Om aften kom Margit Thorsvange hjem fra en tur i omegen. Hun havde fuldt Liz' råd og var kørt sig en tur og spist på en lille kro. Da hun gik ind på hotellet el Gante blev hun mødt af en vred Maria. "Hvor har du været hele dage. Nu har jeg siddet og ventet på dig i 3 timer. Hvor har du været?" Margit fortalte at hun ville benytte chancen til at se på omegen før hun ville køre hjem i morgen. "Jamen, vi har jo ikke fået talt sammen". "Ønsker du at tale med mig Maria?" Margit bad Maria vente fordi hun skulle lige op på værelset. "Skal jeg ikke gå med?" Margit kom hurtig tilbage og sammen gik de ud i aften. De gik over til parken, Luxenborg, som lå bag domkirken. De satte sig og Maria begyndte at tale om, hvordan hun skammede sig over nattens udskejelser. Margit sagde at det var fuldt fortjent og de var kvit. Hun førte samtalen over på, hvad Maria lavede hernede. "Kender du nogle?" Maria var ikke meget for at tale om sit liv dernede. "Hvor kender du Nita og Laurie fra? Er de venner?" På en mærkelig måde så blev Maria rød i hovedet. Snakkede udenom. Margit fortalte at hun om morgen havde set en tatovering på sin højre balle. Hvad betød det? " Maria hvorfor vil du ikke fortælle om dit liv hernede? Er det trist og kedeligt?" Der blev rystet på hovedet. Margit fortalte om sit liv hjemme. "Du ved Laust om hjem. Han er meget syg. Det er kræft. Han tog hurtig tilbage til skibet. Han vil dø i østen". "Hvorfor har du ikke fortalt det?" Et blik fra Margit var nok til at Maria vidste at det var hun selv herre for. "Han dør indenfor to måneder siger lægerne. Han vil dø i østen. Meget gerne om bord på Mærsk Stig". Tårerne løb ned af Margits kønne kinder. Maria begyndte også at græde. Det var så trist for Laust. Ham som altid havde sejlet skulle nu ud på sin sidste rejse. De begyndte at holde hinanden i hånde og kramme og kysse. De mennesker som passerede dem i den smukke park gjorde store øjne. De havde nok i deres kærlighed og var ligeglade med omverden. For en tid. Mørket faldt på og de begyndte at gå omkrig i byen. Gik ind på en Cafe og fik en cappuccino. Arm i arm gik de tilbage til Margits hotel. Ud for dette sagde Margit godnat til Maria. "Vil du ikke have mig med op, Margit?" "Vil du da det". Der blev nikket og sammen gik de op på værelset. Meget fremmet for hinanden begyndte de at kysse og kæle. Det var som det var første gang for dem begge. Snart kom vildskabet over dem. Der var noget som skulle indhentes. Og det blev der. Der er ikke noget som at elske med sin elskede efter en lang pause. På forskellige tider begyndte snart den ene snart den anden at græde. De våde tårer blev kysset væk. Og tilfredsstillelsen fik de begge i stor omfang.
Maria blev hos sin store kærlighed om natten.