Dagen var endelige kommet for vores lille møde, og nu stod jeg her foran entrédørens hvidmalede emalje, der på fængslende vis får tankerne til at farer gennem hovedet. Jeg trak vejret dybt. Fandt modet til at knytte hånden for at banke på hendes dør, men det var som om noget holdt mig tilbage.
Det var svært at stå stille. Hvorfor var jeg dog så urolig? Jeg var jo blevet bedt om at komme. I et splitsekund snørede halsen sig sammen - grunden kendte jeg bedre end nogen anden. Jeg kastede endnu et blik om mod rygsækken, der den sidste times tid havde været fuldstændig gennemsigtig, og føltes som et ton dårlig samvittighed, der havde boret sig ned i mine skuldre på vejen. Den alt for lange bustur havde i den grad sat mit tankemylder på prøve. Skulle jeg brutalt spille rollen fra start eller skulle jeg lade høfligheden sejre og gennemgå velkomstritualet og præsenterer reglerne en gang mere? Endnu en gang vendte jeg rollerne i hovedet, og overbeviste mig selv om hvor meget jeg reelt ønskede at kunne give slip og bare udleve drømmen, som vi havde snakket om så mange gange før.
Jeg knyttede hånden endnu en gang, og mærkede dørens hårde ydre i det tre aftalte bank, hvis ekko forsvandt i opgange lige så snart de var kommet. Intet. Dyb stilhed. Længe. Jeg skulle lige til at banke endnu en gang, da jeg hørte nogen pusle med låsen. Døren gik op, og intetanende stod jeg her ansigt til ansigt med hendes forførende mondering og følte mig komplet utilstrækkelig. “Hold nu kæft hvor ser du godt ud” røg det meget overrasket, og på det nærmeste triumferende ud af mig. Hun smilede genert og prøvede tydeligt at holde facaden. Der var ingen tvivl om, at hun havde gjort noget ekstra ud af måden skjorten, nederdelen og de selvsiddende strømer så smukt komplimenterede de små hæle, der på forførende vis fik hævet hende til gudindestatus. Hun bed mig komme indenfor, og duften fra hende fik på de få sekunder jeg passerede hende alle sanser til at stå i højeste alarmberedskab. Jeg trådte bevidst er par skridt frem for at sætte tasken, og samtidig bane vejen for, at hun kunne komme til at lukke døren. Planen blev afviklet til perfektion. Hun stod med ryggen til mig, idet låsen klikkede i. Som et urværk udnyttede jeg chancen, lagde hænderne på hendes skuldre, og vendte hende mod mig, idet jeg trykkede hende ind mod den låste dør i en bestemt mime. Jeg fangede hende smukke øjne, og lod hende uden en lyd forstå alvoren i min faste stemme: “Fra dette øjeblik er sessionen begyndt...” forklarede jeg. Hendes øjne bar tydelig præg af den overraskende frembruse, skønt hendes let tilbageholdte smil og tavse forventningsfulde nik var nok til at bekræfte, at jeg havde hende fulde opmærksomhed.
## Regel A
Roligt fortsatte jeg: “Indtil du hører at sessionen er slut, har du ingen rettigheder eller det kunne ligne fri vilje. Er regel A forstået?”
Gløden i hendes øjne var blusset gevaldig op - angiveligt fordi jeg stadig stod med hænderne fast på hendes skuldre og forventede et svar. Hun prøvede at holde det triumferende smil tilbage og svarede lidt for artigt: “Ja.”
Provokerende tavst ventede jeg på mere fra hende, men afbrød min egen tavshed med et forbedømmende “Hmmm....”
## Regel B
Nu jeg havde hendes fulde opmærksomhed, fortsætter jeg sammen rolig men faste stemme: “Jeg tituleres altid som ‘Herren’.
Et hvert brud på disse simple regler må naturligvis straffes”. Hendes øjne flakkede en smule, sikker af uvished over hvad jeg dog mente med straf.
“Er regel B forstået?” Afprøvede jeg med et tydeligt drilsk smil. Hun smilede og anerkendte stolt at have forstået reglerne.
Jeg kikkede mistroisk på hende, og spurgte med en ondskabsfuld stemme: “Hvilken regel er så den vigtigste?”. Hendes blik blev omgående fjernt, og egentlig ganske forståeligt, for hun ville umuligt kunne svare rigtigt på spørgsmålet. Hendes forførende smil blev afbrudt af hendes blide stemme: “Regel B” svarede hun dybt forvisset om at det rent faktisk var den eneste regel jeg reelt havde fremført for hende.
Triumf - hun røg lige i min fælde. “Svaret er forkert...” begyndte jeg, og kæmpede for at holde grinet tilbage. “Regel C vil altid overrule enhver anden regel.” forklarede jeg, og tilføjede at hun i øvrigt lige havde fået forklaret hvordan jeg ønskede at blive tiltalt. Lidt for skolelæreragtigt forklarede jeg hende igen, at hun vidste hvad konsekvensen var. Jeg drejede hende rund så hun stod med siden til, og gav hende et blidt klask i måsen efterfulgt af den obligatoriske forklaring. “Du glemte at tiltalte mig korrekt.” forklarer jeg, og kæmpede en indædt kamp for at modstå hendes alt for indbydende indpakning. “Er du klar til at høre regel C?” Spurgte jeg lidt provokerende. Ingen faldt hun i fælden, med et simpelt “Ja.” Denne gang fik hun dog et lidt mere tydeligt klask over den venstre balde. “Hvad hedder det?” Udbrød jeg og foregav en irriteret tone over at skulle gentage mig selv. Hun kikke op med et meget undskyldende blik, og svarede med en skoletøs bedende stemme: “Ja tak, herre.” I selvsamme øjeblik blev hun skamrost, som var hun en lille hundehvalp, der lige havde lært en ny kunst. Hun kunne ikke lade værre med at blive en anelse forfjamsket, og fik i tilgift et inderligt kys for sin flotte præstation. “Jah...” belærte jeg hende “dygtige piger får ros.”
## Regel C
“Regel C er meget vigtig.” Begyndte jeg lidt vemodigt. “Regel C er stop-ordet. Som i dagens anledning er ‘FÆNGSEL’. Bruges stopordet træder regel A automatisk i kræft, sessionen stopper, og du vil blive sat fri fra enhver situation.”
Det er en fryd for mig, at se hvordan hun følger med i hvert et ord jeg fremføre for hende. Det er tydeligt at mærke at hun er klar på legen og oprigtigt har lyst til at udleve sin rolle. “Så...” sukkede jeg dybt og inderlig klar til at få sparket legen i gang. “Er regel C forstået?” Forlangte jeg nu svar på, ganske lettet over at de formelle krav nu var overstået. Hun smiler forventningsfuldt til hvad der nu vil ske, og en mærkbar tryghed over hvor godt hun bliver passet på anes i hendes stemme da hun svarer sit smilende: “Ja, gode herre”. Selvfølgelig får hun et lidenskabeligt kys for det ovenud flotte svar, som i næste nu afbrydes, da hun jo heller ikke skal føle sig alt for sikker.
# Kaffen
Jeg prøver at ryste lysten til hendes skønne krop af mig, og træder ind i stuen, hvor jeg spankulerer lidt rundt uden at skænke hende en tanke. “Jeg kunne godt drikke en kop kaffe.” proklamerer jeg hoverende, og nyder i fulde drag hvordan hun straks trissede ud i køkkenet for at tilgodese mit ønske. Der gik dog ikke længe før end jeg listede efter hende. Jeg stillede mig i døråbningen, og betragtede hvordan hun ganske roligt fandt kopper frem fra skabet og begyndte at koge vand. Jeg må indrømme, at alene synet af hendes frække påklædning var nok til, at jeg måtte kæmpe en intern stridighed for ikke bare at kaste mig over hende. Der måtte ske noget. Nu. Jeg kunne ikke få øjnene fra den korte nederdel, der havde samme virkning på mig, som den røde klud for næsen af den vildetyr. Jeg gik helt ud i køkkenet til hende. Stillede mig bag hende, idet jeg lagde min venstre arm omkring hende, og trykkede hende ind til mig. Sådan fastholdt jeg hende et øjeblik, inden jeg grådigt lod højre hånd åbne de øverste knapper i den hvide skjorte, som nu måtte opgive at skjule den sorte blonde-bh længere. “Hvad er nu den af?” Udbrød jeg allerede hungrende efter at mærke hendes krop. Hun havde lænet nakken tilbage og hvilede hovedet på min skulder, så jeg rigtig kunne komme til hende. Vidste man ikke bedre ville man tro hun håbede på mere. Grådigt gravede jeg ned omkring den sorte bh, og bekymrede mig ikke det mindste om hvor meget jeg ulede hendes fine påklædning. Hendes stive brystvorter afslørede hurtigt hvor tændt hun allerede var over min uforskammede
opførsel. Hun stod bare der, og tog imod de grove klem brystet fik. Hun var simpelthen alt for uimodståelig. Jeg ville smage hende. Jeg lagde læber ned til hendes hals. Kyssede hende inderligt, inden jeg hviskede hende i øret: “Hvor er du dog bare fræk.” Jeg lod tungen kærtegne det lille stykke jeg kunne nå af hendes hals, og efterfulgte af endnu et kys. Hendes bryst fik endnu et klem, inden jeg igen slap hende løs. Nu skulle hun testes. Jeg trådte et skridt tilbage, og sagde som om intet var hent, at jeg gerne ville have kaffe inde i stuen. Jeg skyndte mig ud af køkkenet, og prøvede at berolige mig selv inde i stuen. En sindrig fælde var nu lagt for hende. Jeg ventede. Satte mig herskabeligt i den store lænestol. Afventende. Hun kom omsider ind med kaffen, og havde som ventet rettet på tøjet, der om muligt nu sad mere forførende end før. Hun rakte mig koppen, med et kærligt “Vær’go... herre” efterfulgt af et blændende smil, over at huske den korrekte tiltale. Jeg tog imod koppen, og satte den roligt på bordet med en alvorlig mime. Uden at sige en lyd rejste jeg mig, og kastede et bedømmende blik op og ned af hende. “Hva’ er det?” Begyndte jeg anklagende. Hun så intetanende ned af sig selv, og så på mig. “Hva’?” forsøgte hun sig lidt uroligt. “Ja hvad er der lige sket der?” Fortsatte jeg nu mere anklagende i stemme. Hun var tydeligt uvidende om den store forbrydelse hun havde begået, og i et splitsekund havde jeg trukket hende ind til mig, og i næste nu fik nu et klask over den ene balde - skønt den korte nederdel tog den værste svie. Hun så forbavset på mig, og skulle lige til at sige noget, men blev lynhurtigt afbrudt af endnu et klask. Denne gang over den anden balde så hun ømmede sig lidt. “Hvem har bedt dig tage tøj på igen?” Forlangte jeg nu at vide. Det var til min store tilfredsstillelse at se den tydelige ærgrelse i hendes øjne. Hun havde naturligvis ikke skænket en tanke at hun ikke var blevet bedt om at rette tøjet på plads igen. Hun ømmede sig et kort øjeblik inden hun afventende stillede sig foran mig igen. Jeg stod ganske stille, og prøvede at holde den hoverende fremtoning. Jeg ventede. Hun blev noget urolig “Er kaffen som den skal være, herre?” Spurgte hun artigt i forsøget på at bryde tavsheden, og samtidig genvinde sin rolle. “Den er helt som den skal være” svarede jeg med en hungrende stemme uden overhovedet at have smagt på den. Hun blev mere nervøs og vidste overhovedet ikke hvad jeg forventede af hende. Roligt, men alligevel med en grov belærende stemme begyndte jeg drilsk: “Hva’ er det en god slave siger, når man er blevet irettesat?” Hun kastede hurtigt blikket ned i gulvet, men mærkede i selvsamme øjeblik min fingre under hagen. Jeg hjorde tegn til at hun skulle rette ansigtet op igen. “Min slave skal ikke kikke ned i jorden, med mindre det forlanges” forklarede jeg kærligt, inden jeg fortsatte i samme kærlige tone. “En dygtig slave siger tak, for alt den hjælp hun får” forklarede jeg hende, og så igen afventende på hende. Det var tydeligt hvordan hun prøvede at finde de rigtige ord i hovedet. Hun tog lidt mod til sig, og svarer i den sødeste uskyldige tøset stemme: “tak, herre, fordi jeg glemte at spørge om lov til tøjet.” Jeg var komplet slogt. Hendes utrolig kærlige øjne og den uskyldige tone i hendes stemme. Hvem kunne stå for det? Kærligt trak jeg hende ind til mig, gav hende nogle blide kys, og forklarer hende hvordan hendes “Tak” var nok. “Min slave skal da ikke forklare sig” grinede jeg for at løse op for stemningen.
## Babysteps
Jeg slap hende igen, og betragtede hende åbenlyst, inden jeg igen henledte opmærksomheden til kaffen. Hun smilede kærligt, og ventede sikkert, at jeg skulle indlede noget mere, hvad der ikke var tilfældet. Ubekymret tog jeg en mundfuld af kaffen uden at skænke hende en tanke. Det var slet ikke til at beskrive hvor meget jeg nød, at hun bare stod der og ventede. Endelig vendte jeg blikket mod hende, og med den mest naturlige stemme jeg kunne fremstamme over hendes dygtighed fik jeg befalet, at hun skulle komme hen til mig. Med et kærligt smil stillede hun sig afventende så tæt på mig hun kunne. Jeg overbegloede hendes indbydende krop. Inden jeg rolig lagde hænderne på hendes hofter og gjorde tegn til hun skulle dreje rundt. Den korte mørke nederdel gjorde helt klart noget fantastisk ved hendes lille runde numse. Dybt hypnotiseret lagde jeg hænderne omkring hendes balder og trykkede hele herligheden sammen mellem fingrene. Slap hende igen, blot for at klemme hendes skønne bagdel endnu en gang. Ufortrødent trak jeg det tynde stof op over hendes balder og afslørede den lille blondetrusse hun havde gemt under nederdelen. “Sig mig står du og bliver våd?” udbrød jeg, og borede provokerende to fingre ind mellem hendes ben lige under balderne, og masserede flygtigt hendes allerede ganske fugtige trusse. “Svar mig” drillede jeg, og benyttede chancen for at klaske hende i måsen endnu en gang. “Ja...” udstødte hun lidt pinlig over hvor klar hun allerede var blevet. Drillende klappede jeg endnu en gang til hende. “Hvad hedder det?” Pressede jeg hende, og som ved et trylleslag slap hun den sidste kontrol. Magisk. Med en inderlig stemme krøb hun til bekendelse. “Ja, herre. Jeg er så våd.” Hendes fine svar skulle selvfølgelig belønnes, først med en imponeret rosende stemme: “Sikke dygtig du svarer, min lille slave”. Kærligt lod jeg fingrene koncentrere sig mere og mere omhyggeligt om hendes køn, og afsluttede irriterende med at rette nederdelen på plads med en ovenud drillende stemme: “Jamen se dog et rod jeg har lavet her” idet jeg noget overdrevet begyndte at stryge nederdelen med hånden, så alle folderne igen forsvandt. Hun stod nærmest og vred sig i nogle forpinte klynk. Det var tydeligt ikke det hun ville. Med en provokerende drilsk mime, tog jeg avisen fra bordet, raslede lidt voldsomt med den, idet jeg satte den op for ansigtet, som en skærm, der skulle beskytte mig mod hendes blussende lyst. “Drik din kaffe” drillede jeg hende lidt provokerende. Jeg kæmpede for at genvinde kontrollen. Tænk på noget andet. Jeg prøvede at belaste hjernen med alt mulig andet, end den ustyrlige lyst til at smage hendes skønne safter, eller mærke hendes smukke runde balder. Selv stod hun stadig der foran mig, som en aflyst cirkusforestilling, og andre ikke sit levende råd om hvad hun skulle gøre. For Gud ved hvilken gang kikkede hun igen ned af sig selv. Hun løftede op i nederdelen for at bekræfte mistanken. Den søde lille blondetrusse måtte snart opgive at suge mere af hendes væsker. Som havde hun glemt alt omkring sig lod hun den højre hånd glide ned over trussen. Et splitsekund fik fingerspidserne lov at hvile på de våde blonder, der til sidst fik lide mere opmærksomhed end de burde. Det var umuligt for mine øjne at finde hvile andre steder. Betagende sad jeg bare og så til hvordan hun med lukkede øjne havde glemt alt om sin rolle, og nu bare stod der og kærtegnede sig selv gennem det tynde stof i trussen. Jeg lod som ingenting. Ville først være sikker på, at hun var helt hengivet til sig selv, inden jeg brutalt smed avisen på gulvet og farede op af stolen. “Hvad er det?” Udbrød jeg meget anklagende. Forfærdet slog hun øjnene op, og blev i selvsamme nu revet ud af sin liderlige opførsel. Det var tydeligt, at hun rent faktisk i tanken havde været mutters alene. Jeg havde slet ikke lagt mærke til hvordan den anden hånd havde sneget sig op til det ene bryst, som åbenbart også skulle klemmes lidt gennem den tynde skjorte. Farven i hendes kinder var alene nok til at afsløre hende. “Hva’ er der du gør?” Fortsatte jeg anklagende, og trak hendes hånd væk fra brystet. Flovt kastede hun blikke ned i gulvet. Det var tydeligt hvordan hun selv var blevet overrasket over at kunne give sig hen på den måde, og komplet glemme alt omkring sig. Hun skulle lige til at forklare sig, men fik ikke en chance før end jeg havde trukket nederdelen op, og givet hende det første slag over den højre balde. Hun sundede sig lidt oven på den milde varme det hurtigt brede sig og forsvandt. Uden videre tog jeg fat i bagkanten på hendes trusse og trak dem ned, så hendes skønne røv nu stod frit ud i stuen. Grådigt lagde jeg hånden om den vestre blade, og klemte den mellem fingrene, inden den også fik et brændende svirp. “Sådan går det, når man er ulydig” forklarede jeg ondt, og kvitterede med endnu et klask over hendes højre balde. Lydløst afsluttede jeg hendes straf, med en enormt kærlig hånd, der nussede den rødlige nuance, hendes balder havde fået, væk. Roligt gik jeg rundt om hende, stillede mig foran hendes og trak hende ind til mig, meget bevidst om at sikre at hun kunne mærke den enorme bule hun havde forårsaget i mine bukser. Hun skruttede sig voldsomt. “Uhh... hvor jeg kan mærke dig, herre” afslørede hun utrolig kælent. “Altså når du er sådan en dygtig slave, så skulle du jo næsten belønnes” triumferede jeg stolt, og lagde en støttende hånd under hendes hage for at give hende nogle inderlige kys, imens hun utålmodigt fik lov til at gnubbe sig mod bule i mine bukser. Mine kys blev mere grådige og intense, og jeg generede mig ikke spor for hvordan mit savl langsomt rendte ned af hendes hage. Jeg trak mig tilbage og nød synet af hende, der bare ville have mere. Kærligt tørre jeg savlet af hendes hage inden det ville rende ned på hendes fine tøj. “Hvor er du bare lækker” forvissede jeg hende om, og slikkede mig om munden efter de våde kys, inden jeg gav hende et par flygtige kys mere i tilgift. Hun kikkede ned af sig selv, og forstod at hun igen var overladt til sig selv. Hun samlede den våde trusse op fra gulvet, og kastede på spørgende blik på mig. “De skal vist bare til vask” beordrede jeg hende, der hurtigt forsvandt ud på badeværelset.
Erotiske noveller skrevet af Fantasifuld