01 Karl.
De sidste gæster var endelig gået og den hyrede køkkenhjælp sørgede for at alt var gjort rent og sat på plads, inden de så også drog af sted.
Jeg tog en øl i køleskabet, knappede den op og gik ind i stuen til Lana. Hun sad i den bløde lædersofa, jeg satte mig i en tilsvarende stol over for hende.
Vi så på hinanden. Jeg var fuldstændig tom indeni og vidste ikke hvad jeg skulle sige, Lana havde det åbenbart på samme måde, derfor tavsheden.
Så begyndte hun at ryste. Det gjorde hun kun når hun var bange på den særlige måde.
Sidste gang vi oplevede det, var da vi havde spændt campingvognen efter vores gamle potente Nissan 4-hjulstrækker og befandt os i det område i det gamle Østeuropa, hvor vi 6 år forinden havde hentet Lana. Forholdene havde ikke ændret sig meget siden dengang vi hentede hende og de erindringsbilleder hun blev fyldt med, fik hende til at ryste.
Det havde været en fejltagelse at tage Lana med til hendes barndomsegn og i stedet for at fortsætte mod Sortehavet, som havde været vores oprindelige mål, beordrede Dorte kursen sat vestover. Vi skiftedes til at køre og sidde på bagsædet hos Lana og med kun de nødvendige ophold, befandt vi os et døgn senere ved Rivieraen og Lana fik noget af sit glade væsen tilbage.
Dorte havde været midtpunktet i vores liv og nu var hun revet fra os. De mange trøstende ord blev skyllet ned med øllet og nu sad Lana overfor mig og rystede som om hun frøs.
Hun vidste godt at jeg ikke ville sende hende tilbage til børnehjemmet, men hun kunne åbenbart ikke overvinde frygten. Hun er dansk statsborger og adoptionspapirerne er i den skønneste orden, så ingen magt i verden kan tvinge hende tilbage til det sted, hvor vi hentede hende for mere end 11 år siden.
Mange af de fine planer og intentioner vi havde haft omkring vores adoptivbarn blev kraftig revideret. Lana var i lighed med mange af de andre børn på børnehjemmet rokkerbarn, så vi startede med at skrotte tremmeseng og kravlegård og arrangerede et par madrasser i soveværelset, men det endte som regel med at hun endte oppe i sengen hos Dorte og mig.
Vi havde et noget specielt ægteskab, i hvert tilfælde i forhold til hvad jeg erfarede; Dorte og mig holdt aldrig op med at tænde på hinanden. Man kan vist roligt sige at vi havde et særdeles aktivt sexliv. Ude måtte vi prøve at beherske os, men hjemme fik den på alle tangenter for åbne døre. Lana’s særlige barndom medførte at alle døre var åbne for hende og hun var tit ivrig tilskuer når Dorte og mig var i clinch; bevægelserne mindede om hendes egne rokke bevægelser og hun kunne stå ved sengen og rokke i takt til os.
Vi gav os selv 14 dage med Lana, hvor vi fik indrettet en ny hverdag. Dorte havde sit HR-job i et stort firma i Viby, imens jeg nøje gennemgik mine funktioner som selvstændig firmakonsulent.
Ved at indrette kontorer i kælderen i vores drøm af et hus i en af Århus` fashionable satellitbyer, kunne jeg udføre det meste af mit arbejde herhjemme som trobleshooter for store firmaer, der havde råd til at engagere mig til at få deres organisation til at fungere. Min force er at jeg ikke lægger fingrene imellem, når jeg afleverer den endelige rapport. Ligger problemerne oppe i direktionen, får direktionen det glatte lag, samt en anvisning på hvordan den fortsatte drift bør tilrettes. Dette ved firmaerne inden de hyrer mig og de ved også hvor dyr jeg er. Jeg har alligevel rigeligt at lave.
Med alt det mest moderne kommunikationsudstyr, var det ingen sag at flytte de fleste af mine funktioner hjem i kælderen og jeg kunne samtidig tage mig af Lana imens Dorte var på arbejde.
Det var måske ikke optimalt, for Lana optog forholdsvis meget af min tid; indtil en dag hvor Dorte troppede op herhjemme med en ung pige på slæb.
”Det her er Hanne, din nye assistent.”
Selv med hendes rige evner ville jeg aldrig have turdet ansætte Hanne; man kunne meget let få visse bagtanker ved sådan en ansættelse, men nu var det Dorte, der havde sørget for ansættelsen, så min sti var ren.
Hanne var rigelig sin løn værd, også selv om jeg ikke var karrig med kontante erkendtligheder; hendes primære opgave var at gennemgå bunker af papirer og skille skidt fra kanel, så jeg havde de relevante oplysninger til mine efterfølgende analyser. Hun viste hurtigt forbløffende gode evner til arbejdet og allerede efter et halvt års ansættelse havde jeg fordoblet hendes løn samt indført en bonusordning. Den pæne løn gav sig blandt andet udslag i Hannes påklædning og her havde jeg hende mistænkt for at efterligne Dorte.
Dorte var den mest seksuelt attraktive kvinde, jeg nogensinde har mødt. Oven i det forstod hun fuld ud at lade sin påklædning understrege sin sensuelle udstråling og det var ikke kun en facade. Det skete jævnligt at Dorte kom en smut hjem midt på dagen og skulle ”låne” sin mand for en kortere bemærkning. Hun sagde det ikke direkte, men Hanne kunne ikke være i tvivl om at vi så skulle en tur op i soveværelset. Jeg forstod ikke hensigten med det, men Dorte pirrede Hanne med mig, ved for eksempel at sætte sig på mit skød og vrikke med bagdelen imens Hanne kunne se det. Dorte demonstrerede ikke sin besiddelse af mig, men sine lyster til at elske med mig.
Hannes udseende medførte at kunderne havde mange ”ærinder” på vores kontor og det var en af Hannes opgaver at sørge for at vi fik alle relevante papirer til rådighed på en opgave og kunderne blev altså meget villige til at aflevere papirerne personligt og gennemgå dem med Hanne.
Hanne er en utrolig smuk og flot pige og tilmed blondine i den mest bogstavelige forstand. For at drille hende satte jeg nogle af de bedste blondinevitser op på vægge og opslagstavler.
Lana fik plads i den lokale børnehave, for at kunne komme ud mellem andre børn og få venner og ellers var hun mest på kontoret sammen med Hanne og mig. Lana dannede en slags stødpude mellem os og så kunne jeg pege og hviske højt til Lana, hvis Hanne stod foroverbøjet og fyldte papir i kopimaskinen, så den korte nederdel gled op og afslørede hendes pikante trusser. Men den slags narrestreger foregik kun når Lana var hos os. Ellers var stemningen rar, hyggelig, venlig og alt hvad der ellers er med til at definere en god stemning.
Hanne snakkede aldrig om kæreste eller mand og jeg spurgte hende ikke ud; det var hendes sag og vi kunne snakke om det hvis hun havde lyst, men Hanne nævnte aldrig noget om mænd i sit liv. Hanne og mig havde hver vores arbejdsplads, derudover havde vi en fælles arbejdsplads, hvor vi kunne sidde og samkøre projekterne og aftale de videre forløb. Lana fik også en arbejdsplads og kunne så sidde og lege at hun også var på arbejde.
Det skete en enkelt gang at Hanne inviterede os; og Dorte, Lana og mig troppede op på den angivne adresse, en fashionabel ejerlejlighed i Århus med udsigt til havnen og noget af bugten. Hanne var der sammen med ejendomsmægleren og ville gerne have vores råd omkring et eventuelt køb. Hanne nævnte ikke noget om prisen, vi kiggede og gav lejligheden vores kommentarer og det var det. Næste dag viste Hanne mig en kopi af slutsedlen, handelen var en realitet og jeg undrede mig et øjeblik over, at en kontorassistent havde råd til huskøb i den prisklasse. En hurtig hovedregning fortalte, at vi var ved at bevæge os ind i efteråret og at hendes hidtidige årsløn allerede måtte have passeret den første million. Jeg konstaterede at huslejen ville være et godt stykke indenfor hendes formåen og ønskede tillykke med handelen og det nye hjem.
Næste gang jeg kom lidt tættere på den sande Hanne, var da der en dag holdt en sølvfarvet BMW ude i gården på Hannes vanlige parkeringsplads. Den lignede mindst en million og der gik drengerøv i mig, da Hanne indrømmede at det var hendes bil. Jeg måtte simpelthen have en prøvetur i bilen. Lana var også med og vi var kommet ned forbi Skanderborg ad motorvejen, inden jeg havde fået afprøvet alt det fancy udstyr, bilen var forsynet med og Hanne gjorde mig opmærksom på at vi også havde pligter at tage os af. Vi byttede plads på en rasteplads og Hanne kørte tilbage i et lidt mere adstadigt tempo. Okay! Det var en lækker øse, men min egen Lexus var heller ikke at kimse af og den passede bedre ind i firmaets profil.
Hanne spurgte ofte og fik så også lov til at hente Lana i børnehaven, selv om det måske var ret tidlig på dagen. De fungerede utrolig godt sammen og kunne sidde og snakke og grine sammen, så jeg følte mig helt uden for deres fællesskab. Hanne tog tilløb flere gange over nogle dage, inden hun fik mod til at spørge om Lana måtte komme med hjem og overnatte hos hende. Dorte skulle selvfølgelig også spørges.
Det blev efterhånden sådan at vi droppede barnepigen, når vi skulle i byen og Lana var så i stedet hos Hanne til næste dag. Cirka en gang om måneden holdt Lana også weekend hos Hanne. Fælles for besøgene hos Hanne var, at Lana bagefter var ved at boble over af begejstring og kunne fortælle i timevis om alt det sjove og spændende hun havde oplevet sammen med Hanne.
Deres sammenhold holdt op gennem årene og blev til en form for venskab. Lana blev teenager med alt hvad det nu engang indebærer og havde også en vis faderbinding, men ved flere lejligheder ringede Hanne og kunne berolige Dorte og mig med at Lana var dukket op hos hende. Vi vidste så at Hanne næste dag havde en noget flov Lana med hjem.
Jeg var stadig låst, rejste mig og gav Lana et kys på panden, med en bemærkning om at jeg lige ville skifte til noget mere behageligt. Tilbage i stuen sad Lana stadig og rystede; jeg trak hende op fra sofaen.
Hanne var én af dem der havde det særligt slemt ved begravelsen i dag. Da vi gik ud, havde jeg hånden på Lana’s skulder og hun var usædvanlig føjelig. Jeg opdagede den sølvgrå BMW omme i gården, ikke den oprindelige BMW, men den nyeste topmodel udskiftet for et halvt års tid siden. Hanne var ellers gået fra kaffeselskabet for over en time siden og jeg havde ikke bemærket at hun havde skænket op fra nogen af de cirkulerende spiritusflasker. Da vi kom nærmere, så jeg der var lys i kontorerne, men jeg havde svært ved at forestille mig at Hanne havde sat sig ind for at arbejde.
Jeg havde brug for at tænke lidt og førte Lana med ud på fortovet.
”Hanne sidder inde på kontoret. Jeg ved ikke hvordan hun har det lige nu, men måske har hun det heller ikke særlig godt. Du er den der står hende nærmest når det gælder private relationer og måske har hun brug for dig lige nu. Vil du ikke være sød og gå ind til hende, så vi kan sikre os at hun er ok? Jeg venter her ude.”
Af alt hvad jeg havde tænkt mig at sige eller gøre for Lana, var det netop dette, der fik hende ud af hendes rysteflip. Der var brug for hende.
Da mine piger kom ud, havde mine tanker nået at være minutiøst igennem samlivet og ægteskabet med Dorte, omkring tyve år i alt og jeg stod netop og lavede et skøn over hvor mange gange vi havde elsket i den tid; skønnet sagde et godt stykke over de tyve tusinde og der havde ikke været tendens til faldende kadence. Ansættelsen af Hanne havde faktisk øget den, som om Dorte ville sikre sig at der ikke kunne blive krudt til overs til Hanne, eller hun havde måske konstateret at Hanne satte ekstra gang i mine hormoner og selv høstede udbyttet af dem. Dorte var erotoman ud over alle grænser og var både krævende og givende. Jeg kunne give hende det hun ville have og til tider lidt ekstra og fik dobbelt igen. Nok var hun en temperamentsfuld dame med det kastanjebrune hår, men vi nåede aldrig ret langt i et skænderi, før vi lå inde i dobbeltsengen og sagen blev afgjort korporligt til begges fulde tilfredsstillelse.
Den lyse skønhed og den mørke, iltre prinsesse; lige nu skæmmede af forgrædte ansigter. Lana var endelig forløst i forhold til det stenansigt, hun havde båret det meste af dagen.
Pigerne var ikke i en tilstand der egnede sig til en gåtur, så jeg fik dem gennet op i stuen og satte forskellige former for drikkevarer frem. De sad tæt sammen i sofaen og jeg følte mig nærmest overflødig. Sorgen gav mig en rastløs energi, jeg var nødt at foretage mig noget, for ikke at gå helt i spåner.
I den ene ende af huset var der et stort gæsteværelse med eget bad, meget i stil med et godt hotelværelse. Jeg gav mig til at rydde op og gøre rent i gæsteværelset, selv om det ikke var tiltrængt; vi har igennem mange år haft en ugentlig rengøringshjælp, der giver hele huset en overhaling. Sengetøjet blev skiftet selv om det gamle ikke havde været brugt.
Det gav ikke nok lindring, så jeg gennemgik alle skuffer og skabe i køkkenet og kunne konstatere at der ikke var handlet ind i et stykke tid.
Jeg vidste ikke om pigerne hørte min besked om at jeg tog ud for at handle, de reagerede ikke på det og jeg gik ud.
Den gamle Nissan havde overlevet en del bil udskiftninger og lige nu var min stemning til den. Med dobbelt kabine og et lille lad var den også meget praktisk til indkøb. Jeg købte ind som gjaldt det flere ugers belejring, men jeg havde noget hverdagsagtigt at beskæftige mig med.
Hvor typisk; da alle indkøbene var slæbt ind i køkkenet, kom pigerne og tilbød deres hjælp. Lana ved udmærket, at når jeg er i køkkenet vil jeg ikke have nogen til at gå i vejen for mig og når jeg laver mad, er der ikke nogen, som skal komme og blande sig. Jeg kan faktisk godt lide at lave mad; basis er min mors madlavning med tilsætning af nogle af de for hånden værende ingredienser og krydret med noget efter min aktuelle stemning.
Jeg har aldrig fået klager over maden, men det skyldes formodentlig, at en klage ifølge husordenen automatisk medfører at klageren må påtage sig køkkenarbejdet den næste uge.
Jeg besluttede mig for fadkoteletter, som kan varieres i det uendelige, men næsten ikke mislykkes. De varer jeg ikke kunne gøre brug af, blev sat på plads og den sidste beslutning taget. Basis skulle være ketchup og creme fraiche; løg og champignons var selvskrevne og resten af snasken blev bestemt af stemningen.
Det var næsten som ved en frokostpause og Lana, Hanne og mig havde vores faste pladser; pigerne var nok alvorlige, men det forgrædte var væk fra deres ansigter. Der var rødvin til maden og Lana blev for denne gangs skyld ikke sat på rationering.
Stemningen var tung under spisningen og den første flaske rødvin. Godt inde i den næste kom Dorte snakken i gang; særlige begivenheder, pudsige episoder og ironiske sidebemærkninger til vores aktive sexliv. Rødvinen flød i en jævn strøm og løsnede vores tunger, indtil Lana begyndte at hænge ind over bordet og havde svært ved at holde sig vågen.
Jeg hjalp Lana ind på hendes værelse og sikrede mig at hun var frisk nok til at få den sorte sørgekjole af. Hendes godnat omfavnelse var meget mere uforbeholden end sædvanligt og hun trykkede hele sin krop mod mig.
Inden jeg satte mig ved bordet igen, viste jeg Hanne gæsteværelset og insisterede på at hun skulle bruge det i nat. Hanne registrerede at det mest var en bøn til hende om at blive og hun accepterede.
Tilbage ved bordet var Dorte uddebatteret og Hanne så afventende på mig.
”Jeg har i et stykke tid gået og tumlet med planer om at omdanne firmaet til et aktieselskab.”
Jeg så at Hanne reagerede med frygt og usikkerhed og holdt en finger i vejret.
”Nu er der desværre kommet omstændigheder, der gør at der er kommet endnu mere fornuft i at foretage en sådan omdannelse. Jeg forestiller mig at vi to skal være ligeværdige partnere i det nye selskab.”
Masser af forskellige tanker og planer løb gennem hovedet på Hanne, inden hun fortvivlet sagde:
”Jamen Kalle! Jeg har slet ikke penge til sådan en investering.”
”Du tjener da ellers ret godt.”
”Ja bevares! Men jeg har brugt de fleste til at betale huslånet ud med.”
”Vil det sige, at du ikke skylder noget i lejligheden.”
”Jeg hader at skylde penge væk.”
Milde jøsses! At have betalt så mange penge tilbage på så få år og det lod ellers ikke til at hun led nogen nød eller ikke undte sig selv noget, hvad BMW’en nede i gården var tydelig bevis på.
”Penge må ikke være nogen hindring mellem dig og mig Hanne. Med det du siger, må dine faste udgifter være ret begrænsede, så vi kunne arrangere det sådan, at nogle af dine bonuspenge bliver udbetalt i aktier, som er deponeret i firmaet. Du har fra starten 50 % ejerskab og betaler efter evne hen ad vejen; sådan cirka.”
Hanne tænkte så det næsten knagede.
”Det lyder næsten for godt til at være sandt.”
Skide godt! Hanne var varm på ideen og så risikerede jeg ikke at miste hende, hvad jeg frygtede mest af alt. Hun var efterhånden blevet så dygtig, at det ikke var utænkeligt at hun kunne finde på at starte sit eget firma.
Planer og ideer flød hen over bordet og rødvinen flød ned i os, men på et tidspunkt måtte vi give fortabt for denne dag, som var blevet sent nat. Vi hjalp hinanden med at rydde op og da vi skulle skilles for natten, tog vanen fra Lana over og jeg gav Hanne et kram. Hun holdt mig på anstændig afstand, men ville ikke bryde omfavnelsen og støttede sin pande mod min skulder. Jeg opfattede det som slags forsinket gestus fra tidligere på dagen og strøg hende trøstende på ryggen.
Min kvindeerfaring er næsten synonym med Dorte og reaktionen på mine strøg ville så være, at Hanne var liderlig, men det kunne jeg ikke rigtig få til at passe med Hanne, som jeg kendte hende.
Modstræbende brød vi omfavnelsen og gik hver til sit.
Dorte var hos mig og jeg var klar til at tage imod hende. Hun måtte have gang i en ny leg, for selv om jeg blev ved med at trække i hende, fortsatte hun bare med at pirre mig.
Dorte ville næsten altid have min sperm op i sig, så hvorfor holdt hun igen og om lidt ville det være for sent, sådan som hun pirrede mig. Jeg slog øjnene op samtidig med at spermen pumpede ud over min mave. Halvt hen over mig lå Lana. Min adoptivdatter, min prinsesse; godt nok en kvinde nu, men det var ikke megen trøst.
Lana virkede ikke særlig berørt af situationen, men tog den rulle toiletpapir, der var fast inventar på sengens hovedgærde, rullede nogle blade af og gav til mig, inden hun selv tog nogle og tørrede den hånd hun havde brugt på mig.
Hun kunne åbenbart se hvordan jeg havde det.
”Der er ikke sket noget særlig far. Jeg kunne ikke rigtig sove og lagde mig ind til dig og fik det meget bedre. Så fik du åbenbart en dejlig drøm og ville elske med mig i søvne. Jeg har jo tit set på at mor og dig kæler og elsker og selv om jeg ikke ville elske med dig rigtig, ville jeg godt hjælpe dig, når nu mor ikke er her mere til at tage sig af dig.”
Måske sødt og uskyldigt set med Lana’s øjne, men grænseoverskridende og dybt problematisk set med mine. Lana lagde sig ind til mig, som om intet var hændt.
”Far! Ved du godt at Hanne er meget forelsket i dig?”
”Hvad er det for noget vås du siger?”
”Hun har selv sagt det til mig, da vi sad inde i stuen i går. Vi kom til at snakke om dig og mor imens du var ude og handle; hun var især ivrig efter at høre, hvordan det skal gå med os to, når mor ikke er her mere og så var hun også ret interesseret i at høre om, hvordan i plejede at elske.”
Lana’s arm lagde sig op over mit bryst og hun smilede skælmsk op til mig.
”Jeg kender jo Hanne ret godt og jeg tror hun sad og fik lidt lyster af at høre mig fortælle.”
Jeg kendte Lana godt nok til at vide, hvad denne snak i virkeligheden gik ud på og hun skulle nok blive ved med at blæse til ilden, indtil hun fik sin vilje.
Hvis der absolut skulle findes en erstatning for Dorte, var Hanne langt det mest oplagte emne. At hun kom så godt ud af det med Lana, var et kæmpe plus oveni.
Denne morgen var der ikke lejlighed til at dvæle så meget ved detaljerne, jeg trak Lana op og knugede hende ind til mig.
”Du er måske nok en skidtsak, men jeg elsker dig alligevel.”
Sådan lå Lana, kun med trusser på, da vi hørte noget ved døren.
”Undskyld! Men jeg ville bare spørge..”
Hanne stod henne i døren i slåbrokken fra gæsteværelsets skab og så henrivende dejlig ud med det lange gule hår let forpjusket efter søvnen.
Lana var henne ved hende, inden Hanne var færdig med at stille sit spørgsmål og trak i hendes hånd.
”Det var godt du kom Hanne, vi lå netop og snakkede om dig og det er bedst hvis du er med.”
Jeg slog ud med armene for at markere at jeg var sat udenfor indflydelse.
Lana fik Hanne til at sætte sig på kanten af sengen, inden hun igen kravlede hen til mig.
Hanne havde problemer med at holde slåbrokken lukket omkring sig og måtte opgive at dække de lange, solbrune ben.
”Hvad er det så vi skal snakke om?”
Lana havde helt overtaget scenen.
”Vi var ved at planlægge jeres bryllup og så synes jeg det er rimeligt at du er med.”
For første gang så jeg Hanne blive vred på Lana.
”HVAD! er i ved at planlægge?”
Lana erkendte hurtigt at hendes fremfusende fremgangsmåde var ved at give bagslag og kravlede hen til Hanne.
”Undskyld Hanne! Men jeg vil bare så gerne have at, du skal blive min nye mor.”
Hannes vrede forsvandt lige så hurtigt som den var kommet.
”Jeg ville bare spørge om det er i orden, at jeg varmer nogle rundstykker i ovnen og om jeg også skal varme nogle til jer. Jeg bliver altid så sulten dagen efter, når jeg har fået for meget at drikke.”
”Det lyder godt. Jeg kommer så snart jeg har fået mit morgenbad.”
”Jeg tror den er god nok, kom det triumferende fra Lana, inden hun forsvandt ind på sit værelse.”
Hanne og mig var meget generte overfor hinanden ved morgenbordet. Lana havde lukket sig inde på sit værelse og påstod at hun skulle sove. Hun vidste forbistret godt hvad hun havde sat gang i.
”Lige i første omgang!”
Jeg betonede det meget kraftigt.
”Vil jeg gerne have at vi gemmer Lana’s skumle planer og koncentrerer os om at få omdannet firmaet til et aktieselskab. Hvis det er i orden med dig, vil jeg sætte et advokatfirma i gang med at lave nogle konstruktioner for, hvordan det i praksis kan lade sig gøre.”
”Jo, ja! Jeg tror nok det er helt i orden med mig.”
Lidt senere:
”Er det egentlig særlig smart, at mand og kone ejer et firma i fællesskab; man hører jo en masse skidt om den slags konstruktioner?”
Jeg måtte erkende mit nederlag, som reelt var en sejr. Jeg gik om og trak Hanne op fra stolen; denne gang kom hun mig i møde uden forbehold. Vi stod og kyssede på køkkengulvet indtil jeg mærkede de samme reaktioner fra hende, som jeg havde bemærket i nat, da vi tog afsked. Nu var jeg overbevist om at jeg havde tolket dem rigtigt.
Hanne protesterede da heller ikke, da jeg løftede hende op og bar hende ind på gæsteværelset, hun blev bare meget genert og trak dynen halvt over sig, da hun havde smidt slåbrokken. Jeg havde stadig shorts på, da jeg kravlede op i sengen til hende.
Vi kyssede videre i sengen og imens fik jeg først med velvillig bistand Hannes trusser af og bagefter mine egne shorts.
”Jeg er klar til dig Karl.”
Ok fint! Men jeg skulle have lidt mere tid til at overvinde Lana’s handjob, så jeg lod en hånd glide ned over hendes mave. Hanne var meget kilden på maven og ved lysken, men vænnede sig nogenlunde til mine berøringer. Hun skammede sig lidt over at lade mig mærke hendes lyster mod fingrene, men da de velsmurte fingre gled op over hendes klit, kom hun mig meget ivrigt i møde samtidig med at hun knugede sig ind til mig. Hun prøvede at undertrykke sin stønnen og det føltes som om hun allerede var tæt på at komme. At føle Hannes lyster, havde også sat gang i mine egne. Jeg var fristet til at prøve at gøre Hanne færdig med fingrene, men mente på den anden side, at det kunne sætte hende i unødig forlegenhed.
Hanne tog ivrig imod mig og styrede mig på plads.
”Forsigtig Karl! Det er længe siden sidst.”
Det var egentlig unødvendig med forsigtigheden, men jeg fulgte hendes anmodning. Hendes rigelige væde og overvældende lyster havde allerede banet vejen.
Vi skulle indrette os efter hinanden, finde melodien, finde takten eller hvad ved jeg. Hannes reaktionsmønster var meget forskelligt fra Dortes. Jeg ville prøve at tage styringen med langsomme dybe stød, men Hanne udnyttede det til at bevæge sig voldsomt imod mig, så snart jeg var ved at trække mig tilbage.
Inden vi rigtig var kommet i gang, kom Hanne første gang. Jeg gav hende plads til at bevæge sig under mig og hun lod ikke Dorte noget tilbage under sin orgasme.
Det her skulle være Hannes omgang; jeg ville hjælpe hende efter bedste evne, men hun skulle styre slaget gang og have broderdelen af fornøjelsen, for hun trængte tilsyneladende til at få taget trykket.
Jeg holdt mig trykket i bund imens Hanne blev klar til næste omgang. Denne gang var jeg mere fortrolig med hendes bevægelser og kunne bedre hjælpe hende på vej og derfor varede det heller ikke meget længere, før den gik på Hanne igen.
Hanne blev efterhånden noget flov over at komme hele tiden, uden at jeg kunne nå at blive færdig, men jeg beroligede hende med, at jeg tog det som ros for mine evner til at tilfredsstille hende.
Under en af pauserne rykkede vi længere over i sengen, så Hanne ikke skulle ligge i den store våde plet, der var kommet på lagenet. Det meste af genertheden og forlegenheden imellem os var væk og Hanne blev et spændende bekendtskab at dykke ned i. Vi nåede at udforske hinanden lidt, inden det blev for meget at det gode også for mig.
Dorte var helt ude af mit system, da Hanne og mig kom næsten samtidigt og Hanne kunne ikke mere undertrykke sin stønnen. Det havde været en vidunderlig oplevelse at elske med Hanne og den manede til snarlige gentagelser.
Vi lå og slappede dejligt af i hinandens arme, da det røg ind i hovedet på mig.
”Er du beskyttet?”
”Nej!”
”Jamen..”
”Ikke nogen jamen. Sådan ønsker jeg det skal være.”
Hjernecellerne dannede en masse nye forbindelser. Hanne ønskede tilsyneladende at blive gravid med mig. Da hele overblikket var tonet frem med tilhørende perspektiver, affandt jeg mig med min skæbne og knugede Hanne ind til mig.
Hanne var kun i slåbrokken og mig i shortsene, da vi gik ud i køkkenet for at spise vores morgenmad færdig. Der var i mellemtiden blevet ryddet af bordet på nær rundstykkerne, men det var en hurtig sag at dække op til det mest nødvendige.
Under spisningen kom der lyde ud fra Lana’s værelse, der sagde noget om at jeg skulle til at betragte Lana som en seksuel aktiv person.
Hanne kunne aflæse nogle af mine tanker og grinede.
”Lana har tilsyneladende taget nogle af mine råd og vejledninger til sig.”
”Hvad er der for råd og vejledninger?”
”Ja! Først og fremmest at det er bedre at klare tingene selv, end at kaste sig ud i ligegyldige eventyr, men også så meget andet.”
”Du har åbenbart en stor og god indflydelse på Lana?”
”Det ved jeg ikke, men somme tider kommer vi i en stemning, hvor vi snakker om den slags ting og så er Lana så let og naturlig at snakke med. Ikke fordi jeg har ret meget erfaring at give til hende, men lidt er det da blevet til. Hun har mest været nysgerrig efter at høre, hvorfor jeg ikke har en kæreste og har svært ved at forstå at jeg ikke bare finder en og hvordan jeg klarer mig uden.”
Jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at høre mere, men fattede at Hanne nok selv skulle fortsætte, når hun var klar til at gå videre og desuden var lydene fra Lana’s værelse blevet distraherende.
”Jeg kunne godt forestille mig at Lana har en eller anden bagtanke med de lyde, eller også er det som tak for sidst fra gæsteværelset; du var heller ikke helt lydløs og især ikke til sidst.”
”Det er det bedste jeg nogen sinde har oplevet Kalle!”
”Jeg kan ikke ubetinget sige det samme som dig, for du kan ikke være helt ubekendt med Dortes og mit sexliv, som var noget mere aktivt end almindeligt forekommende, men vores kommer op på siden af de bedste hyrdetimer jeg havde sammen med Dorte. Du er anderledes på en positiv måde og på en måde, så jeg har fået mere lyst til at udforske dine lyster.”
”For at snakke færdig om Dorte; så sagde hun ved adskillige lejligheder noget som jeg har svært ved at tolke. Pas godt på min mand, tag dig godt at min mand og forskellige andre ting i den retning. Jeg har aldrig forstået hvad hun egentlig mente med det.”
”Jeg kan ikke hjælpe dig med et svar, men imens Lana var inde på kontoret og hente dig i går, stod jeg og lavede en slags status over mit samliv med Dorte. Blandt andet lavede jeg et skøn over hvor mange gange hende og jeg havde elsket sammen og det blev til et stykke over de tyve tusinde. Det lyder måske af meget, men bliver kun til tre gange om dagen i den tid vi kendte hinanden. Det kunne selvfølgelig svinge lidt, men jeg tror beregningen holder. Det jeg også kom til at tænke på, var efter at du blev ansat i firmaet, var hyppigheden lidt højere og Dorte var mere vild i varmen, som om hun tændte på tanken om at vi var sammen her på kontoret og at jeg måske havde lyst til at elske med dig. Jeg har aldrig været blind for hvor flot og smuk du er, men dengang udfyldte Dorte hele mit seksuelle behov og mine lyster var kun rettet mod hende.”
”Du har konstateret at jeg hverken er dum eller blind og selvfølge så jeg hvordan det fungerede mellem jer. Jeg elskede jer også for det, ikke dig eller Dorte, men dig og Dorte som par for den måde det fungerede mellem jer, på den måde begæret gnistrede mellem jer så den nærmest var håndgribelig. Jeg ville også have sådan en mand, en der tændte mig bare ved at se på mig. Jeg har konstateret at den slags findes der ikke ret mange af.”
Jeg tog Hannes hånd over bordet.
”Hvor meget har du ledt efter ham Hanne?”
”Vel egentlig ikke særlig meget og jeg har nok også været for hård i min bedømmelse. I har fyldt for meget i min bevidsthed, så der ikke rigtig er nogen der har fået chancen. Jeg har jo også haft Lana hos mig så tit og kom hurtig til at holde utrolig meget af hende og hun var med til at holde mig fast på beslutningen om min mand.”
”Kender du omstændighederne om hvordan vi fik Lana?”
”Kun at i adopterede hende fra et børnehjem i Rumænien.”
Jeg fortalte Hanne om de horrible forhold på børnehjemmet og hvordan det fik os til at ændre vores tilværelse med Lana så alt var åben og tilgængelig for hende og sluttede med den rystetur Lana havde haft så sent som dagen i forvejen.
”Vi har altid elsket Lana og hun har kun haft grund til at føle sig elsket, alligevel sidder den tidlige barndoms erindringer stadig i hende.”
”Når vi skulle sove søgte hun mig for det meste og ville have at vi skulle holde om hinanden imens vi sov. Det er selvfølgelig ikke til at modstå, selv om jeg syntes det var ved at være for meget, især da hun var ved at blive til kvinde. Jeg var især usikker på hvordan hun ville udvikle sig som kvinde, når hun var så kontaktsøgende. Jeg kunne også mærke at hun måtte have overværet jeres elskov en hel del gange, på den måde hun kunne røre ved mig på.”
”Du har haft det svært Hanne.”
”Jeg har mest nydt det, men ind imellem har jeg været for let at tænde og det var svært at få Lana til at forstå, hvad hun satte gang i ved at holde om mig på den måde.”
”Du har haft det hårdt Hanne.”
”Det kan du måske nok mene, for du havde jo hele tiden Dorte, men jeg fortryder ikke noget og har ikke lyst til at leve mit liv om på en anden måde. I var mit liv og det har jeg haft det godt med.”
”Bortset fra en enkelt detalje, som vi må prøve at råde bod på.”
”Hvorfor ser du på mig på den måde Kalle?”
”Fordi jeg kan lide det jeg ser.”
”Du giver mig snart lyster, hvis du bliver ved på den måde.”
”Det har jeg et godt råd for og du har et stort efterslæb vi skal have indhentet. Du har været hos os i cirka 11 år, så det er omkring 12 tusinde gange, selvfølgelig ud over de daglige, så det kan ikke nytte noget at spilde alt for meget tid.”
Hanne var salig målløs ved tanken.
”Så er det ikke så godt, hvis jeg bliver gravid og vi må holde pause.”
”Ingen problemer! Så er der bare noget mere der skal indhentes.”
”Skal jeg holde regnskab, eller kan vi tage det på slump?”
”Det er op til dig selv, bare du sørger for at du ikke bliver snydt for noget.”
”Så må jeg hellere holde regnskab og jeg skal huske at notere de første otte.”
”OTTE!”
Jeg hørte for første gang Hanne fnise tøset.
”Så må du hellere lade være med at notere, ellers slipper efterslæbet for hurtigt op.”
”Jeg har for øvrigt ikke hørt noget om at det er mine orgasmer der tæller. Når du snakker om tre gange om dagen, er det vel det antal gange vi elsker.”
Hanne gned sig triumferende i hænderne.
”Du har som sædvanligt ret. Men det får mig til at tænke på noget andet. Det her kan godt give os et problem; nu bliver du desuden også snart chef og så kommer vi til at mangle en assistent. Jeg stoler så meget på din dømmekraft og intuition, at jeg vil overlade det til dig at finde en. Dorte var i øvrigt ikke meget for at snakke om hvordan hun fandt dig. Er det en hemmelighed?”
”Forløbet var ikke helt rent i kanterne. Jeg var til jobsamtale i firmaet og det blev Dorte jeg skulle snakke med. Vi svingede perfekt sammen fra første øjeblik og vi fik en lang snak. Hun inviterede mig på frokost i deres kantine og bagefter gik vi en tur uden for; her kom hun så forsigtigt frem med forslaget om at jeg kunne blive din assistent. Hun garanterede for sikker ansættelse og vilkår som mindst svarede til det jeg kunne opnå i det firma. Resten kender du.”
”Vi er desværre ved at bevæge os væk fra det, det egentlig drejer sig om. Vi kan snakke videre når vi trænger til en pause igen.”
Erotiske noveller skrevet af ColdHistorien er rettet af Administrator