En historie om Kærlighed og Magt (Dominans)
Erotiske noveller skrevet af  Hr Rasmussen

Udgivet: 07-09-2016 00:01:17 - Gennemsnit: 4  Udskriv
Kategori(er): SM | Bondage | BDSM | Dominans | Spanking
Antal tegn:6300
Del 



Hurtigt og bestemt tvinger jeg dig ned så du ligger med brystet på gulvet og bagdelen lige i vejret. Din fisse er våd og åben, og jeg kan se dit bagerste hul bevæge sig i små kramper. Du lægger dig lydigt ned og spreder næsten umærkeligt dine ben. Jeg skal se dig – se det hele. Jeg skal ville dig så meget at jeg ikke kan styre mig så du svajer igen i ryggen. Op med ballerne, frem med fissen. Jeg bemærker en lille dråbe der drypper fra din klitoris, og synker en ekstra gang. Jeg er sikker på du hører det, og jeg bander for mig selv.

Roligt fører jeg min højre hånd op langs indersiden af dine lår mens jeg stadig holder dig i hestehalen med den venstre. Jeg passer på ikke at komme for langt op, og da jeg kan mærke den fugtige varme fra dit køn, stopper jeg.

-"Hvad skal jeg gøre ved en ulydig frøken?", spørger jeg bestemt.

Svaret kommer ikke hurtigt nok, og med en hurtig bevægelse fjerner jeg hånden fra dine lår og giver dig et klask på din højre balle. Jeg rammer perfekt, og det giver et højlydt smæk da min hånd lander på din røv. Du gisper højt, overrasket over slagets kraft og præcision. Jeg bemærker for mig selv at du ikke trækker dig væk fra slaget, men derimod indbyder til mere. Ikke nu – jeg bestemmer.

-"Du skal svare når du bliver spurgt!" hvisker jeg tungt i dit øre.

-"Ja, Hr Rasmussen" gisper du. "Undskyld Hr Rasmussen".

Jeg er ikke tilfreds, men lader min hånd kærtegne din røde balle og kysser dig i nakken.

-"Klemmerne, Hr Rasmussen", trygler du.

-"Giv mig klemmerne på som straf, hvis det passer Hr Rasmussen".

Og det gør det…

Jeg finder brystklemmerne frem og holder dem foran dit ansigt. Jeg lader den kolde kæde glide op af din kind, hen over din nakke og ryg for til sidst at lade den hvile lige over din bagdel. Jeg kigger på min smukke frøken, og jeg mærker kærligheden og taknemmeligheden fylde mig. Stille kærtegner jeg dine balder, lader mine fingre glide ned mellem dem, og lader dem vandre hen over din åbning så let, at jeg forestiller mig du næsten ikke kan mærke det. Du klynker forventningsfuldt, men bliver overrasket, da jeg pludselig lader kæden falde i sin fulde længde ned mellem dine balder og læber. Du gisper af overraskelse, da den kolde kæde rammer din klitoris, og nærmest skriger, da jeg trækker hårdt i den med den anden hånd og tvinger den længere ind mellem dine læber og tættere på din klitoris. Jeg lader kæden glide helt ned gennem din våde fisse, og noterer mig med fornøjelse, at du stønner en ekstra gang da klemmen glider forbi din klitoris.

Først da får du lov til at rejse dig op. Dine ben er ømme, men i trods lader du mig det ikke vide – den skal jeg ikke have. Jeg sætter mig hen i sofaen og beder dig stå foran mig. Da du bevæger dig hen til mig, vrikker du lidt ekstra og holder ryggen rank. Du møder mine øjne med en skøn blanding af trods, liderlighed og utilsløret kærlighed. Jeg elsker dig lige præcis derfor, og du ved det. Du kan være flabet uden ord. Trodsig kun med din krop, og jeg beundrer dig for det. Min kærlighed til dig er afgrundsdyb, og jeg spekulerer igen på hvem der egentligt tager imod ordrer her.

Da du står nøgen foran mig, helt tæt, må jeg bruge alle mine mentale kræfter på ikke at kysse dig, kramme dig og elske med dig. Jeg kan dufte dig, og du er nu tydeligt våd – det røber både dine kønslæber og dine inderlår. Jeg har dig lige hvor jeg vil have dig. Jeg lader ydersiden af min højre hånd kærtegne din kind, men den venstre glider om og giver din balle et klem. Du smiler, og i et øjeblik findes der intet andet end dig og mig.

For at genvinde min myndighed niver jeg dig hårdt i ballen. Du ømmer dig, og bøjer dig let til højre, så min højre hånd glider hurtigt ned og griber om dit bryst. Jeg holder hele brystet hårdt i min hånd, og jeg kan tydeligt mærke din stenhårde brystvorte i min håndflade. Du lukker øjnene, og jeg griber muligheden for at komme helt tæt på dig og dufte til dit hår. Med rolige hænder sætter jeg klemmerne på først dit venstre bryst, og derefter det højre. Jeg noterer, at smerten giver dig trækninger ved øjnene, men jeg bider mærke i, at du får dén rynke i panden, som du altid får, når du ikke kan styre din liderlighed. Jeg elsker den rynke.

Du får besked på at holde øjnene lukkede, og du får et let puf mellem brysterne, så du træder et skridt tilbage. Nu kan jeg beundre dig i fuld figur. Jeg rejser mig og nyder synet af kædens flotte fald mellem dine bryster. Jeg træder nærmere, så jeg er sikker på du kan fornemme mig, og stille lader jeg mine hænder glide rundt på din krop. Op mellem lårene, lader lige tommelfingeren strejfe dit køn, op af din dejlige mave – som jeg elsker og du hader – for at ende lige under kæden. Du spænder musklerne, for du ved, hvad der kommer nu, men alligevel bliver du overrasket, da jeg trækker i kæden og dine smukke bryster bliver fyldt med smerte. Min pik er nu helt hård, og jeg går om bag dig og stiller mig så tæt, at du kan mærke bulen i mine bukser. Med den ene hånd holder jeg fast i kæden, med den anden tager jeg et fast greb i hestehalen og tvinger dig ned så dine arme hviler på sofaen. Du svajer naturligvis lynhurtigt i ryggen – spillet fortsætter.


Erotiske noveller skrevet af  Hr Rasmussen



Del 
12


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(1)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

FlotteLotte(K) 18-06-2023 16:17
Slutter det virkelig her???




Fantasi2me(M) 10-12-2020 19:46
2. del af en fortælling, der næsten ikke er kommet i gang endnu, men vi kan ikke glæde os over mere, de den slet ikke bliver skrevet videre.


dalamar1(m) 06-12-2016 21:42
Flot skrevet og god beskrivelse af spillets regler.
Klart en fortsættelse værdig ;)




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer4
Gennemsnits stemmer4
Antal visninger16299
Udgivet den07-09-2016 00:01:17