Erotiske noveller skrevet af  PrettyPernille

Udgivet: 13-07-2018 00:01:31 - Gennemsnit: 4,67  Udskriv
Kategori(er): Fantasi | Sensuel Erotik
Antal tegn:10231



Vi er begge singlemødre, min veninde Frederikke (som jeg bare kalder Rikke), og jeg. Begge omkring de 30, et barn hver. Vi bor i hver sin ende af landet, men har alligevel god kontakt, skriver og taler jævnligt sammen. Et par gange om året besøger vi hinanden, hvor vi rigtig venindehygger med god mad, ture osv. Som regel har vi børnene med os, for de kommer heldigvis også rigtig godt ud af det med hinanden.

Denne weekend, hvor Rikke besøgte mig her på Sjælland, var dog uden børn. Vi havde aftalt at tage til København og se byen om lørdagen. Det var en skøn, varm sommerdag med høj sol og skyfri himmel, så det var helt perfekt - vi behøvede ikke engang overtøj uden på vores sommertøj. Skønne slentreture på Strøget, cafe-besøg, en øl i Nyhavn osv.

Som en lille overraskelse havde jeg bestilt en time på et wellnesscenter til en full-body massage. Det var en parmassage, så vi kunne ligge i samme rum og få massage på samme tid. Rikke blev meget overrasket og glad, da vi pludselig stod foran wellnesscenteret, og jeg fortalte, at nu skulle vi derind og have parmassage. Hun sagde, at hun tit havde tænkt på at få sådan en professionel massage, men faktisk aldrig havde fået prøvet det; det gjorde mig ekstra glad.

Vi gik indenfor og blev budt velkommen af Pierre, der ligesom os vel var omkring de 30. Han var åbenbart fransk, og han talte med dyb, blød stemme med den sødeste accent. Flot var han. Hvid, tætsiddende t-shirt, som afslørede en fast og veltrænet overkrop. Hvide shorts, hvide løbesko - lignede nærmest en tennisspiller. Høj, muskuløs, solbrændt, kort mørkt hår, de skønneste varme øjne og et dejligt imødekommende smil med et perfekt, hvidt tandsæt. Duftede dejlig mandigt. Og ikke mindst flotte, velplejede hænder... uhh, det har jeg altså en svaghed for hos en mand. Han gav os begge et dejlig fast håndtryk med sin varme, bløde hånd.

Han bad os tage plads i sofahjørnet, mens han ville gøre massagerummet klar til os. Han skænkede os en lille champagne-velkomstdrink til ventetiden, og bad os om bare at koble ud og slappe helt af. Der var en rigtig hyggelig stemning med dæmpet belysning og afslappende musik. Vi følte allerede en dejlig kontrast til den travle by lige udenfor.

Han kom tilbage og viste os ind i massagerummet. Det var om muligt endnu mere stemningsfyldt og intimt. Varme farver, dæmpet belysning, stearinlys, velduft, og afslappende musik. Jeg kunne mærke, at champagnen også havde haft en god, beroligende virkning. Havde en dejlig følelse i kroppen. De to brikse stod med omtrent en meters mellemrum, så man kunne tale med hinanden, hvis man ville. Han viste os ind i et omklædningsrum med to brusekabiner, hvor vi kunne skylle os og lægge vores tøj.

Vi klædte os af og tog en hurtig skyller. Jeg kunne ikke lade være med at skæve til Rikke. Hun er en rigtig flot og velproportioneret pige, hvor graviditeten ikke har sat sig mange spor. Stadig flotte, faste bryster og numse, flad mave, nærmest ingen strækmærker - bare det var mig. Jeg kunne ikke lade være med at lægge mærke til hendes fine kønsbehåring, der var trimmet til en sød stribe. Og så det smukke brune, lange og fyldige hår... Nå, vi tørrede os og tog trusser på, vi havde begge en sort gennemsigtig g-streng. Pludselig lidt forlegne over vores nøgenhed skyndte vi os begge at tage et håndklæde om os, og Rikke brød heldigvis genertheden ved at sige, at det her altså bare var en supergod ide, som hun glædede sig helt vildt til.

Vi blev kaldt ud i massagerummet. Og sandelig om ikke Pierre stod der med en jævnaldrende kollega François, der lignede ham så meget, at man skulle tro de var brødre. Det gippede i os, da det gik op for os, at det var disse to flotte fyre med de dejlige to gange to mandehænder, som skulle massere os næsten nøgne piger en hel time. Rikke og jeg smilede skælmsk til hinanden - jeg ved, at hun også har noget med flotte varme mandehænder - og lagde os på hver sin briks på maven, stadig med håndklædet om os, og med ansigterne mod hinanden.

Pierre og François lod vores håndklæder falde ud til siden, så vi lå der på maven i blot g-streng. Nøj, hvor de to fyre duftede godt. Rikke og jeg smilede til hinanden, spændte og forventningsfulde over, hvad der nu skulle ske.

De startede med at hælde varm olie på vores rygge. Uhh det var dejligt, varmen bredte sig til hele kroppen. Med deres hænder bredte de olien ud over hele ryggen... åhh de hænder... deres berøring var næsten magisk, og fik hele kroppen til at slappe af lige med det samme. De masserede os fuldstændig synkront. De begyndte med vores fingre, tog dem i deres varme hænder, kælede for dem, legede med dem... Så masserede de vores arme... skuldre... nakke... ansigtet... kinderne... hele hovedet... Dejlig langsomt. Følte mig helt afslappet, næsten søvnig. Så hele ryggen igen... og siderne... uhh, strejfede han ikke lige brysterne der? Så gik han ned til fødderne... læggene, lårene, inderlårene...

Så sagde de pludselig: "Vi er nødt til lige at sprede jeres ben lidt". Vi var begge halvt i en anden verden, så vi gav bare efter, da de blidt tog fat i vores ben og spredte dem.

Nu kunne de rigtig komme til... Med deres varme bløde hænder masserede de den varme olie ind i lænden, ballerne og inderlårene... uhh, jeg er så følsom lige det sted, hvor baller og inderlår mødes, så det gav et sæt i mig, når han masserede - eller kælede han? - lige der... Som jeg lå der med spredte ben, vidste jeg, at han kunne se det hele; den lille g-streng skjulte ikke meget på hverken Rikke eller mig. Åhh han kom tæt på nu... Jeg mærkede mit hjerte banke hurtigere... skævede over til Rikke, hvor jeg så hendes røde kinder, de lukkede øjne og den halvåbne mund med tungt åndedræt... åhh, hun var ligeså tændt som mig nu... Jeg løftede numsen en lille smule op... jeg tænkte: kom nu, bare lidt tættere på, Pierre, please! Men det var forgæves, han gjorde det ikke...

Der var gået en halv time, og de bad de os vende os om på ryggen. Vi var begge nærmest i trance, men vi fik vendt os rundt. Vores bryster blev derved blottede... jeg skævede igen over til Rikke... Åhh hvor så hun egentlig dejlig ud, som hun lå der... de smukke bryster, den flade mave, venusbjerget, de flotte solbrune ben, de søde velplejede fødder...

De begyndte på samme måde igen... med deres hypnotiserende hænder masserede de med olien vores fingre, hænder, arme, skuldre, hovedbund, ansigt, hals... stadig dejlig langsomt. Dernæst maven.... åhh de store hænder på min mave, på samme tid så tæt på mine bryster og mit skød... Så rundt om brysterne... de rørte kun lige akkurat brystkanten, men jeg kunne mærke, hvordan mine brystvorter stivnede... Jeg kunne se det samme skete for Rikke; hold da op, hvor hun så ud til at nyde det...

Så gik de til fødderne, læggene, lårene... Nu havde vi selv spredt vores ben, så de kunne komme til... Jeg følte pludselig, at jeg var våd forneden, og blev nervøs for, om det kunne ses gennem trusserne... Jeg kiggede ned af mig og kunne se, hvordan mit skød var svulmet op, og revnen nu var helt synlig gennem trusserne... Aij, pinligt - men tænkte så alligevel pyt, der er ikke noget at gøre ved det... Og gav mig hen igen...

De kom SÅ tæt på... Med håndfladerne strejfede de endda et par gange skødet uden på trusserne... Det gippede i os, når de gjorde det; jeg hørte et lille stakåndet gisp fra Rikke et par gange... Åhh de hænder altså... De masserede olien ind i huden hele vejen rundt om trusserne og skubbede endda trussekanten lidt til side, så deres varme hænder og fingre kun var milimeter fra de rigtig følsomme steder... Jeg mærkede, hvordan jeg blev mere og mere våd... åhh, hvis han rører min perle nu, så kommer jeg....

"Så piger, så er tiden gået". Jeg blev fuldstændig overrumplet, det var som at blive vækket midt i en drøm... Satte mig op, så hvordan mine brystvorter strittede, så den tydelige revne i trussestoffet og en fugtig plet foran. Jeg skævede over på Rikke... hun havde ildrøde kinder, hendes brystvorter strittede lige så meget som mine, og hun sad i skrædderstilling og stirrede forundret ned på, hvad jeg gættede på også måtte være en fugtig plet i hendes trusser...

Vi vaklede ud i omklædningsrummet og tog i stilhed vores tøj på. Ved kassen betalte vi Pierre og François, som med et underfundigt smil sagde, at det havde været en stor fornøjelse, og at de håbede, at det på alle måder - med betoning på alle måder - også havde været tilfredsstillende for os. "Øh, jo-tak, det var rigtig godt", fik vi fjoget fremstammet. De sagde farvel ved at tage vores hånd med begge deres hænder. De klemte hånden varmt og fast, bøjede sig tæt ind til os, kiggede os dybt i øjnene og sagde hemmelighedsfuldt med dæmpet stemme, at hvis der var noget som helst - noget som helst, gentog de - som de kunne hjælpe os med en anden gang, så skulle vi bare ringe. De gav os deres kort med deres mobilnummer, og vi forlod wellness-centeret groggy og med en meget underlig fornemmelse i hele kroppen.

Vi tog i tavshed toget hjem til mig - var Rikkes brystvorter ikke tydeligere gennem blusen end normalt? Vi købte noget take-away og satte os til at spise med et glas vin i min sofa, stadig uden ret mange ord. Jeg havde en masse forvirrende og blandede billeder og følelser i mig... Synet af Rikkes smukke krop i badet, hendes tændte krop på briksen... De store, stærke varme hænder overalt på vores kroppe, det underfundige afslutningstilbud fra Pierre og François, den snurrende fornemmelse lige nu i hele kroppen og ikke mindst i mit skød... Jeg havde meget lyst til at gå for mig selv, bare et øjeblik, mere skulle der ikke til - men det gik ligesom ikke rigtig...

Til sidst brød Rikke isen og sagde, "Nille, inden vi går i seng, er vi så ikke nødt til at tale om, hvad det lige var, der skete i dag, og hvordan vi kommer videre?"

Hun rykkede over til mig i sofaen, lagde sin hånd på min, og kiggede mig dybt ind i øjnene...

************

Fortsættelse følger... måske... :-)

Dette er min første novelle, så alle konstruktive kommentarer er meget velkomne.

Erotiske noveller skrevet af  PrettyPernille

Historien er rettet af PrettyPernille




Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(5)
(1)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

GentleSir2023(m) 06-02-2024 09:31
Superfræk historie😅😅😅🔥🔥🔥🔥




Q1952(k) 14-12-2020 16:02
Ærgerligt profilen er slettet


NysgerrigeQ(k) 20-10-2019 21:11
Sød historie, pirrende skrevet, kunne næsten mærke mændenes hænder på min krop mens jeg læste = har også en våd plet i trusserne


Euterpe(k) 14-07-2019 18:17
Jeg melder mig til næste gang!


Lars62(m) 04-04-2019 22:04
Smuk og sød historien... fortsæt


Rikke_88(k) 19-08-2018 18:53
Skøn novelle, Pernille. Du skriver jo rigtigt godt :)




Hunter(m) 15-08-2018 13:50
Pirrende og smukt skrevet


SimoneL(K) 11-08-2018 16:38
Det er en smuk novelle, hvor synet af den anden er det mest erotiske igennem hele teksten. Det er kilden til det pirrende og vidunderlige. Du holder den realistisk, og din læser er dig dybt taknemmelig for, at du ikke overgiver dig til pornografiske klichéer.

Set i lyset af din anden novelle (2. del), er det her en rigtig god optakt, og det gjorde ikke noget dårligt, at jeg læste dem omvendt.

Tak for læseoplevelsen, Pernille :)


Dum mand(m) 07-08-2018 21:02
Mindst 5 stjerner for at bygge en stemning op som er meget synlig, forstår godt pigernes forvirring og våde trusser, glæder mig til at læse næste del...


puttemus(k) 06-08-2018 02:10
OK 3 Stjerner


jytte(K) 27-07-2018 11:15
Den er bare såååh godt skrevet, uden at være plat eller rigtig fræk tændte den mig bare sååååh meget, og gramatik og stavning helt i top




Tox(m) 23-07-2018 20:03
En historie om at blive tryllebundet fortalt ret så fortryllende, fordi den lægger op til "drama" mellem natur (lysten og sensualiteten) og kultur (hvad må man og hvad kan man)


Painman_DK(m) 20-07-2018 06:23
Rigtigt godt gået af en "nybegynder".
Glæder mig særdeles meget til dit videre forfatterskab!


Lærer(M) 17-07-2018 02:12
WAUV ... skøn - følsom og såååå indlevende ... denne stigende ophidselse ... såååå frækt - Tak


Bruger slettet() 14-07-2018 13:39
Få så det visitkort og telefonen frem, det kan kun gå for langsomt og få så lavet fortsættelsen, tak????


littleandcute(k) 14-07-2018 08:53
Dejlig varm fortælling.
Du forstår 'at male med ordene' give os stemningen under jeres massage.
Vil glæde med til en fortsættelse




kolding_girl(p) 14-07-2018 08:47
Rigtig god historie.
Du formår at fastholde læseren fra første til sidste linie.
Jeg sad ihvertfald og tænkte sker der mere.


SundanceKid(m) 14-07-2018 05:47
Rigtig god historie og godt gået ift det er din første historie. Glæder mig til fortsættelsen. :)


Anonym 14-07-2018 03:39
Hvor ligger det wellness-center ?


Erik Shoon(M) 13-07-2018 21:57
Dejlig varm, sensuel historie - og godt skrevet
Og selvfølgelig skal du fortsætte..!
..gerne med noget lækker sex involveret


asger53(m) 13-07-2018 20:27
dejlig pirrende og ophidsende novelle vi venter på fortsættelsen




lars99(m) 13-07-2018 12:43
Dejlig historie og jeg må give de andre ret i at du er en dygtig forfatter


Anonym 13-07-2018 12:00
Lover MEGET godt!


Maja73(k) 13-07-2018 10:39
Du skriver fantastisk. God beskrivelse af den erotiske stemning og fornemmelse i kroppen under massagen


Mads59(m) 13-07-2018 08:08
Smuk fortalt. Dejlig læsning. Sanselig. Den sætter min fantasi godt i gang og fremkalder skønne billeder på nethinden.
Skriv endelig flere historier af den kvalitet.


keeri(m) 13-07-2018 00:16
Rigtig god novelle.Fortsæt endelig




RockhardHomewood(m) 11-07-2018 23:20
Fin historie, - godt plot.




Direktør(M) 09-07-2018 17:52
Dejligt flydende og varieret sprog og med et nærvær og intimitet, der klart kræver en fortsættelse.


Gokke1(m) 07-07-2018 17:44
Uhmmmm glæder mig til fortsættelsen.. ;o)




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer39
Gennemsnits stemmer4,67
Antal visninger20142
Udgivet den13-07-2018 00:01:31