et eller andet? DUNK DUNK. Hun kiggede ned på bogen, men lyden kom ikke derfra. Lena kunne ikke placere lyden. Hun følte sig forvirret. Hun opgav at finde ud af, hvor lyden kom fra, og kiggede i stedet igen på sin hånd. Den ring klædte hende bestemt. Hun lukkede øjnene, og forestillede sig, hvad der ville ske på side to .......

DUNK DUNK DUNK. Det var da voldsomt irriterende med den larm. Hun åbnede øjnene igen. Lyset var kraftigere end før, og hun måtte blinke et par gange, inden øjnene vænnede sig til lyset. Hun sad atter i sin bil, og kiggede ud på en mand. Det var ham hun havde bremset for ikke at ramme tidligere på dagen. Det var manden, der ikke havde været der. Forvirret rullede hun vinduet ned. Var det hele bare en drøm? "Ja," svarede hun forvirret. "Goddag. Mit navn er advokat Landlow. Jeg....” Lena stivnede, da hun fik øje på sin finger. Ringen .....



Erotiske noveller skrevet af  EasyNote

Historien er rettet af EasyNote




Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(0)
(1)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Jydemanden(m) 01-11-2022 15:41
Jeg kom aldrig til enden...
Ved ikke hvad det vil ud på




årgang1964(K) 26-01-2021 20:00
Uh en sexet spændingsnovelle. Godt nok noget tid siden, men mon ikke der kunne komme en fortsættelse? Be om


Easynote(m) 31-10-2013 13:30
Ulv: Tak for en pæn kommentar og jeg kan på en måde følge dig. Hvad der sker i toeren ved jeg endnu ikke, men måske skal råd følges ........ Men jeg lover ingenting

Anonym: Jeg betragter Ulvs kommentar som konstruktivt kritik ....... Så luk venligst den låge op ........ Altid bedst ingen er i bås ....


Anonym 31-10-2013 07:57
Ulv. Når du giver 4 i stedet for 5 stjerner.. Så bliver du sat i samme bås, som de fjolser der giver en stjerne fordi de læser en historie om en kategori de ikke synes om.

Så, ind i fjols båsen med dig, og hyl som en Ulv..


Ulven(m) 31-10-2013 07:26

Denne historie er i en klasse for sig ..... og kan
ikke bedømmes i h.t. den anførte skala (slet ikke
med de anførte "stjerne-anvisninger").

Derfor må jeg nøjes med at give 4+5 stjerner; men
historien er mindst 12 stjerner værd, i alt.

Eet element i historien finder jeg værende stil-brud:

De forslidte ord (fisse og pik) hører ikke hjemme
på det høje litterære niveau, som historien ellers
befinder sig på - og det ville være glædeligt, om
der i Kapitel 2 vil blive brugt mere elegante og
stil-passende udtryk.






Bruger slettet() 28-10-2013 22:06
Super dejlig og anderledes fræk historie




Easynote(m) 28-10-2013 21:45
Mange tak for de søde kommentarer ......


josher(M) 28-10-2013 19:07
Meget anderledes,men bestemt en dejlig historie :)


Tre(k) 28-10-2013 19:01
Hm, interessant læsning, mange muligheder ......


SuzyQ(K) 28-10-2013 11:28
Det er godt at være anderledes. Jeg venter også spændt på nummer to.


Maja73(k) 28-10-2013 08:04
ups var ikke logget ind - ovenstående kommentar er mig ;)




Anonym 28-10-2013 08:03
En anderledes novelle, men synes bestemt at den er fræk og glæder mig til at læse videre om Lena


Bruger slettet() 28-10-2013 05:35
venter spændt på hvad der står på side 2 i den bog




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer61
Gennemsnits stemmer3,98
Antal visninger12223
Udgivet den28-10-2013 00:01:05