En frugt fra Spanien (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Lukoje

Udgivet: 31-07-2006 23:32:34 - Gennemsnit: 3,76  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex
Antal tegn:9598
Del 



Jeg vågner tidligt den næste morgen, gulvet er badet i sollys. Min elskede sover endnu, drømmende med små lyde, hendes langstrakte runde former aftegnes af det lette, tynde tæppe, der er krøllet efter en nats søvn. Forsigtigt slår jeg tæppet til side, står op uden at vække hende, og lydløst tager jeg badebukser og T-shirt på. Jeg går neden under, og da jeg åbner glasdøren til terrassen, bliver skyggerne på gardinet levende.
Morgenluften har en snert af kølighed, som solen endnu ikke har fået bugt med. Jeg tager en svømmetur i swimmingpoolen, den har ikke nået at blive kold i nattens løb, og efter badet lægger jeg mig på en liggestol for at få lidt farve, inden solens magt bliver for stor. Solen kærtegner min krop men endnu uden at brænde. Jeg tænker på min elskede skønhed, billeder af hendes krop dukker op i mit indre, hendes bryster, hendes skød, hendes kærtegn væves også ind i min drømmesfære, jeg svæver i erindringerne om vores elskov. De indre billeder flimrer og vækker min potens, den spirer, slår rødder, jeg føler min manddom spændes, i langsomme bølger fyldes den, den løfter sig og er hård. Mine indre fantasier afbrydes af lette trin, der nærmer sig. Med ?t formørkes solen, og der står hun, min skønne Afrodite, i et majestætisk silhuet for enden af liggestolen, hyllet ind i en glødende strålekrans af lys, ubevægelig med armene ned langs siden, velskabt, attråværdig.
Hun står længe og ser ned på mig, pludseligt sætter hun sig på hug og lader langsomt hænderne glide op langs mine lår, efterfulgt af små blide nap med læberne, videre op på min mave, rundt om min elskovsstav, den vipper voldsomt ved hendes berøringer, og med en graciøs bevægelse fatter hun om min stav, rejser den op, så den knejser strunk for hendes øjne. Hun åbner munden, og hendes varme røde læber runder sig om min svulmende ophidselse, det er en spontan og smuk kærlighedsgestus. Læberne glider frem og tilbage hen over glans, jeg følger deres bevægelser med øjnene, min ophidselse stiger og stiger. Uendeligt langsomt glider hendes sugende læber frem og tilbage over min hårdhed, langsomt, langsomt åbner og lukker læberne sig om den, hver blodåre i min manddom står svulmende, hver en nervetråd skælver af ophidselse, højlydte støn af brunst undslipper mig, og hun forstår, min kulmination nærmer sig og slipper mit bankende lem. Det er nu om endnu mere erigeret, hendes kærtegn har efterladt det stenhårdt. Hun løfter hovedet og siger, "Det er al'så bare dejligt at slikke din pik, den bli'r så stor". Hun genoptager sine kærtegn, stryger mig blidt over glans, begge hænder glider yndefuldt op og ned ad min beredte stav, ingen del af den forbliver uberørt, hun trækker forhuden helt tilbage, og glansen svulmer blåviolet, hun lukker nænsomt en hånd om den, kærtegner den ihærdigt men blidt, dråber af klar væske pibler frem. Hun bøjer sig atter ned over mig og tager mig i munden, lukker læberne neden om kanten og lader sin tunge danse livligt på undersiden, hun pirrer hver en nerveende, hendes læbers dans forbliver adstadig, hun slikker langsomt og kontrolleret, det svimler for mig.
Hun rejser sig uventet, smyger den minimale underdel af bikinien af sig, jeg betragter hendes smukt afgrænsede sorte trekant, hun vender sig om, og i samme bevægelse svinger hun elegant et ben over mig og placerer sit køn ud for mit ansigt. Hun tager mig i munden, og med ivrige læber bearbejder hun igen min hårde rejsning.
Jeg betragter hendes let adskilte spalte, de store læbers skråninger og fløjlsdørene, som vogter hendes juvelport, der åbner sig mere og mere, jo mere hun skræver. Uimodståeligt tiltrækkes jeg af hendes store kløft, den er nu lige ud for min tunge, jeg må slikke de delikate læber, ivrigt begynder jeg at slikke hende. Jeg slikker fra knoppen op langs de spændte læbers buslinier, hvert tungestrøg spreder læberne lidt mere, de folder sig ud som saftspændte kronblade, åbner sig i al deres pragt, den smukkeste blomst folder sig ud ved min tunges kærtegn. Hendes blomst indbyder til flere kærtegn, jeg presser tungen ind i åbningen, ned til knoppen igen, rundt om den, i store cirkler, i små cirkler, hun begynder at bevæge underlivet, op og ned i takt med min tunges vandringer, mere og mere febrilsk, hendes læbers dans på min stav bliver mere og mere tøjlesløs, hun slikker vildt og uhæmmet, jeg kan ikke holde mit underliv i ro, men bevæger det rastløst.
Hun rejser sig, vender sig om og sætter sig på hug over min beredte stav.
Jeg kan nu betragte hendes smukke spalte, åben, pulserende, drivende våd.
Hun griber ivrigt om min hårde rejsning, hun styrer den og sænker sig langsomt ned over den, centimeter for centimeter glider jeg ubesværet op i hende, forsvinder gnidningsløst ind i hendes våde varme. Hun synker ned over min stav, jeg kan mærke vores kroppe mod hinanden, hendes vægge om mit lem, de pulserer om det. Hun løfter sig op, sænker sig langsomt ned, op og ned i roligt tempo, for hver gang forsvinder mere og mere af mig op i hende, hun stønner, "Jaaahhh, fyld min fisse med din store pik". Hun løfter sig helt op for atter at synke ned over mit potente våben, helt ned til roden, op og ned, hendes bevægelser efterlader glinsende våde spor på mit lem. Jeg nulrer og krammer hendes brystvorter, de bliver faste og hårde, hun løfter sig op, så glans næsten umærkeligt glider frem og tilbage i skedeåbningen. Hun hæver og sænker sig op og ned i lange strygende bevægelser, hun danser en livlig og liderlig dans på min prægtige stav. Jeg holder hende om hofterne, de to tvillingehøje ud for mine øjne danser frigjort, ustyrligt i samme takt, hun rider entusiastisk på mig, hendes rytme, hendes tempo stiger, hendes dans bliver mere hæmningsløs, hendes lidenskabeligt henrykte udbrud bliver mere og mere heftige. Pludseligt stivner hun, synker helt ned over mig, presser sig helt ned over roden, med sugende bevægelser af sin gloende ovn knuger hun mit lem, hun bevæger sig frem og tilbage for at nyde de fulde berøringer af hendes indre nervekerne, og hun gennemrystes så af lange serier af krampetrækninger, for hver serie stønner hun højlydt sin orgasme ud, og forpustet synker hun sammen oven på mig. Langsomt genvinder hun fatningen, hendes åndedræt bliver igen normalt, og hun giver mig et langt tungekys.
Forsigtigt løfter hun sig op, og min stive stav glider bankende ud af hende.
Hun lægger sig på hug mellem mine spredte ben, hendes bløde og erfarne hænder lukker sig om det blottede hoved, hun kæler ømt for glans, fingrene gnider varsomt på det, de glider ned om kanten, pirrer den med vedvarende, langsomme strøg, hun hengiver sig fuldstændigt til stimulationen af min opsvulmede stav. Hendes langsomme og blide kærtegn øger gradvist min lystfølelse, jeg skyder uimodståeligt underlivet op og ned i lette bevægelser, hun fortsætter sine dvælende og langsomme kærtegn, med uendelig blidhed kærtegner hun det blårøde hoved, det udspiles, svulmer yderligere op. Hendes lette hænder spinder mig ind i et tæt væv af lidenskab, det bliver tættere og tættere, en vidunderlig rus af vellyst bemægtiger sig mig, min sanserus forstærkes, med skridt, der bliver hurtigere og hurtigere, rejser jeg ind i lidenskabens univers. Jeg er en smelteovn af lyst og begær, jeg sanser kun hendes blide, dvælende berøringer, jeg sanser kun min potente stav, jeg er en overdimensioneret fallos, de sansefulde kærtegn bedøver min viljekraft, jeg kan ikke holde igen, hendes kærtegn gennembryder en dæmning i mit indre, den slår revner, den brister, og en flodbølge af lyst bærer mig bort, sæden springer fra mig, i lange stødvise sprøjt skyder jeg stråler af sperm ud, mens hun uafbrudt pirrer glans og pungen, så jeg tømmes fuldstændigt. Hun sørger for, jeg tømmer nydelsens bæger fuldstændigt.
Elskoven og solens varme har i forening gjort os svedige, så vi tager en dukkert i swimmingpoolen, inden vi går ind og laver morgenmad. Imens taler vi om dagens aktiviteter, og vi beslutter os for at besøge en mindre fiskerby, La Granja, længere vestpå ad kysten.

fortsættes

Erotiske noveller skrevet af  Lukoje



Del 
123


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(0)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Scorpius(M) 20-02-2020 17:56
Erotik på højt plan.




Lazze(M) 16-07-2016 10:12
Hvor er det dejligt at læse en forfatter, der ikke forfalder til det hurtige og sjofle.


Nimrod(m) 27-04-2011 09:51
Fantastisk historie den var til tider smuk poetisk glæder mig til at læse fortsættelsen




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer68
Gennemsnits stemmer3,76
Antal visninger21057
Udgivet den31-07-2006 23:32:34