Gratis erotiske historier, noveller og tekster. Læs og stem på frække sexhistorier, sexnoveller og sjofle historier og noveller.

 

Sidebredde

Du kan justere bredden på historien, hvis selve tekst-bredden er for lang.

Scroll funktion

Klik på "Start" knappen, og siden vil automatisk scrolle nedad.

Værdi  (Lavere værdi betyder hurtigere scroll)

Indstillinger

Tekststørrelse
[-] [+]
Skift font: 
[Arial]
[Times New Roman]
[Courier New]
[Palatino]
[Garamond]
[Bookman]
[Verdana]
[Georgia]
[Comic Sans MS]
[Trebuchet MS]
[Arial Black]
[Impact]
Hvis du opretter en bruger, vil den huske dine indstillinger.

Et klik værd


Bruger login

Brugernavn: Kode: |Opret bruger

Udvalgte historier

Læst af bruger

BlidHersker( 12 minutter og 31 sek)
Master K
Vaniljeekstrakt
Gravhund
TheDungeonMaster
Pax
Bammama
Jak nesdam
Dirty dreams
asger53
fellow man
Lærer

Et klik værd

Brugerstemme

406hdi:
sex på gården
4 point.
Anonym:
Nabokonen
3 point.
Anonym:
På sommerfe...
4 point.
Anonym:
Brudeforberedelse...
4 point.
Anonym:
Mors dreng
5 point.

Kommentarer

Anonym:
Nabokonen

Lille Grisling:
Abrikos i stille,..

Lille Grisling:
Nye naboer

Qvark:
Nye naboer

Anonym:
Helsedrikken

Nyeste Top 10

Opplevelser i Po..(2)
Min gudinde(3)
Your Way....In M..
Få 5 Gratis Pornofilm
Bare en middag..(2)
Søvnløs
Overraskelsen
Da mit crush tog..(3)
Besked 9
Hvor skal du hen..
Taget af en rigt..(10)



En Meget Personlig Assistent (Pigesex)

Hoved kategori for historien : Pigesex
Denne historie indeholder også følgende kategorier:
 AldersforskelAlmindelig sexOffentligPigesex

ssss
Udskriv denne historie

Historie id: 4665
Udgivet: 27-10-2017 00:01:07
Rettet af Vaniljeekstrakt
Den 20-10-2017 12:37:21
Tilføj denne historie til min liste
Se historier skrevet af VaniljeEkstrakt
Gæstebog for: VaniljeEkstrakt
Profil for: VaniljeEkstrakt
Skriv til: VaniljeEkstrakt

 

En Meget Personlig Assistent  

Jeg var forpustet og hev desperat efter vejret, da jeg endelig sank sammen bag mit lille skrivebord og masserede mine stakkels, små fødder.

“Er der for langt op til kopimaskinen, Luna?" smilede min chef med et strejf af noget, der mindede om sympati, da hun gik forbi med sin femte kop dampende kaffe den morgen.

Jeg sukkede dybt og skulle til at svare noget i retning af, at jeg ikke var blevet ansat for mine atletiske evner. Men Karina, min chef, var allerede forsvundet ind på sit kontor, og jeg iagttog hende lydløst gennem døren, der stod på klem. Hun nippede afprøvende til den tjæresorte væske. Jeg rystede på hovedet og begyndte at nulre mine smertende tæer. Det var ikke min skyld, at de havde sat kopimaskinen op i den anden ende af bygningen. Men det var trods alt heller ikke Karinas skyld, at hun skulle have en milliard papirer kopieret hver eneste dag.

Jeg havde været Karinas personlige assistent i næsten ét år nu, og det var mit tredje forsøg på at finde et ordentligt voksenarbejde. Min første chef havde været en rar, gammel mand, men da han blev ramt af sit andet hjerteanfald, var han blevet tvunget på pension, og de havde været nødt til at fyre mig. Min anden chef havde forsøgt at overbevise mig om, at det var helt normalt for unge kontorassistenter at arbejde atten timer i træk.

Misforstå mig ikke: det var ikke fordi, at jeg havde et supersjovt eller spændende liv, der kom i karambolage med de sene arbejdstider, men hvis jeg ville have arbejdet atten timer hver dag fra mandag til søndag, ville jeg bare have læst jura, og så ville jeg ikke behøve sådan et underbetalt skodjob.

I en sær cocktail af besynderlige kontakter og mirakuløst held, var jeg blevet ansat som kontorassistent hos <i>Hoffmann & Reenberg</i>, et lille, lokalt advokatfirma, der bestod af Karina Reenberg og hendes partner Torben Hoffmann, en ældre mand, hvis firma hun mere eller mindre havde overtaget. Han havde opbygget sit eget firma her i en lille provinsby, men han nærmede sig efterhånden pensionsalderen. Hr. Hoffman var åbenbart ikke synderligt interesseret i pensionistlivet, så hvis en ung, ambitiøs advokat kunne overtage styringen af hans biks, og han kunne sidde inde på sit kontor og spille hjerterfri hele dagen, passede det ham fint.

Karina havde desuden to advokatfuldmægtige under sig, men dem så jeg aldrig. De arbejdede på salen under os i den kontorbygning, som vi delte med tre andre firmaer. Med så mange mennesker omkring mig, som jeg næsten aldrig mødte, kendte jeg dem kun af de navne, der stod i bunden af de emails, som jeg sendte rundt i løbet af dagen.

I sine yngre dage havde Karina skabt sig sit omdømme som en benhård finansadvokat, og nu, hvor hun var først i trediverne, fungerede hun primært som konsulent for større virksomheder. Hun var stadig en intimiderende person, når hun en sjælden gang rent faktisk tog i retten. Med den slanke figur, det ravnsorte hår og de iskolde blå øjne var hun praktisk talt det levende billede af en nådesløs jurist.

Men hun var også en flot kvinde, syntes jeg i hvert fald; cool og kontrolleret, og altid klar med et skinnende hvidt tandpastasmil. Hun var tilmed en af de få advokater, jeg havde mødt, der ikke behandlede sine assistenter som små slaver, og hun var ikke en af de der falske, sukkersøde typer heller. Når hun sagde til mig, at jeg bare skulle kalde hende Karina, var det ikke bare professionel samhørighed. Når hun bad mig om at hente sin kaffe, var det kun fordi, at hun selv lavede noget yderst vigtigt eller var på vej til et møde. Kort sagt var hun en god chef.

Alligevel, på det her tidspunkt i min karriere, var jeg slet ikke modig nok til overhovedet at sige noget til hende. På det her tidspunkt var jeg meget genert og snublede altid over ordene, når jeg skulle forsøge at være sjov. Jeg var ekstremt ranglet med sjasket, næsten-blondt hår og alt for mange fregner til, hvad der kunne være normalt for en kvinde på toogtyve. Min krop lod kun til at tiltrække ulækre, gamle mænd, der mistog mig for at være en 10-årig dreng. Det faktum, at jeg ikke havde været ude med en fyr siden 7. klasse understregede ligesom pointen.

Jeg vidste, at Karina var skilt, men ud over det anede jeg intet om hendes privatliv. Hun havde vist nok en 4-årig datter, og jeg havde hørt rygter om en eller anden sjællandsk juraprofessor. Hendes kærlighedsliv var slet ikke noget, som hun snakkede med os andre ansatte om og slet ikke mig. Jeg tror, at hun var et af de slags mennesker, som man kan fortælle hele sin livshistorie til for så først senere at opdage, at hun ikke selv har sagt noget som helst.

Indtil videre havde mine samtaler med hende kun bestået af de korte udvekslinger af høflige ord a la det, som den jeg beskrev før: venlige bemærkninger og simpel smalltalk. Behagelige samtaler nu og da over en cappuccino eller en croissant, når hun havde taget mig og de to fuldmægtige med i byen for at fejre en særligt stor sejr. Man kunne vel godt sige, at vi var venner, eller i det mindst bekendte.

“Luna? Luna!"

Jeg så op, så snart hun sagde mit navn, og jeg rejste mig, også selvom det stadig gjorde ondt i mine stakkels fødder, for at se, hvad Karina ville.

Min chef havde som sædvanligt sat sit sorte hår op i en knold og var iført en hvid dress skjorte og en gråblå blyantnederdel. Hun så hen på mig med sit bluetooth i øret og papirer spredt vildt ud over skrivebordet, som om nogen havde smidt en håndgranat i papirkurven og kastet den over bordet. “Luna," sagde hun igen og jeg blev revet ud af mine tanker, “jeg kan ikke finde kopierne af de der vidnesdokumenter, som tax.dk sendte os i går."

“De er arkiverede. Jeg skal nok finde dem," mumlede jeg og fortsatte over i hjørnet af det store kontor, hvor alle hendes sagsmapper var pakket sammen. Jeg gennemsøgte lynhurtigt et par skuffer. Det her var ikke usædvanligt: Karina var en supergod advokat, men hun foretrak at gøre alt sit arbejde elektronisk, det vil sige gennem email eller over fax. Papirdokumenter var bare i vejen, og hun gad ikke spilde sin tid på sådan noget oldtidsbras. Jeg arkiverede derfor selv altid dokumenterne, så hun ikke behøvede at tænke over det.

Jeg fandt endelig det dokument, som hun ledte efter, og lagde det foran hende på skrivebordet.

“Ja," sagde Karina ind i bluetoothets mundstykke, “jeg har dem lige her." hun sendte mig et taknemmeligt blik. “Hvad sagde du-- erstatning?" hun så op på mig, og jeg nikkede og bladrede gennem chartekket med papirer, indtil jeg fandt det dokument, som hun savnede.

Jeg blev der resten af samtalen og bladrede rundt i papirerne, mens jeg forsøgte at følge halvt med i, hvad de sagde. Endelig lagde Karina på og rullede med øjnene.

“Idiot," mumlede hun lavmælt. Hun rystede på hovedet og så på det store designerur, der hang på endevæggen i kontoret. “Jeg har et møde om fire minutter, Luna, sørg for at jeg ikke bliver forstyrret, okay?"

“Javel," forsikrede jeg hende og lagde chartekket tilbage i skuffen, inden jeg listede ud af kontoret og forsigtigt lukkede døren bag mig.

Det her var også helt almindeligt. Et par gange om ugen kom hendes klienter, og mulige klienter, forbi. Hele Karinas virksomhed afhang af de her møder, der i bund og grund var salgsaftaler. Derfor, særligt efter opringninger som den, hun lige havde haft, plejede Karina at tage et øjeblik til at opkvikke sig selv, inden hun skulle til et møde, så hun kunne gå derind og tage dem med storm! Jeg vidste ikke helt hvad hun lavede, men mit umiddelbare gæt var, at det involverede tequila-shots.

Men <i>seriøst</i>; det virkede, jeg havde siddet med til en del af møderne. Jeg ville ikke være overrasket, hvis mere end et par af hendes klienter også hyrede hende bare for at være sikre på, at deres modstandere ikke gjorde det.

Jeg satte mig ned ved mit skrivebord og sank taknemmeligt sammen i min stol: en stor, behagelig, læderagtig ting, som man sagtens kunne være faldet i søvn i. Karina sparede slet ikke på pengene, når det kom til kontorets møblement. Efter at have siddet foroverbøjet og sammenfoldet på forfærdelige kontorstole gennem hele min karriere som kontorassistent, var det nok primært dét, der gjorde, at jeg var så forelsket i hende. Jeg følte mig også ret boss-agtig i den store læderstol.

De stille stunder, som min chef brugte alene på sit kontor, var topprivate. Jeg sendte aldrig folk, der ringede, videre til hendes telefon, og jeg bad alle, der ville tale med hende, om at vente. Hendes kontor havde ingen vinduer, ikke engang i døren, og hun snakkede aldrig om det, der skete derinde.

Så på denne helt almindelige dag, var det dagen, hvor det uundgåelige endelige skulle ske.

En defekt låsemekanisme i Karinas kontordør var, hvad der skulle vise sig at skulle ændre mit liv. Jeg hørte et svagt klik og så til ud ad øjenkrogen, mens hendes dør langsomt åbnede sig på klem, som det jo naturligvis sker, når skruerne i låsen er blevet for slappe. Mit lille skrivebord stod lige ude foran hendes kontor i vores lille hjørne af bygningen, så jeg så det med det samme. Uden at tænke over det, rejste jeg mig op og gik hen mod døren, og, ved et uheld selvfølgelig, jeg sværger på min mors liv, kiggede jeg ind gennem det tre centimeter smalle gab mellem døren og dørkarmen.

Min åh-så-kontrollerede chef havde drejet sin stol sidelæns og sad tilbagelænet, med et af sine lange ben oppe på bordet, og med sin hånd oppe under sin nederdel. Karinas hoved var kastet tilbage, hendes øjne var lukkede, og hendes mund var en smule åben. Havde det ikke været for de ivrige bevægelser fra hånden mellem hendes ben og det jernhårde greb om armlænet, ville naive mig sikkert have troet, at hun var faldet i søvn.

Inden nogen dømmer mig for hurtigt, må jeg påpege, at jeg gjorde præcis det, som en god assistent <i>bør</i> gøre. Jeg satte en verdensrekord i at lukke en dør så langsomt og lydløst som nogen i menneskehedens historie nogensinde har gjort det, og jeg krøb tilbage til mit lille skrivebord. Jeg sad musestille og ventede på, at jeg skulle vågne op fra den underlige, tågede drøm, som jeg åbenbart befandt mig i. Hvis det ikke var for mine store øjne, der var så udspilede, at de muligvis ville være rullet ud af mit kranie, ville ingen, der gik forbi, have tænkt, at der var sket noget usædvanligt på vores lille kontor.

<i>What the fuck?</i> alt inde i mig sagde, at det her var fucked up. Karina var ikke typen, der onanerede! Hun var typen, der fik tilfredsstillelse ved at tjene penge og at se tjekket ud samtidig! Alligevel måtte jeg langsomt erkende, at det her var virkeligt, og at jeg lige havde overværet det. Men hvorfor havde hun gjort det? Hvorfor her? Kunne det være, at orgasmens bølge af endorfiner og andre følelsespåvirkende stoffer fra hjernen, fik hende til at slappe af? Var det hemmeligheden bag hendes succes? Det var i hvert fald billigere end weed.

To minutter senere kom Karina ud af sit kontor og gik til mødet: en skatteadvokat så rolig og selvsikker, som de fandtes. Heldigvis så hun ikke i min retning. Mit ansigt måtte have haft samme farve som en moden tomat, og det var endnu ikke lykkedes mine øjne at få deres normale størrelse igen. Efter at have siddet stille og tænkt længe over det, gik det endelig op for mig, at intet havde ændret sig. Karina havde tydeligvis ikke set mig, og ingen behøvede at vide noget. Jeg kunne bare lade som om, at jeg ikke havde set det! Ja, du har gættet rigtigt; jeg er både naiv og tabt bag en vogn.

De dage, hvor Karina havde møder, gav mig et helt nyt perspektiv. Hun låste sig selv inde på sit kontor for at have sin "alenetid" i nogle minutter inden mødet samme dag, og det gik op for mig, at jeg pludselig ikke kunne koncentrere mig om noget andet. Jeg tvang mig selv fra at tænke på, hvad det var, hun lavede. Hvis jeg tænkte på det, forestillede jeg mig det bare, og det hjalp slet, slet ikke.

Jeg syntes, at Karina var fantastisk, selvfølgelig, men på grund af hendes historie med heteroseksualitet, hendes professionelle, tilbagetrukkede attitude og selvfølgelig det faktum, at hun var min chef, gjorde det bare svært for mig at håndtere. I løbet af de efterfølgende uger fandt jeg på forskellige undskyldninger for, hvorfor jeg blev ved med at tænke på det.

Jeg mener, som enhver anden single, havde jeg også brug for at “slappe af", og eftersom jeg ikke havde været i et rigtigt forhold nogensinde i mit liv, burde jeg kunne tilgives for, at min hjerne nu og da strejfede på den eneste sex-relaterede ting, der var sket for mig i lang tid, ik´? Det var vel fair? Hvis det, som jeg havde set, dukkede frem for mit indre blik, når jeg lå i min seng og ordnede det, der skulle ordnes, var det kun naturligt, at min hjerne forsøgte at finde et billede, som jeg kunne fokusere på. Det gav god mening for mig, det lykkedes mig i sidste ende ikke at føle skyldfølelse, når jeg tænkte på Karina, når jeg onanerede.

To måneder efter uheldet gik det op for mig, at jeg havde taget fejl, mens jeg sad ved mit skrivebord og ventede på, at Karina skulle komme ud og gå til møde. I stedet for at arbejde sad jeg kasuelt og overvejede, om der var nogle måder, hvorpå jeg kunne pille ved dørgrebet, så jeg kunne få den til at gå op igen, som om det var et uheld. Jeg stirrede på døren og ønskede, at jeg med tankens kraft kunne åbne den og få et glimt mere. Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg bare så hende én gang til, ville det kunne tilfredsstille den nysgerrighed, der kogte inde i mit bryst.

Endelig, da Karina var gået til møde, gik jeg ind på hendes kontor for at arkivere nogle papirer, og jeg fik øje på noget underligt lyst materiale, der lå under hendes skrivebord.

Selvfølgelig tænkte jeg, som den autistiske spasser jeg er, at det nok var nogle papirer, der var faldet ned på gulvet. Jeg knælede derfor ned, og til min store overraskelse greb jeg fat om et par hvide trusser. Selv hvis det ikke kunne have slået mig ihjel af skam, ville den søde duft, der kildede mig i næsen, stensikkert kunne gøre det. En duft, som jeg ikke havde duftet i alt, alt for lang tid. Jeg kunne dufte Karina i de trusser, og den nye, sensoriske tilføjelse til det mentale billede i min hjerne sendte en kuldegysning gennem mit bryst.

Trusserne var halvvejs nede i min lomme, da jeg kom i tanke om, at Karina formentlig ville komme tilbage og lede efter dem. Jeg lagde dem tilbage under skrivebordet, luskede tilbage til min egen plads, og tænkte over, hvor længe, der ville gå, inden jeg kunne få hendes duft ud af min næse. Den aften fandt jeg noget af den stærkeste, mest krydrede mad, som jeg kunne i en indisk take-away og inhalerede den brændende duft i et forsøg på at svitse mine bihuler ned til knoglerne. Derefter forsøgte jeg totalt at udviske alt, som der var sket, fra min hjerne, og det ville måske have lykkedes, hvis ikke det var for min overbos vilde nat. Typisk fuckboi.

En torsdag havde Karina et møde planlagt med en særligt vigtig klient et stort advokatfirma fra frederiksberg, den type penge-jackpot, som kunne holde vores lille virksomhed kørende i flere år, hvis vi fik det rigtige førstehåndsindtryk og kunne klare deres første opgave perfekt.

Karina havde udskudt mødet i to uger. Hun havde været mere stresset, end jeg nogensinde havde set hende. Hendes mails til de advokatfuldmægtige blev mere og mere desperate, og hun snakkede ikke med andre mennesker.

For at gøre det endnu værre, var der på dagen, hvor mødet skulle afholdes, åbenbart nogle der syntes, at kontoret skulle ombygges. Det vil sige hamre, maskinsave, boremaskiner, hele molevitten.

Jeg sad bag mit skrivebord. Mit job var i fare. Mødet var om fem minutter. Karina var stadig ikke kommet ud fra sit kontor. Jeg var bekymret. Jeg havde ikke lagt to og to sammen: jeg troede, at hun var faldet i søvn efter orgasmen. Det var sket for mig massere af gange…

Jeg ved ikke, hvad jeg havde troet, at der foregik inde bag de lukkede døre, men inden jeg kunne nå at tænke mig om, havde jeg rejst mig op og bankede forsigtigt på døren til hendes kontor. Jeg blev mødt af tavshed.

Mødet var om fire minutter. Jeg bankede på igen. Hårdere denne gang. Intet svar.

Så, ja, jeg tænkte, at jeg enten sagtens kunne forklare mig, hvis jeg fandt hende sovende med sin hånd oppe under sin nederdel eller bare dø af forlegenhed. Det kom an på, hvordan situationen udviklede sig. Jeg åbnede døren.

Karina sov ikke. Heldigvis for mig havde hun lukkede øjne, og hun hørte ikke, at døren åbnede sig. Hun sad tilbagelænet i sin stol med hendes ene ben på skrivebordet ligesom før, mens hendes fingre gned rasende frem og tilbage. Hendes hoved hvilede på nakkestøtten, og hendes øjne var lukkede. Men udtrykket i hendes ansigt havde ikke det samme drømmende udtryk, som første gang jeg så hende. Det var et frustreret, desperat udtryk, som en smuk kvinde, der er på ængstelighedens rand.

Jeg stirrede på hende. Tanker, som jeg aldrig vil kunne huske, tordnede gennem mit hoved. Hvad helvede skulle jeg gøre? Hvad ville <i>du</i> gøre, hvis du var i mine sko?

Maskinsaven på etagen over os skreg igen, og jeg blev hevet ud af min trance. Jeg var tilbage. Jeg genkendte problemet med det samme og vidste præcis, hvad der var galt. Hun kunne ikke nå sit klimaks.

Nu havde jeg to valg og kun de to. Jeg kunne gøre det rigtige, det professionelle og lade hende være alene og samtidig beholde mit arbejde, men vi ville risikere at tabe en stor gevinst for firmaet: den slags tab, som advokater ikke rejser sig fra igen. Det ville betyde, at jeg i sidste ende ville miste mit job. Hvis Karina gik ind til det møde stresset, træt og måske endda vred og forsøgte at imponere en flok gamle, grå økonomer, ville det kun ende galt.

Det andet valg var godt for mig. Måske også godt for hende. Potentielt katastrofalt for mig, men… hvad helvede. Jeg indrømmer gerne, at jeg nok har jord i hovedet. Karina var den bedste chef, jeg nogensinde havde haft, og jeg vovede endda at kalde hende for min ven. Jeg var nødt til at hjælpe hende, og jeg kunne kun komme i tanke om én måde at gøre det på.

Jeg gik ind på hendes kontor, lukkede forsigtigt døren bag mig, gik rundt om hendes skrivebord, og inden hun overhovedet vidste, at jeg var der, satte jeg mig på knæ foran hende. Forsigtigt lænede jeg mig frem og lod min tunge glide ind mellem hendes desperate fingre.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis ikke det var tilfældet, at hun var så desperat og frustreret som hun var, var jeg nok enten være blevet sparket i ansigtet, fyret, sagsøgt og arresteret. Men Karina var alt for tæt på til den slags. Hendes fingre og resten af hendes krøb frøs, da min tunge ramte hende, og hun var som fastfrosset i chok, men jeg spildte ikke tiden. Med den flade side af min tunge skubbede jeg hendes fingre til side og min våde tunge strøg over hendes klitoris.

Jeg var allerede tændt. Mere skulle der ikke til.

Hvad hendes fingre ikke kunne have ordnet takket være hendes stres og maskinsaven, klarede min varme, våde, bløde tunge på et splitsekund.

Hendes fastfrosne chok forvandlede sig direkte til stivhed, og hele hendes krop trak sig sammen. Jeg kunne mærke, at hun fik spasmer, hørte dybe gisp, og så blev min mund fyldt med hendes søde smag. Der gik femten sekunder, hvor hun ikke trak vejret, men spasmerne fortsatte, og så sank hun sammen med et lettelsens suk.

Jeg slikkede hende omhyggeligt igennem orgasmen, og jeg stoppede først, da hun begyndte at slappe af. Jeg satte mig tilbage på mine knæ og så op mod hendes ansigt. Jeg aner ikke, hvordan jeg havde modet til at se hende i øjnene.

Hendes hoved var stadig kastet bagover, men hendes øjne var helt åbne, og hun stirrede op i loftet. Hendes mund var en smule åben, og hendes vejrtrækning var stadig uregelmæssig. Hun lænede langsomt sit hoved ned for at se på mig, og de intense, kolde, blå øjne fangede mig med lydløs angst. Hendes ansigt blussede stadig efter orgasmen.

Jeg kunne ikke se hende i øjnene i mere end to sekunder, så jeg slikkede mig om læberne og rejste mig op. Jeg gik ud ad hendes kontor, lukkede stille døren bag mig og satte mig ned ved mit skrivebord, som om intet var sket.

Jeg var sikker på to ting nu, at jeg ville blive nødt til at finde et nyt arbejde, og at jeg aldrig ville glemme, hvor lækkert hun smagte.

To minutter efter, lige præcis det tidspunkt, hvor det var meningen, at mødet skulle begynde, åbnede Karina døren og trippede forbi uden et ord.

Jeg tænkte, at jeg nok nu havde indtil mødet var slut til at få pakket mine ting sammen og løbe for livet, men jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg tænkte på den fisse, jeg lige havde slikket, og tankerne hvirvlede rundt inde i mit hoved for at få styr på al den nye sensoriske data. Blødt, mørkt hår, trimmet fint. Varm hud. Den søde duft, som jeg vidste ville hjemsøge mig forevigt. En smag, der fik mig til at hungre efter bare ét slik til.

Der sad jeg dumt og gennemlevede oplevelsen igen og igen inde i mit hoved og ønskede, at det var mig, der havde et kontor med en dør, der kunne låses. Jeg var ude af stand til at bevæge mig eller tænke klart. Mine tanker fløj frem og tilbage mellem chokket over, hvad jeg lige havde gjort, frygten for at blive arresteret, og liderligheden, der fik mig til at vride og dreje mig i læderstolen.

“Luna?"

Lyden af mit eget navn fik mig til at se op med det samme. Jeg så op, ind i kolde, isblå øjne, der stirrede ned på mig.

Jeg var bleg af angst. Var jeg død nu? Var det her helvede?

“De sagde ja," sagde Karina så. Hun smilede forsigtigt til mig.

Varmen kom tilbage i min krop. Det lykkedes mig at fremtvinge et smil, som jeg er sikker på må have set skrækindjagende ud. “D-det var godt... T-tillykke."

Hun nikkede langsomt og overvejende. “Jeg, øh… jeg holder fri resten af dagen." hun så sig omkring, tydeligvis utilpas. Det var første gang, jeg havde set hende virke akavet. “Bare gør dit arbejde færdigt. Vi ses på mandag."

“… J-javel," stammede jeg nervøst.

Jeg løj ikke overfor mig selv. Det var ikke fordi, at hun kunne lide mig. Karina var bare en god nok person til ikke at fyre mig, fordi jeg trods alt kun havde forsøgt at hjælpe.

Da hun kom tilbage om mandagen, havde jeg tvunget mig selv til at lade som om, at det aldrig var sket, og Karina lod til også at ville have det sådan. Det var fint med mig. Jeg ville aldrig føle den forfærdelige følelse igen: følelsen af, at du lige har totalt ødelagt dit eget liv, og at der ikke er noget, som du kan gøre ved det.

****

Livet fortsatte, som det plejede. Vores samtaler var høflige og professionelle, og langsomt forsvandt den akavethed, som havde plaget os. Vi var snart tilbage til det punkt, hvor vi kunne smile til hinanden og smalltalke.

I sidste ende fik jeg overbevist mig selv om, at Karina faktisk helt havde glemt, hvad der var sket.

Det havde jeg selvfølgelig ikke. Karina var nu et kendt ansigt i mine natlige fantasier, lige meget hvor meget jeg prøvede at ændre det. Selvom Karina kun var i starten af trediverne, havde jeg aldrig været tiltrukket af en ældre kvinde før. Jeg er sikker på, at der var noget ved hele situationens farlighed, der gjorde det særligt erotisk for mig, og jeg kunne ikke stoppe mig selv. Hver nat vred jeg mig om mine fingre og smagte, duftede og mærkede Karina mod mine læber.

“Luna?" det var Karina. Hendes stemme var indtrængende. Jeg blevet revet ud ad mine frække tanker.

Hurtigt rejste jeg mig fra mit skrivebord og skyndte mig ind på Karinas kontor.

Hun så op på mig og dæmpede sin telefon med hånden. “Hørte vi tilbage fra taksatoren? Jeg skal bruge hans tal."

“Det tror jeg ikke," svarede jeg, “men lad mig tjekke igen." jeg løb ned ad gangen og ned til brevskranken og ledte i den store kasse, men der var intet nyt. Jeg løb tilbage til Karinas kontor.

“Nej, siger jeg jo," sagde hun surt ind i telefonen, “hun må ikke skrive under på noget, inden taksatoren bekræfter de numre. Jeg vil ikke råde hende til at underskrive i blinde, og det vil hendes rådgivere heller ikke." hun så håbefuldt op på mig, men jeg rystede på hovedet. Hun skar tænder og mimede forskellige ting, som hun ikke kunne sige højt.

“Nej," sagde hun ind i telefonen igen, “du hører ikke, hvad det er, som jeg siger… vi kan ikke... Ja... Nej... Det er umuligt. Siger han ja til det?" så blev hendes øjne helt store. “På vej? Det mener du ikke. Jeg kan ikke rådgive dem til at…"

Jeg anede ikke, hvad der foregik, men ventede lydigt i tilfælde af, at Karina skulle få brug for min hjælp. Mit blik vandrede sig over stolen bag hendes skrivebord, og de hede minder blussede frem igen. Jeg kunne mærke, at jeg rødmede og blev varm.

Pludselig gik det op for mig, at hun gjorde tegn til mig. Jeg rettede mig op.

“Jo," sagde Karina, “det er jeg klar på. Vores konferencelokale er fint. Nej, det er deres afgørelse. Ja. Fint." hun lagde på og knurrede i irritation.

“Hvad sker der?" spurgte jeg uskyldigt.

“Idioten vil have, at vi ophæver aftalen," sukkede Karina, inden hun sank sammen i sin stol og pressede sine pegefingre mod sine tindinger. “De har fremsat et forslag til en ny aftale, og nu vil de have min mening om det. De er allerede på vej herover. Vi har et møde nedenunder om ti minutter."

“Ti minutter?" udbrød jeg chokeret.

“Jeg ved det," knurrede hun. “Jeg hader møder, der skal holdes i sidste øjeblik."

“Er du klar?" spurgte jeg. Min hjerne opbyggede langsomt noget, der kunne være en mulighed. “Det lød som om, at rådgiverne også skulle med?"

“Ja," svarede Karina, som nu lød desperat. “De skal også med, og de var ikke særligt begejstrede sidste gang."

Jeg smilede nervøst til hende. “Har du alle de ting, du skal bruge?"

Hun sukkede og lænede hovedet tilbage i stolen. “Nej."

Noget inde i mit hoved fortalte mig, at det var nu eller aldrig, og jeg kunne ikke stoppe mig selv. Uden at se på hende gik jeg om på hendes side af skrivebord og tog forsigtigt fat om armlænet i hendes stol, så den langsomt snurrede sig rundt mod mig. Hun stirrede overrasket på mig, da jeg satte mig på knæ foran hende og tog hendes kolde håndled i mine varme hænder.

“Luna?"

Ude af stand til at se hende i øjnene lænede jeg mig forover og trak hendes nederdel lidt op.

“Hvad Helvede laver du? Er du sindssyg?" gispede hun straks. “Luna, vi kan ikke…"

Der var noget i min hjerne, der svagt registrerede, at hun ikke sagde stop. Inden hun kunne nå at sige noget andet, nappede jeg med mine læber omkring hendes trussers tynde stof, og mit varme åndedrag skyllede ind over hende. Jeg hørte hende gispe igen, og hendes arme spændtes under mit greb, da hun forsøgte at vride sig væk. Jeg kunne ikke længere tænke klart. Med et fast greb om hendes håndled gav jeg hendes stoftildækkede fisse et langt, hårdt slik, og så endnu et, og mærkede hendes bløde ydre skamlæber, der langsomt åbnede sig om min tunge, der snurrede sig rundt og fandt efter det punkt, som jeg ledte efter.

“Luna," gispede hun igen, “jeg mener det--" hun afbrød sig selv med en lille, overrasket lyd, da min tunge fandt hendes klitoris, og jeg forsigtigt piskede min tunge gennem det tynde stof. Hun rystede, men så slappede hun helt af i armene, længe nok til at jeg kunne give slip på hendes ene arm, trække hendes trusser til side og begrave min tunge i hendes søde fisse, som jeg havde drømt om at gøre det i flere måneder. Jeg blev øjeblikkeligt opslugt af de klæbrige, silkeagtige skamlæber omkring min tunge, varmen fra åbningen ind til hendes krop, og måden, som hun skælvede på, når jeg lod min tunge glide over hendes sarte kød.

“Det er okay. Det er okay" mumlede jeg beroligende, dels til hende og dels til mig selv, og inden hun kunne nå at svare, piskede jeg min tunge mod hendes nøgne klitoris igen. Jeg kunne mærke den lille, hårde knop under min tunge. Det øjeblik, hvor jeg mærkede hendes klitoris, lod jeg min tunge køre over den.

Hvad end det var, som Karina havde været ved at sige, var forsvundet i et halvkvalt gisp, da hun vred sig så meget, at hun næsten faldt ned fra stolen. Hendes krop rystede vildt. Jeg vovede at se op på hende og glædede mig over at se hendes bryst hæve og sænke sig gennem den ængstelige, ophidsede vejrtrækning. Hendes øjne var presset hårdt sammen.

Min tunge satte farten ned, og jeg gav hende lange, saftige slik. De safter, der drev ud ad hende, slubrede jeg i mig. Jeg kunne mærke, at hun gøs igen, og hendes øjne blev klemt i. Jeg jublede indvendigt.

Min egen ophidselse var ved at boble over inde i mig, og jeg gravede min tunge dybere ind, snurrede den forsigtigt rundt om hendes skamlæber, men dyppede den så ind i hende og holdt så et støn tilbage, da min tunge blev overtrukket med hendes saltede, friske smag.

Hendes krop begyndte at slappe en smule mere af. Jeg vidste ikke, hvorvidt hun var holdt op med at stritte imod, fordi hun havde overgivet sig til sin egen ophidselse, eller bare troede at det var nyttesløst, eller om hun var så desperat for at få en orgasme inden sit møde. Jeg vidste det ikke, og lige nu var jeg ligeglad.

Jeg lod min tunge løbe fra toppen af hendes indgang og ned til bunden, mens jeg gned den fra side til side og udforskede hver eneste lille krog og hjørne af hende. Jeg fandt hendes mest sensitive punkter, der tvang hende til at gispe af nydelse.

Jeg vidste, at jeg kunne blive ved med det her for evigt, hvis hun ville lade mig, men jeg vidste også, at vi ikke havde alverdens med tid. Jeg lod min tunge glide dybt ind i hende, og jeg stønnede selv ved mødet af hendes berusende smag, der fyldte mit hoved og mit sind, og snoede derefter min nu klistrede tunge over hendes klitoris i en langsom bevægelse.

Mine læber suttede forsigtigt omkring den lille knop, mens min tunge dansede over spidsen. Jeg mærkede hendes hofter løfte sig fra stolen, inden hun vred sig med et kvalt skrig og gispede efter luft.

Hun spjættede flere gange og trak sig sammen. Jeg drak af hendes søde nektar. Slurk efter slurk. Mine øjne var lukkede, og mine varme hænder hvilende på hendes inderlår.

Endelig faldt hun sammen med et fredfyldt gisp, og hendes krop blev totalt slatten. Hendes vejrtrækning var nu dyb og besværet.

Jeg slikkede hende omhyggeligt ren, trak hendes trusser tilbage på plads og satte mig tilbage på knæ, inden jeg slikkede mine læber. Jeg kunne næsten ikke fatte, at jeg rent faktisk havde gjort det, som jeg lige havde gjort.

Mine ben skælvede, da jeg rejste mig, og jeg vidste, at hvis jeg så meget så strejfede min egen fisse, ville min egen orgasme vælte ud af mig.

Jeg rejste mig langsomt op. Mine øjne dvælende på hendes udspredte, afslappede krop. Med den svedige krop og det rodede hår var min chef smukkere end nogensinde før.

“Jeg ringer ned til konferencelokalet og siger, at du er på vej," sagde jeg stille, inden jeg vendte mig om for at gå ud af kontoret.

“Luna," hørte jeg hende sige, og jeg stoppede, men der var ingen vrede i hendes stemme.

Jeg tøvede.

“Du tror ikke, at… at jeg <i>forlanger...</i> det her af dig, vel?"

Jeg drejede langsomt rundt og kæmpede for at se hende i øjnene, men jeg kunne ikke. “Nej, j-jeg ville bare…" jeg sank klumpen i min hals. “Jeg ville bare hjælpe..."

Karina stirrede bare på mig, men jeg forlod kontoret. Jeg satte mig ned ved mit eget skrivebord og lænede mig over noget papirarbejde, mens jeg skjulte mit ansigt i mine hænder.

Da hun gik forbi mit skrivebord et par minutter efter uden at sige et ord, var skammen ved at æde mig op.

******

Senere den dag kom Karina til min store overraskelse tilbage og fortalte mig om mødet, som om intet var sket mellem os. Hun virkede fast besluttet på at lade som om, at intet var hent. Jeg legede med. Alligevel spekulerede jeg over, hvordan hun havde det.

Jeg vidste, at hun havde nydt det, og nu overvejede jeg, om hun havde protesteret, fordi hun ikke ville have, at jeg gjorde det, eller om det var fordi, at hun troede, at jeg følte mig forpligtet til at servicere hende. Jeg frygtede desperat for det første, og jeg håbede på at kunne modbevise det sidste.

“Luna," sagde hun til mig nogle dage efter, da vi var kommet tilbage efter en frokost ude i byen, “find alle papirerne vedrørende Petersens sag og læg dem på mit skrivebord. Jeg har et møde dem i eftermiddag."

Ordet “møde" fik mit hjerte til at springe et slag over, men jeg nikkede professionelt. “Javel." jeg fulgte efter hende ind på hendes kontor, fandt papirerne og lagde dem på hendes skrivebord. Hun nikkede et tak, trak sin apple book frem og tog en slurk af sin kaffe, og jeg så det som mit tegn til, at jeg skulle gå tilbage til mit eget skrivebord.

Morgenen fortsatte som de altid gjorde. Jeg var et nervøst vrag, men jeg svarede på opringninger og gjorde alle de normale ting, som assistenter normalt gør. Men da klokken var omkring tyve minutter i fem, hørte jeg hende slukke sin telefon, inden hun stak hoved ud ad døren.

“Hey, Luna, sig til når petersen er her, okay?"

“Javel," svarede jeg og så til, mens døren blev lukket ind til hendes kontor. Mit hjerte hamrede cirka tre gange så hurtigt, som det plejede.

Jeg var i et dilemma. Skulle jeg gå derind? Forventede hun, at jeg gik derind? Havde hun lige inviteret mig?

Jeg kunne enten blive ved med at overraske hende, og før eller siden ville hun synes, at det var irriterende. Jeg kunne også lade være med nogensinde at gentage det, som jeg havde gjort ved hende, men det kunne jeg ikke bære tanken om. Karina var trods alt det eneste, jeg tænkte på og drømte om.

Jeg vidste, at hun ikke bare ville <i>slappe af</i> indtil der var fem eller ti minutter før mødet begyndte. Jeg tænkte, at jeg kunne give det ét forsøg. Et slags indirekte tilbud. Hvis hun ikke ville have min <i>service</i>, ville hun med sikkerhed have givet mig et definitivt “stop" på et eller andet tidspunkt, da jeg slikkede hende. Det her kunne være hendes mulighed for at afslå, og så kunne vi gå tilbage til vores relativt normale arbejdsgiver-arbejdstager-forhold. Men hvis hun derimod havde brug for min service…

Jeg rejste mig fra mit skrivebord, gik hen til døren og overvejede at banke på, men jeg besluttede mig for bare at åbne den, krøb inden for, og lukkede døren bag mig.

Karina så op på mig i overraskelse. Hun var ikke begyndt på noget endnu men sad i sin stol og gennembladrede nogle papirer, som hun skulle bruge til mødet. Jeg så hende ind i øjnene, de smukke, blå øjne, og kastede mig så ud i det. <i>Hvo intet vover…</i>

“Har du tænkt dig at dreje din stol til siden?" spurgte jeg blidt.

Hun stirrede på mig og åbnede munden for at svare men lukkede den så langsomt igen. Så åbnede hun den. “Luna…"

Jeg gik langsomt over mod hendes skrivebord og fastholdt øjenkontakten. “Bare drej din stol rundt, Karina. Lad mig hjælpe dig."

Hun prøvede at give mig et seriøst, næsten-moderligt udtryk. “Luna, hør her… jeg er ikke --"

Jeg slikkede mig om læberne på en fræk måde, og hun blev stille. Mit hjerte sprang et slag over igen.

“Alt hvad du skal gøre," sagde jeg langsomt med en stemme, der knapt var højere end en hvisken, “er at dreje din stol rundt. Lad være med at tænke på noget."

Hun stirrede tilbage på mig og bed sig en smule i underlæben. Et ukarakteristisk tegn på usikkerhed.

Jeg gik langsomt rundt om hendes skrivebord, og hun tog ikke blikket fra mig en eneste gang. Jeg lagde mærke til, at hendes skjortekrave hævede og sænkede sig lidt hurtigere. Resten af hende drejede sig for at følge med, og jeg trådte nærmere uden at tage mine øjne fra hendes.

For at være ærlig, så tror jeg ikke, at jeg ville kunne have kigget væk. Blandingen af følelser, som jeg så i hendes øjne; forvirring, angst og fascination, skræmte mig, men jeg kunne ikke se væk.

Jeg sank i knæ foran hende og lagde forsigtigt hendes ene ben op på skrivebordet og kom lidt nærmere. Jeg ventede på det afgørende tegn til, at jeg havde hendes tilladelse.

Endelig fik jeg det. Hun kiggede udtryksløst på mig i et langt øjeblik, inden hun så langsomt lukkede sine øjne og nikkede.

Jeg klynkede nærmest af spænding og lettelse og gled så tættere ind mellem hendes ben. Jeg rakte forsigtigt op for at tage fat om hendes trusser. Det var et par ligesom dem, jeg engang havde fundet under hendes skrivebord. Jeg hjalp hende med at få løftet sine hofter, så jeg kunne trække dem ned, og jeg lagde mærke til, hvor meget hun skælvede.

Jeg tror, at vi begge holdt vejret, da min mund ramte hende igen. Hun udstødte et dybt suk, og jeg kunne ikke lade være med at smile ind i hende.

Hun var meget stille, da min tunge udforskede hende igen. Hun stønnede og sukkede ikke, men det lykkedes mig at fremtvinge små gisp. Jeg søgte desperat og fandt med glæde de små punkter, der kunne få hende til at skælve, punkterne, der fik hende til at gispe, og de punkter, der fik hende til at gispe efter vejret.

Jeg kunne mærke hende ryste, da min tunge gled ind i hendes saftige fisse, og jeg pressede min mund helt ind mod hende, så jeg kunne kilde og kærtegne hendes indgang med mine bløde læber, når min tunge snoede sig dybere og dybere ind for at finde den smag, som jeg allerede var håbløst afhængig af.

Forsigtigt begynde jeg at køre min tunge ind og ud af hende og lod den sno sig over hendes skamlæber, hver gang jeg stødte ind, og mærkede hendes saftige åbning tage imod den hver eneste gang. Mine læber slubrede blidt omkring hende og lokkede mere og mere af hende ind i min mund. Da min tunge stødte ind og ud så voldsomt, at det også næsten gjorde ondt på mig, gik det op for mig, at hun havde grebet så hårdt fat om stolens armlæn, at hendes knoer næsten var helt hvide. Hendes frie ben, det ben, som jeg ikke havde lagt op på skrivebordet, skælvede, og hendes bløde lår strejfede mod min kind. Jeg kunne ikke lade være med at læne mit ansigt lidt tættere på og gravede min tunge endnu dybere ind i hende.

Jeg trak langsomt min tunge ud af hende og kildede forsigtigt hendes klitoris med den, inden jeg omhyggeligt pressede mine læber sammen omkring den, så jeg kunne trække den en smule ind i min mund og pressede min tunge imod hende.

Hun gispede højlydt. “Åh, Gud," hviskede hun så meget, meget stille, mens hendes hofter stødte imod mig.

Jeg slikkede hende forsigtigt, pirrede den følsomme knop, og begyndte så at sno den om min tunge. Op og ned, fra den ene side til den anden side, og så, uafbrudt, kørte jeg min tunge i cirkler, der bragte hende langsomt men sikkert til orgasmen.

Jeg åbnede min mund så meget, som jeg kunne, da jeg mærkede hende krumme ryggen og blive helt stiv, så jeg kunne smage endnu mere af hende. Min tunge strøg over hendes cremede indgang, og hun gøs og skælvede. Jeg gravede mig selv dybere ind, da hun slappede af, så jeg kunne få fat i så meget af hendes sødhed, som jeg kunne nå.

Da hun endelig sank sammen, trak hun vejret hurtigt og let. Jeg satte mig tilbage og trak omhyggeligt hendes trusser tilbage på plads. Mens jeg gjorde det, kyssede jeg forsigtigt Karina ømt på hendes inderlår. Det var første gang, jeg kyssede min chef, men jeg tror ikke, at hun lagde mærke til det takket være orgasmens omtågethed.

Karina satte sig langsomt op. Hun trak stadig vejret hurtigt og så på mig med store øjne.

Jeg smilede, men vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige. “Er der noget andet, som du har brug for inden dit møde?"

Hun stirrede på mig, tog en dyb indånding, men så lykkedes det hende at sende mig et lille smil. “Nej, det er fint, Luna. Tak."

Jeg forlod kontoret, mit hjerte hamrede i mit bryst. Jeg var virkelig ude, hvor jeg ikke kunne bunde, men jeg kunne ikke holde op nu.

****

Fra nu af var vores arbejdsrutine væsentligt anderledes. Arbejdet var i princippet det samme, naturligvis, men hver gang Karina havde et møde, listede jeg mig ind på hendes kontor en halv time inden. De første gange havde hun forsøgt at protestere imod det, men hun droppede altid sine protester, og et eller to minutter efter skælvede hun under min tunge.

Jeg lagde alligevel mærke til, at hun aldrig stønnede, og at hun gjorde sit bedste for at sidde helt stille og reagerede knapt nok på mine kærtegn. Men hvis hun ikke selv ville indrømme det, afslørede hendes krop altid hendes nydelse under orgasmen.

Et sted dybt inde i sig selv, tror jeg nok, at hun var klar over, at det var okay, at hun brugte en ansats tunge på denne måde. Det var jo alt, hvad det var: hendes assistent, der hjalp hende med at slappe af inden de store møder.

Men jeg elskede det i hvert fald. Nogle gange havde jeg det som om, at jeg selv kunne komme af bare at slikke hende, særligt når jeg mærkede hende blive anspændt, stram og endelig komme ud over min tunge.

Jeg ville have mere og mere af hende. Jeg var fast besluttet på, at jeg ville fortsætte med at tilfredsstille hende på den bedst mulige måde. Jeg ville være mere end bare et redskab, og alligevel ville jeg ikke indse, at jeg mine følelser for hende konstant voksede.

De næste gange jeg “hjalp" hende, kørte jeg langsomt min finger op og ned af hendes klæbrige åbning og lyttede til hendes små, bløde gisp. Jeg ville være sikker på, at hun var tæt på sin orgasme. Så rørte jeg hende med mine hænder for første gang og lod forsigtigt mine fingerspidser danse op langs hendes inderlår. Jeg blev belønnet med et forskrækket gisp. Jeg var klar over, at hun løftet hovedet og så ned på mig, men jeg lagde bare mine håndflader på hendes lår og masserede hendes kolde hud, inden jeg begravede min tunge dybere i hendes og bragte hende til orgasme.

Da jeg var færdig, gav jeg ingen indikation af, at jeg havde gjort noget anderledes.

Derefter fortsatte vi langsomt fremad. Jeg begyndte med at kærtegne hendes lår og hofter, når jeg tilfredsstillede hende og arbejdede mig op til at holde fat om hendes hofter, når min mund elskede med hendes fisse. Efter den første eller den anden gang lod det til, at hun længtes efter det, og når jeg tog fat, reagerede hun altid med et lille gisp eller en kuldegysning. Hvis jeg kun rørte hende, når hun allerede var meget tæt på sin orgasme, kunne det få hende til at komme næsten med det samme.

Nogle gange, når jeg slikkede hende, var jeg forbløffet over, hvad vi havde og hvad vi ikke havde gjort. Jeg havde aldrig rørt hende over taljen, jeg havde aldrig set hende helt afklædt. Jeg havde aldrig haft min finger i hende. Jeg havde fået hende til at komme, gispe og vride sig under min tunge, men jeg havde aldrig kysset hende på munden eller fortalt hende, hvordan jeg følte.

Men dagen kom endelig, hvor jeg var glædeligt begravet mellem hendes bløde lår, og hendes hoved langsomt rullede fra side til side, og hendes vejrtrækning kun bestod af små, usammenhængende gisp, kærtegnede jeg hendes hofter og mærkede hende ryste, men trak mig hurtigt tilbage, så kun den yderste spids af min tunge ramte hendes saftige åbning.

Først slappede hun af, men så stødte jeg til igen og greb fat om hendes hofter, da min tunge kørte hele vejen ind. Hun reagerede med et klynk, og jeg trak mig hurtigt tilbage igen. Denne gang fik jeg den reaktion, som jeg havde håbet på. Hun løftede sine lår en smule, som om hun instinktivt søgte kilden til hendes nydelse, og strakte sine hofter fremad i længsel. Jeg belønnede hende straks ved at suge hendes klitoris ind i min mund og slubrede langsomt på den, pirrende og lod hende skælve, så hendes hofter løftede sig fra stolen.

I det øjeblik, hvor hun begyndte at slappe af, trak jeg mig tilbage igen. Som forventet strakte hun sig ud efter mig. Jeg stak min tunge en smule frem, men uden at bevæge mig. Igen var hun tvunget til at søge sin egen nydelse. Hendes ophidselse kæmpede imod hendes selvkontrol og vandt, og efter et halvt minut stødte hun sine hofter mod min mund i en fin rytme, som om hun var i en trance.

Da Karina kom, var det intenst, og hendes hofter smurte hendes glatte fisse op og ned ad mit ansigt, næsten som om hun red min tunge. Hæse gisp undslap hende i små, ufrivillige piv. Hendes hænder knugede sig til stolens armlæn, mens jeg holdt fat om hendes skælvede, mælkehvide talje.

Sådan fortsatte vi ved i næsten tre måneder. Jeg brugte en halv time før alle hendes møder med mine arme vinklet om hendes krop. Jeg var i himlen, en smuk, sexet, vidunderlig kvinde var næsten afhængig af mig for at få nydelse.

Jeg var overbevist om, at jeg var den eneste, som Karina havde et seksuelt forhold til. Ud fra den måde, hun reagerede på, når jeg rørte hende, tror jeg heller ikke, at hun rørte sig selv længere. Hvis ikke hun havde haft et møde i en uge, kunne hun komme på to-tre minutter.

Alligevel fortsatte det emotionelle dilemma oppe i mit hoved. Jeg tænkte længe over, om jeg havde følelser for min chef, og hvis jeg havde, hvad skulle jeg så gøre ved det? Hvis jeg prøvede at ændre den ting, som vi havde sammen, til et romantisk forhold, risikerede jeg at miste det hele. Jeg var rimelig sikker på, at opdelingen mellem vores arbejdsforhold og vores fysiske intimitet også gik Karina på. Når jeg listede mig ind på hendes kontor, så hun på mig med en blanding af spænding, lyst og en mærkelig form for fortvivlelse, som om hun ikke længere var sikker på, hvordan hun skulle reagere på min tilstedeværelse.

Endelig fik jeg svaret. Vi nåede et vendepunkt en af eftermiddagene. Karina havde planlagt et møde i løbet af aftenen med ikke bare én men to klienter, og jeg listede mig ind på hendes kontor næsten en time før Karina skulle afsted. Hun virkede overrasket over at se mig så tidligt, men hun drejede alligevel sin stol og overgav villigt sin fisse til mig. Jeg elskede det første suk hun gav mig, da min mund ramte hende. Det var et nydelsessuk af lettelse og tilfredsstillet forventning, som om hun vitterligt så frem til vores møder.

Men denne gang havde jeg besluttet mig for, at jeg ville give mig selv god tid. Denne gang undgik jeg bevidst Karinas klitoris, lige meget hvor meget hendes hofter strakte sig ud efter mig. Lige meget hvor meget hun forsøgte at få kontakt, blev jeg alligevel ved med at undgå hende og lod i stedet min tunge løbe ned langs hendes skamlæber.

Efter næsten femten minutter med denne udsøgte tortur, overgav Karina sig til sidst og lod sin krop slappe af, så hun kunne nyde min munds forsigtige kærtegn. Jeg brugte hele min mund, mine læber og min tunge og endda mine tænder, når jeg forsigtigt bed i den følsomme hud, og kildede hende indtil hun trak vejret dybt og rystede ganske let. Det var tydeligt, at hun brugte al sin viljestyrke på ikke at bønfalde mig om at tilfredsstille sig mere direkte.

Jeg dyppede spidsen af min tunge ind i hende ganske forsigtigt og hørte hende gispe efter vejret. Så trak jeg mig hurtigt tilbage, snurrede min tunge om hendes åbningen og stak så tungen ind igen uden nogle former for advarsel. Endnu et lille gisp og hendes krop skælvede. Jeg ventede længe, indtil jeg mærkede hende hofter løfte sig, og så slikkede jeg hårdt mod hendes åbning uden at stikke min tunge helt ind. Jeg mærkede hende spjætte, da et lille klynk undslap hende.

Jeg så op mod hendes ansigt. Hendes hoved var sunket ned mod hendes bryst, hendes mund var halvt åben. Hendes øjne var lukkede, hendes krop var totalt afslappet på nær hendes anspændte lår. Jeg smilede og snurrede min tunge i cirkler omkring hendes skamlæber for at høre hende gispe, inden jeg i et langsomt stød begravede min tunge i hende, hvor jeg vred og vrikkede den fra side til side.

“Åh…"

Det fik mig til at trække min tunge tilbage, og jeg så op på Karina med overraskelse og længsel, inden jeg snurrede min tunge i cirkler omkring hende et par gange mere. Jeg piskede min tunge mod hendes åbning og prikkede hendes lille, følsomme sprække, inden jeg hørte Karinas ømme klynk igen. Så stak jeg min tunge så dybt ind, jeg kunne og snurrede den rundt inde i hende.

“Åh, jaa…"

Jeg stønnede næsten ved lyden af hende. Lyden var så vidunderligt tiltrængt efter månedsvis af at lytte til hendes stilhed, at jeg trak min tunge ud igen og hørte hendes straks klynke i protest.

I fem minutter fortsatte jeg med at pirre hende nådesløst. Jeg kærtegnede hendes ydre skamlæber med min tunge og læber og ramte mod hendes klitoris´ forhud uden helt at røre den. Min tunge fortsatte i pirrende cirkler omkring hendes åbning igen og igen.

Til min store glæde lod hun mig bevare kontrollen. Endelig strejfede jeg min tunge mod hendes indgang, og jeg fik tvunget endnu et klynk fra hende, inden jeg så, efter at have løftet hendes hofter en smule, sank den dybere ind i hendes krop, mens mine læber kærtegnede hendes åbning fra top til bund, og jeg udfyldte hende med min tunge.

“Åh, Luna…" gispede hun.

Denne gang stønnede jeg faktisk. Hun havde aldrig sagt mit navn før. Aldrig når jeg slikkede hende. Så at høre denne ægte erklæring undslippe hendes læber… jeg var nødt til at gøre det igen.

Min tunge pirrede, snurrede og vrikkede, og da jeg endelig piskede den mod hendes klitoris, forsigtigt men konstant, tvang jeg hende næsten ud af stolen.

“Åh, Gud," gispede hun. Jeg lod min tunge glide ned mod hendes indgang og ind i hende igen. Hun stønnede.

Jeg var som en lille pige, der legede med et stykke legetøj. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne komme i tanke om, for at få hende til at stønne mit navn igen. Selvom jeg fornemmede, at hun forsøgte at holde sig tilbage, havde hun alligevel overgivet sig for meget til at kunne stoppe sig selv. Mit greb om hendes hofter blev friere, indtil jeg til sidst næsten ikke rørte hende. I stedet mærkede jeg hendes hofter løfte sig op i luften, og endelig lukkede jeg munden og sugede mig fast til hendes klitoris, som jeg piskede med min tunge.

“Åh! Åh,… åh, Gud, Luna…" hendes udbrud fortsatte ud i en lang, skælvede stilhed, der stak af i et skingert hvin, da hun nåede sit klimaks. Hun oversvømmede min mund med sin sødhed. Hun ville have vredet sig ud af mine arme, hvis ikke jeg havde holdt hende fast.

“Åh, Karina," klynkede jeg ind i hende, da hun endelig slappede af, så blødt, at jeg ikke tror, at hun hørte mig. Jeg masserede hendes skælvende hofter og lår, mens hun faldt sammensunket tilbage i sin stol.

*****

Vi lod helt sikkert til at have brudt en eller anden barrierer den første gang, hun stønnede mit navn. Vi var åbenbart begge klare over, at uanset hvor kompliceret, det, som vi gjorde, var, var det blevet en indgroet del af vores arbejde og lod ikke til at skade nogle af os. Når vi arbejdede, var vi, som vi altid havde været, høflige og professionelle. Når jeg var mellem hendes ben, udstødte hun sin nydelse gennem støn og klynk og engang imellem et hvin, når jeg gjorde noget, som hun særligt godt kunne lide. Det var stadig sjældent at hun stønnede mit navn, så det var ekstra dyrebart for mig, når jeg gjorde mig fortjent til det.

For det meste af tiden lå Karina tilbagelænet i stolen med sit frie ben over min skulder og det andet på sit skrivebord, og jeg brugte lang tid på at tilfredsstille hende, mens jeg langsomt lod mine hænder køre op og ned af hendes ben og hofter, når jeg fik lyst til det, og det fik jeg tit. Hun elskede, når jeg masserede hendes fødder med mine hænder, mens jeg masserede hendes klitoris med min tunge. Hun hvinede første gang jeg lagde mine hænder på hendes baller og lod hende gnide sig selv til orgasme.

Hun var helt sikkert også blevet mere villig til at overgive sig til mig. Oftere og oftere oplevede jeg, at når jeg listede mig ind på hendes kontor, var hendes trusser allerede væk, eller mærke hende presse sit ben mod min hånd eller hendes hofter stødte mod min håndflade, uden at jeg overhovedet behøvede at røre hende. Hun gav mig signal med sine nydelseslyde, når hun ville have noget, hvis jeg pirrede hende for meget, eller hvis hun ville røres et andet sted, ville hun lede mig derhen med sine klynk eller kropsbevægelser.

En af de sjældne gange hvor hun havde brug for, at jeg arbejdede om lørdagen, fordi hun havde et møde i den lokale folkekirke, af alle steder, havde hun faktisk en kjole på på kontoret. Kjolen var en sort, simpel sag, og det gik op for mig, at det var den første gang, jeg havde set hende i andet end en klassisk blazer, dress-skjorte og blyantnederdel. Dette gav mig selvfølgelig en storslået mulighed. Med kjolen krænget op omkring hendes talje, fik jeg rig mulighed for at mærke hendes bløde hofter og lår. Det føltes lækkert, og jeg elskede fornemmelsen af hendes muskler, der skælvede og trak sig sammen under mine varme hænder, men jeg kørte dem endnu længere op og rørte for første gang hendes bryster. De glatte og bløde som silke, og deres vægt føltes perfekt i mine hænder.

Første gang jeg rørte dem, gispede hun og vred sig mod mine fingerspidser, men hendes hofter trak sig tilbage med et hint af nervøsitet. Jeg grinte næsten ved tanken om, at kvinden, der havde min tunge begravet i sin fisse, ville være nervøs for, at jeg rørte hendes bryster. Jeg trak mine hænder tilbage, udforskede hendes overkrop, og min tunge fik hurtigt opildnet hende til at vride sig mod mine hænder igen. Jeg vendte tilbage til hendes bryster, masserede dem forsigtigt, og, fordi hun allerede var tæt på, krummede hun sig sammen og gispede. Da jeg forsigtigt nev i hendes brystvorter, var det nok til at få hende til at hvine, og jeg nød følelsen af hendes krop, der pressede sig mod mine håndflader.

Nu havde vi fundet et helt nyt område at udforske. I løbet af et par af vores hemmelige møder, og selv i sin blazer og nederdel, lå Karina i stolen med sin dress-skjorte knappet op, med sin blonde-bh og trusser på gulvet og med sin krop blottet for mine utrættelige kærtegn. Hun overgav sig totalt til mig, så jeg kunne give hende de sødeste, mest kraftfulde orgasmer.

Igennem hele forløbet foreslog eller antydede jeg ikke på noget tidspunkt, at hun skulle gengælde tjenesten. Vi veg begge tilbage fra muligheden for, at det nogensinde ville komme til at ske. Jeg gik i afdæmpet, konservativt tøj for ikke at vække opsigt, og hun gjorde sig umage på ikke at lade sin krop strejfe min på nogen måde, der ville kunne blive misforstået som et kærtegn. Vi lod begge til at være bange for at krydse den usynlige grænse, fordi vi begge vidste, at hvis hun nogensinde gengældte den nydelse, som jeg gav hende, ville vi i sandhed være et elskende par.

Selv nu er jeg ikke sikker på, hvad det var, som jeg egentlig var bange for, måske var det risikoen ved at miste et så fantastisk, omend utilstrækkeligt, forhold, der var nok til at holde mig tilbage. Måske var det noget andet. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde finder ud af det.

*****

Det var vel uundgåeligt, tror jeg, at selvom vi nød vores “aftale", at noget ville komme i vejen og endelig give mine sande følelser en chance for virkeligt at komplicere tingene.

Jeg sad ved mit skrivebord og videresendte nogle mails til de forskellige mennesker, der var stamkunder på min sædvanlige arbejdsliste. Karinas sidste møde havde været for et par dage siden. Vi var blevet et stærkt team, med min hjælp havde hun domineret alle møderne i højere grad, end hun plejede, og firmaet havde fået så mange arbejdsopgaver, at Karina nu overvejede at udvidede hele biksen.

Efter at have sendt en anden afsted kiggede jeg i min indbakke og så, at der var ny post - denne gang fra en adresse, som jeg ikke genkendte. Som den evigt nysgerrige assistent jeg er, åbnede jeg den og så, at det var en lang række af korte samtaler, som jeg åbenbart var blevet tilføjet til ved et uheld. Det skete naturligvis ret tit på kontoret, så jeg havde egentlig bare tænkt mig at slette den, men fik så øje på et ord, der stak sig ud fra mængden, mit navn.

Ude af stand til at stoppe mig selv scrollede jeg nysgerrigt ned gennem kæden af beskeder.

<i>- ‘Jeg har modtaget din anmærkning vedrørende renovationen. Kan du henvise mig til et juridisk rekrutteringsbureau, så jeg kan udfylde mit personale?´</i>

Det var en besked fra Karina. Den næste var fra en emailadresse, som jeg ikke kendte, men underskrevet med et navn, som jeg var kendt med, ejeren af den bygning, som Karinas kontor lå i. Karina havde åbenbart forhørt sig om omkostningerne ved at udvide virksomheden i forhold til renovationen af kontoret samt nyt personale.

<i>- ‘Klart, foreningen i kontoret over dit er lige blevet færdige med deres renovationer, og har hyret et nyt personale. De nævnte, at de var meget tilfredse med deres nye medarbejdere, jeg har også selv benyttet mig af samme rekrutteringsbureau. De vil være i stand til at supplere de fuldmægtige og stud.jur´er, som du har behov for, samt en mere kvalificeret assistent.´</i>

Jeg stoppede overrasket og stirrede vredt på beskeden. Hvad mente han med “mere kvalificeret"? Jeg var god nok til mit arbejde, og Karina havde i hvert fald aldrig klaget. Langt fra, tænkte jeg med et listigt smil.

<i>- ‘Det ville være rart at have sine egne fuldmægtige for engang skyld, det kan være ret irriterende at skulle dele dem. Jeg får helt sikkert brug for hjælp til at finde en assistent, der rent faktisk ved, hvad hun laver. De sidste to, som jeg har haft, havde elendige anbefalinger, og min nyeste kan knapt nok skrive på et tastatur.´</i>

Jeg stoppede igen. What the fuck. Var det her seriøst? Jeg tjekkede mailen igen for at være sikker på, at det var Karina, der skrev. Jeg kunne ikke skjule min forfærdelse. Jeg kunne ikke fatte, at Karina virkelig tænkte sådan om mig. Hun havde altid virket tilfreds med mit arbejde og havde komplimenteret det adskillige gange, hun virkede endda taknemmelig over at have en assistent, som hun kunne arbejde så godt sammen med.

Med min nærmest følelsesløse hånd trykkede jeg på -knappen, og den fornærmende email forsvandt øjeblikkeligt. Min krop skælvede, og jeg stirrede blankt ind i den flimrende skærm. Hvordan kunne hun bare… hvordan kunne hun bare have faket det hele? Og hvorfor?

En del af mig, den logiske del, måske, sagde, at der måtte være tale om en misforståelse. Måske mente hun pigen, der havde været der før mig? Ud fra hvad jeg havde hørt, havde hun ikke arbejdet her særlig længe.

Men selvfølgelig kunne jeg heller ikke påstå, at være uddannet jurist eller advokatsekretær. Jeg havde samlet lidt sammen hist og pist, men jeg havde ingen reel træning eller uddannelse inden for faget. Jeg havde aldrig haft karaktererne til at læse på universitetet.

Jeg sank sammen i min stol. Måske havde Karina rent faktisk brug for en rigtig assistent. Hvis hun havde tænkt sig at udvide sin virksomhed, ville hun trods alt får brug for et mere kvalificeret personale, måske en partner eller to og assistenter, der kunne tilbyde deres egen juridiske indsigt i forskellige emner, og ikke bare en glorificeret kaffehenter som mig.

Resten af dagen arbejdede jeg i en tranceagtig drømmetilstand, hvor jeg mekanisk gennemgik bjergene af mails og post, kopierede papirer, sendte faktura, men uden rigtig at lægge mærke til, hvad jeg egentlig lavede. Jeg sørgede for at tage hjem, inden Karina blev færdig med sit arbejde, så jeg ikke var nødt til at se hende. Jeg stolede ikke nok på mig selv til, at jeg ikke ville flippe helt ud.

Den ene halvdel af mig følte, at det, der var ved at ske, havde været uundgåeligt, gode ting havde det med pludselig at forsvinde.

Den anden halvdel følte kun brændende vrede. Jeg stillede spørgsmålstegn ved alt, som der var sket. Jeg spekulerede over, om Karina overhovedet nogensinde havde kunnet lide mig, eller om hun bare havde været for høflig til at sige noget andet. Var hun vitterligt glad for de ting, som jeg havde gjort ved hende, eller havde hun bare udnyttet mig seksuelt?

Da jeg krøb i seng den aften, kunne jeg alligevel ikke stoppe fantasierne fra at vende tilbage til mig.

Da mine fingre begyndte at strejfe indgangen til mit allerhelligste, kunne jeg ikke lade være med at forestille mig det shangri-la, som vi havde opdaget sammen igen og igen. Hendes søde smag, hendes bløde lyde og følelsen af hendes bare hud mod mit ansigt og min mund, når jeg nød hende.

Jeg vred mig selv under min hånd og nåede stønnende og gispende mit første klimaks den nat. Jeg lå stille med mine øjne lukkede, Karinas skønhed smilede til mig inde bag mine øjne, og jeg kunne høre hendes støn i mine øre.

Så kom jeg i tanke om de ord, som jeg havde læst, og min vrede vendte tilbage. Minderne om hendes blide, søde støn vendte tilbage, men nu var lydene skingre, ligegyldige og bitre. Den lækre overgivelse i hendes krop, når hun slappede af under min ivrige tunge, havde også forandret sig til noget andet, noget, der blev efterfulgt af et bedrevidende grin, som om man har fået noget, som man bare gerne vil have, og ikke en oprigtig lyst til at være sammen med mig.

Jeg bed mig i underlæben, og min vrede voksede indtil jeg næsten græd. Mine fingre bevægede sig igen, denne gang hårdt og hurtigt, som om de næsten skar i min følsomme hud. Nydelsen kom i små bølger, skarpe stød ned ad min ryg og gennem min mave, der strammede sig sammen, indtil det næsten brændte i mig. Jeg skar tænder og begravede to finger i mig selv. Jeg mindedes ikke længere vores oplevelser sammen. Jeg forbandede dem. Jeg skulede til billedet af min chef, der flød rundt i mit fortvivlede sind.

I et kort øjeblik hadede hende. Jeg hadede fortvivlelsen, forræderiet og jeg hadede den syge frygt, der gjorde mig så bange.

“Jeg hader dig!" græd jeg gispende ned i min hovedpude og krummede mig sammen, da jeg fik min anden orgasme den nat, denne var hård og skarp, og fik min rygsøjle til at føles som om, at den skulle knække midt over. Mine ben fik så hårde spasmer, at jeg fik kramper med det samme. Hulkende krøb jeg sammen i fosterstilling, og smerten blandede sig sammen med min aftagende nydelse.

Endelig slappede jeg af. Kramperne var begyndt at fortage sig og min vejrtrækning blev igen normal.

Jeg var så frustreret, jeg ville være vred. Jeg ville være splitterravende vanvittig, storme ind på hendes kontor og sige op, eller måske endda vise hende, alt hvad jeg vidste om jura! Måske ville det være muligt for mig at fange hende i en situation, hvor jeg kunne sagsøge hende for magtmisbrug, så hun kunne betale for den smerte, jeg følte!

Jeg ville så gerne lade mig overgive mig selv til frygten og hadet.

Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke hade hende. Nu ved jeg, selvfølgelig, godt, hvorfor jeg ikke kunne hade hende, nogle mennesker kan godt hade nogen, som de er forelskede i, men sådan er jeg ikke skabt. Det var ikke gået op for mig på det tidspunkt. Den bizarre aftale og vores forholds mærkelige historie havde ligget og plaget i baghjernen, men mine følelser var gemt væk dybt inde i mig selv under flere lag af frygt og selvbedrag, og et oprigtigt ønske om ikke at såre Karina eller at gøre hendes liv mere komplekst eller svært, end det behøvede at være.

På et hvilket som helst andet tidspunkt i mit liv, ville jeg nok bare have sagt mit job op og hævet de sidste rester af min opsparing, og brugt dem på terapi, så jeg måske kunne finde ud af, hvorfor jeg altid ødelagde alting. Men den her gang kunne jeg ikke bare forsvinde. Jeg ville blive hængende længe nok til at finde ud af, hvad Karina havde ment. Hvis hun ikke ville have mig ansat længere, så måtte det være sådan.

*****

“Luna, kan du ikke lige komme herind?"

Jeg så op, og for første gang kom jeg ikke farende som en hundehvalp. “Hvad er der galt?" råbte jeg tilbage.

Der var en kort pause. “Jeg er nødt til at forberede mig på et møde klokken 15."

Jeg så på mit ur. Den var ikke engang to. “Nu?" spurgte jeg.

“Nu?" hun lød overrasket. “Øh, ja, nu."

Jeg bed mig selv i læben. Jeg havde næsten sagt nej, jeg sværger, jeg var så tæt på at sige det. Men det gjorde jeg alligevel ikke. Jeg kunne ikke styre mig selv. “Kommer," kaldte jeg tilbage.

Da jeg kom ind på hendes kontor, lukkede jeg døren bag mig. Jeg så på hende og mærkede mit hjerte sno sig sammen om sig selv ved mødet af de velkendte, isblå øjne, der stirrede på mig fra den anden side af skrivebordet, selvom de virkede overraskede og bekymrede lige nu. Falskhed.

“Luna, er der noget galt?"

Jeg åbnede min mund for at råbe ad hende, men, igen, det lod jeg selvfølgelig være med. “Nej, det er ikke noget."

“Godt," svarede hun langsomt men så stadig urolig ud.

Jeg vidste, at der stadig var mere end en time indtil mødet startede, men jeg vidste, at jeg ikke ville være i stand til at tilfredsstille hende i så lang tid, når jeg havde det sådan her.

Jeg var ved at falde sammen af emotionelt trauma. Jeg besluttede mig for at få det hurtigt overstået, bare at give hende orgasmen og så være færdig. En del af mig sagde, at jeg skulle være klinisk, rolig og ligeglad. Gør det hurtigt, sagde jeg til mig selv. Giv hende en orgasme og så vil hun lade dig være i fred.

Jeg gik rundt om hendes skrivebord, og hun drejede sig for at møde mig. Jeg så den lille, velkendte udspilethed i hendes øjne og det søde mellemrum mellem hendes læber, men jeg ignorerede det.

Hun er bare liderlig, tænkte jeg. Hun har brug for det her, det er helt sikkert, men det betyder ikke, at hun har følelser for mig. Jeg er bare en vibrator med ben, sagde jeg brutalt til mig selv. Jeg kunne udskiftes, når jeg ikke længere var interessant.

Jeg knælede ned foran hende, trak hendes nederdel op og trak hendes trusser ned, en lille smule hårdt, indrømmet jeg, og kørte min mund tilbage mod hende igen. Hun sukkede, og jeg skælvede, som om jeg skulle få et sammenbrud, og jeg fik tårer i øjnene, da mine læber smagte hendes friske sødhed, som jeg elskede, men vreden sitrede bagerst i mit hoved sammen med alle de andre følelser, der komplicerede alt, var ved at koge over og truede med at slippe fri. Jeg vidste, at hun gerne ville have mig til at tage min tid, men nu ville jeg ikke længere give hende, hvad hun gerne ville have. Hun fik kun, hvad hun havde behov for, en orgasme og intet andet.

Jeg lod min tunge løbe hårdt over hendes skamlæber. Jeg mærkede hende vride sig med en blid klynken, og mit slik blev blødere i et kort øjeblik, aede forsigtigt over dem, som var de kronbladene på en blomst, som jeg kærligt åbnede op og gled indenfor, men mit smertende hjerte ville ikke tillade mig at fortabe mig selv i hende igen. Min tunge blev hård, stak sig næsten hårdt ind i hendes klitoris, og hun vred sig med et forskrækket gisp. Hendes lår låste sig næsten fast om mit hoved som en reaktion på min hårdhed.

Jeg greb hårdt fat om hendes ben. Vreden kogte inde i mig, og jeg vendte vreden mod hendes fisse, hendes bløde, velsmagende blomst, som jeg havde tilbedt i så lang tid. Jeg piskede den med min tunge, stak og spiddede den her og der. På dette tidspunkt kendte jeg allerede alle hendes ømme punkter og farlige steder.

Jeg vidste, hvor jeg skulle kysse hende for at få hende til at vride sig, hvor jeg skulle stikke for at få hende til at gispe, og hvor jeg skulle sutte for at få hende til at skrige. Jeg fik hende til at komme med en brutal hast, og med et halvkvalt, forskræmt, lille gisp, spjættede hun krampagtigt mod mit ansigt.

Mine øjne var lukkede, og jeg pressede hårdt min mund mod hendes følsomme kød.

Jeg mærkede en svag fornemmelse af tilfredshed. Det kunne godt være, at hun udnyttede mig, men i det mindste kunne jeg stadig få hende til at komme, om hun så ville det eller ej, og jeg lænede mig væk fra hende, slikkede mig om læberne og forsøgte allerede at få mine tanker tilbage på det arbejde, der ventede på mig ved mit skrivebord.

Men så kunne jeg ikke bevæge mig. Ikke fordi at jeg ikke havde lyst, men fordi hendes hånd havde grebet fat om mit gyldne hår og holdt mig fast. Hun krummede sin ryg, trak stadig vejret hurtigt, og pressede sine bløde hudfolder mod mine læber, greb dem mod min tunge, mens jeg åbnede min mund som per refleks.

“Du må ikke stoppe," gispede hun, og jeg frøs fast. “Mere…" hun skælvede og ordene opslugte hinanden, da min tunge ubevidst rørte hende. En del af mig var stadig afhængig af hendes smag og hendes fantastiske aroma, der var bevis på den nydelse, som jeg gav hende.

Hendes fingre strøg forsigtigt gennem mit lange hår, og jeg lukkede mine øjne og udstødte et svag gisp, idet min vrede øjeblikkeligt fordampede ind til en desperat tomhed med noget varmt og himmelsk, der strålede for enden af mørket. Jeg tøvede, fanget mellem at ville have vreden tilbage, det simple, ukomplicerede raseri, og varmen, den desperate trang til at smage og tilfredsstille hende. Min tunge ramte hende igen, denne gang var det varmt, blødt og kærligt, og jeg lod den glide over hendes åbning, dyppede forsigtigt ind i hende og strejfede hendes følsomme hud.

Denne gang var det Karina, der gjorde en stopper for min modstand. “Åh, Gud, Luna, mere…" stønnede hun.

Iveren rystede igennem mig. Helt af sig selv foldede mine hænder sig om hendes bløde, glatte hofter, og jeg slikkede hende dybere.

“Ja," vred hun sig gispende, og hendes fingre tog et blidere tag i mit hår, men hun gav ikke slip. Fingrene hvilede i min hovedbund, omhyggeligt indviklet i de gyldne lokker. “Åh, ja," skælvede hun med begge sine ben over mine skuldre, så jeg blev trukket dybere ind i hende.

Min klynken og gråd forsvandt i hendes bløde hud og hendes sammenpressede lår, og mine hænder gled ind under hendes faste baller, som jeg lukkede mine fingre om og grådigt løftede op i mod mig. Mine øjne åbnedes, og jeg så op på hendes krop. Hendes hoved var kastet tilbage, hendes øjne var lukkede, det lille mellemrum mellem hendes læber, som jeg elskede. Hendes fri hånd rakte bagud for at holde fast i stolen, fordi hun var gledet halvvejs ned. Hendes fisse blev ved med at glide mod min tunge, indtil vi begge stønnede.

“Åh, ja, lige der…"

Min tunge snurrede og drejede sig i og ud af hendes vådhed, mens jeg slubrede hende i mig og suttede på hendes bløde læber, det saftige, glatte indre kød, mens hendes cremede nektar flød ind i min mund. Min tunge borede sig endnu dybere og stødte desperat til. Jeg ville have hende. Jeg ville have hende til at give slip på alt og kun tænke på mig, en gang for alle.

“Ah… ahh… å-åh… åh, Gud, hvad… hvad…" gispede hun, mens jeg nådesløst hamrede min tunge ind og ud af hende i hurtige og dybe stød. Jeg spildte ikke tiden på at være at sød og kærlig, jeg ville få hende til at skrige, og jeg var færdig med at blive udnyttet. Hun var min, i hvert fald lige nu, og det ville jeg udnytte.

Hendes vejrtrækning forvandlede sig til små, skingre gisp, hendes hofter stødte højere og mere ude af kontrol. Hun var allerede tæt på, forsøgte sikkert at holde det tilbage, forsøgte at forlænge det, men det tillod jeg hende ikke. Mine fingre strammede sig, borede ned i hendes veltrænede ballers silkeagtige hud, og min tunge gled ud for at trække hendes klitoris ind i min mund. Jeg suttede forsigtigt på den og mærkede hende vride sig, hørte hende udstøde skarpe gisp, inden jeg så suttede hårdt til.

Det var det, der gjorde det. Hun hvinede højere, end jeg nogensinde havde hørt hende, hendes hånd strammede sig næsten sammen til en knytnæve i min hovedbund. Hendes mund åbnede sig som et ‘o´, men hendes vejrtrækning var stoppet. Hun stod stille, rystende og skælvende, mens jeg blev ved med at sutte hårdt på hendes klitoris og nægtede at lade hende slappe af.

Jeg tvang hende gennem orgasmen, indtil jeg mærkede spasmerne i hendes mave, der advarede mig om, at hendes nydelse meget snart ville udvikle sig til smerte, hvis ikke jeg holdt op. Jeg lod hende slappe af, selvom min mund forblev presset imod hende. Jeg trak vejret dybt og indåndede hendes søde, feminine duft. Mine læber, tunge og hage var indsmurt i hendes lækre saft, og jeg lukkede langsomt øjnene, mens jeg hvilede min kind mod hendes inderlår.

Hendes hånd var stadig filtret ind i mit hår og rystede stadig en lille smule. Sådan sad vi i noget tid. Jeg nænnede ikke at trække mig væk, og hun havde åbenbart ikke kræfterne til at bevæge sig.

Efter nogle lange øjeblikke åbnede jeg endelig mine øjne og så op på hende, hvor jeg blev mødt at hendes skinnende, lyseblå øjne, der stirrede ned på mig.

Hun så roligt på mig med store, lidt glasagtige øjne og var tydeligvis stadig påvirket af den kraftfulde orgasme.

Vores øjne var fastlåst i et langt øjeblik, og jeg mærkede, at min mund bevægede sig for at undskylde eller råbe eller for at bede hende om at flytte sine ben eller noget andet. I sidste ende betød det ikke noget. I samme øjeblik min mund ramte hende, stønnede hun blidt, og hendes øjne stirrede ned på mine og udspiledes endnu mere.

Jeg mærkede mine egne øjne blive store, da min trang efter hende kom tilbage med en så voldsom kraft, at det faktisk chokerede mig, jeg havde aldrig haft chancen for at tilfredsstille hende, mens jeg så hende i øjnene.

“Luna," hviskede hun stille, som om hun skulle til at sige noget.

Nej, tænkte jeg. Hun fortjente ikke at sige mit navn... Ikke på den måde, som jeg ville høre det. Mine læber kyssede hendes fisse med en blød, dybfølt varme, og jeg indåndede hende, jeg slikkede ikke, men mærkede bare følelsen af hende, inden min tunge gled over hendes åbning med de blideste kærtegn.

Hun gispede, og hendes øjne forsøgte at holde sig lukkede, men mine fingre borede sig pludselig ind i hendes faste baller, hvilket fik hende til at spærre øjnene op i overraskelse. Alle mine følelser, resterne af min vrede, min lyst, min liderlighed, og andre følelser, som jeg stadig forsøgte at lægge låg på, blussede fra min øjne og ind i hendes, mens jeg mentalt bønfaldt hende om at holde sine øjne åbne, og om at lade mig se ind i dem. Mine læber kærtegnede hende igen og blev ved med at bevægede sig, mens de fortsatte med at puste på, nappe i og forsigtigt sutte ydre- og dernæst indre skamlæber.

Hun hvæsede i bløde, små gisp, og hendes øjne var store. Der var et mærkeligt lys i hendes øjne, da vi nedstirrede hinanden. Dybden af følelserne i hendes øjne skræmte mig, selvom det ikke var følelser, som jeg kunne identificere. Jeg turde ikke håbe.

Jeg gav hende et forsigtigt, nysgerrigt slik. Et let, blødt slik med den flade side af min tunge for at trække hendes ydre skamlæber med og vrikkede min tunge en lille smule for at stimulere hende.

Hun udstødte et langt, sukkende gisp og slappede så af. Hendes fingre strammede sig om mit hår. “Du må ikke stoppe," klynkede hun uden at se væk.

Og så, stadig med vores blikke fastlåst, begyndte jeg igen. Mine læber strøg over hendes hud og smagte hendes, mens min tunge langsomt, dvælende udforskede hende.

“Luna," gispede hun og stirrede ind i mine øjne, ude af stand til at kigge væk.

Min egen ophidselse slog knuder, da hun sagde mit navn, og mine fingre gled højere op til hendes lænd, der var varm, blød og en smule fugtig efter anstrengelserne fra at have vredet sig rundt tidligere. Mine fingerspidser masserede, og hun faldt afslappet længere ned i stolen, mens hendes ben gled længere ned over mine skuldre, så jeg kom endnu længere ind i hende. Da hendes skuldre ramte sædet, greb hendes anden hånd også fast om mit hår, hun hev ikke i det, men holdt bare fat i mine bløde lokker.

Jeg skælvede, slubrede hende blødt i mig, så hende dybt i hendes fantastiske øjne og håbede på, at det her øjeblik aldrig ville ende.

“Ah.. Luna.. Mmm…" klynkede hun.

Jeg gav hende et andet slik, og hun peb igen, hendes smukke, blå øjne var så runde, som de kunne blive. Mine hænder gled længere op ad hendes ryg, så jeg kunne massere hendes rygsøjle. Hun blev ved med at slappe af, klynke og sukkede nu hver gang, jeg bevægede min mund. Hendes hofter begyndte at rokke forsigtigt frem og tilbage, så hendes sjaskende fisse gled over min mund.

Jeg begyndte for alvor at lægge kræfter i, min tunge bevægede sig konstant, mine læber åbnede hende for at få nemmere adgang. Den måde, som hun lå i stolen på, betød at hun blev mere og mere afhængig af min støtte, hvilket tvang mig til at sætte mig tilbage på hendes gulv, og jeg strakte mine ben ud, mens jeg holdt hende mod min mund. Jeg var grebet af øjeblikket, og jeg rokkede mig, så mine trusser trak og hev i min egen allerede velsmurte fisse. Jeg klynkede af nydelse, men tvang mig selv til ikke at rokke mine hofter frem og tilbage.

Det var ikke nemt, hendes våde fisse var så lækker, som den nogensinde havde været, og jeg stirrede ind i hendes øjne. Hun gispede og stønnede mit navn, og jeg mærkede hendes bløde hofter tvinge mig ind i hende. Hendes varme lår rystede over mine skuldre, det var svært ikke at begynde at stønne sammen med hende. Jeg havde altid været forsigtig med ikke at gøre det, jeg havde instinktivt altid vist, at der var en usynlig linje et eller andet sted, og hvis jeg krydsede den, kunne det hele være forbi.

Det lykkedes mig at tænke på noget andet, selvom fornemmelsen stadig var det, og jeg koncentrerede mig i stedet om hende og borede mine øjne ind i hendes, mens jeg tvang hende mod orgasmen. Jeg brugte nemt resten af timen og kunne sagtens have brugt endnu længere tid. Jeg tror ikke, at hun ville have haft noget imod det heller, da ingen af os lod til at kunne tænke på tiden lige nu. Hendes øjne var låst hjælpeløst fast til mine, mens jeg førte hendes krop mod så uendelige højder, jeg var i stand til, indtil hun ikke længere kunne holde det tilbage.

“Åh! Luna… Luna, ahhahhhh!" hvinede Karina skingert, da min suttende, slikkende mund tvang hende over kanten, og hendes hoved blev kastet tilbage, så vores blik endelig blev afbrudt, og orgasmen opslugte hende.

Hendes hofter skælvede, og min mund blev fyldt op af hendes nektar, men jeg bar hende hele vejen igennem, indtil hun faldt sammen med et gispende støn, og hendes hænder faldt fra mit hår og hang dinglende ned ved siden af hende.

Jeg rystede også selv, det havde taget alt min viljestyrke ikke at komme sammen med hende. Det gik for sent op for mig, at jeg ikke kunne bevæge mig, hvis jeg gav slip på hendes hofter, ville hun falde ned fra stolen. Jeg ventede indtil hun begyndte at røre på sig og fandt energien til at trække sig selv op i stolen, så hun kunne hvile på sine albuer. Til sidst var jeg i stand til at sætte mig tilbage.

Mine ben var stadig for gummiagtige til, at jeg kunne stå oprejst. Hun lod også til at ryste en smule, og nu kunne ingen af os se den anden i øjnene.

Jeg så op på uret på hendes skrivebord. “Øhm… dit møde er om et par minutter. Jeg ringer og siger, at du er på vej." jeg kom på benene uden at vente på hendes svar og vraltede tilbage mod mit skrivebord.

*****

Samme aften, da jeg kom tilbage fra min hundredeogsyttende tur op til kopimaskinen, så jeg, at Karina sad på kanten af mit skrivebord. Jeg var næsten snublet halvvejs gennem gangen da jeg så hende. Tusindvis af tanker for gennem mit hoved, og så så jeg et hæfte med papirer i hendes hånd. Arbejdstegninger.

Jeg sukkede dybt. Hun havde virkelig tænkt sig at udvide sin forretning, renovere kontoret… og udskifte mig. Jeg rettede mig op, forberedte mig selv på at blive fyret og gik over til mit skrivebord.

Hun smilede til mig, da jeg ankom, og det lykkedes mig at sende hende et tøvende smil. “Luna," begyndte hun, “kan du huske, at vi snakkede om at udvide vores lille firma?"

Jeg nikkede, jeg turde ikke sige noget. <i>“Vores"</i> lille firma, om jeg må be, tænkte jeg mørkt.

“Her er tegningerne," hun prikkede på hæftet med papirer, “jeg smutter lige om lidt for at snakke nogle ting igennem med arkitekten. Men først var jeg lige nødt til at snakke med dig."

Jeg nikkede igen. “Selvfølgelig." min stemme var tvær.

Hun skævede til mig. En lille panderynken var dukket op mellem hendes perfekte øjenbryn, som om hun havde opfanget tonen i mit svar. “Luna, jeg… jeg kommer til at tage mindst én ny partner, måske to, men det kommer an på… eller, det er egentlig lige meget." hun så væk. “Med to eller tre advokater her får vi naturligvis brug for mere personale."

“Naturligvis."

Hun skævede til mig igen og virkede underligt forvirret. Jeg sendte hende næsten dødsblikket. Forventede hun virkelig, at jeg glædede mig til at miste mit arbejde?

“Vi kommer til at hyre nogle nye assistenter," fortsatte hun, “og formentlig nogle flere stud.jur´er." hun så væk igen. “Jeg overvejede at gøre dig til kontorchef, men jeg tror bare ikke, at det vil virke, når nu du er så ung og ikke har den rigtige uddannelse. Det er bare ikke sådan, det her kontor kommer til at fungere."

Jeg kunne næsten ikke lade være med at stirre vredt på hende. “Jeg forstår."

Hun så ikke engang på mig denne gang. “Så virksomheden får brug for nogle dedikerede juridiske rådgivere." hun rømmede sig. “Vi splitter klienterne mellem os, sikkert uddelt over tematiske retninger, forskellige områder inden for forskellige discipliner og så videre. Så…" hun rømmede sig igen og blev ved med at kigge ned i mit skrivebord.

Tanken strejfede mig, at jeg aldrig havde hørt hende tale så usammenhængende.

“Så hvis du vil finde et bedre sted nu, du ved," hun skævede over til mig, “for at udbygge din egen karriere, øhm, så forstår jeg det godt. Det er dit valg."

Jeg blinkede nogle gange, og min hjerne forsøgte at forstå, hvad hun lige havde sagt. Mit valg? Mit valg om hvad?

Hun så på mig, jeg havde aldrig set de blå øjne være mere usikre, end de var nu. “Jeg mener, jeg er glad for at have dig som min assistent, vi, øh, arbejder godt sammen og sådan, men jeg vil ikke holde dig tilbage i din karriere. Jeg forstår godt, hvis du ikke vil være kontorassistent forevigt."

For første gang i flere minutter, okay, jeg indrømmet det, i flere måneder, gik det op for mig, hvad der egentlig foregik.

“Du vil have...at jeg bliver?" stammede jeg.

“Selvfølgelig vil jeg det," svarede hun, som om det aldrig havde været et spørgsmål. Jeg forsøgte at holde mine lettelsenstårer tilbage. Det var ikke kun gået op for mig, hvad der egentlig foregik, det gik også op for mig, hvor stor en idiot jeg havde været.

Mine tanker raserede derudaf. Jeg havde tre problemstillinger. For det første skulle jeg finde en måde at sige ja på, der ikke fik mig til at lyde som et forelsket fjols; for det andet måtte jeg forsøge at fatte mit eget held; og for det tredje måtte jeg forsøge at gendanne bare en lille smule af min værdighed. “Jeg synes… jeg synes også, at vi arbejder godt sammen," stammede jeg. “Jeg vil gerne blive her."

Hun smilede et strålende smil, et smil, som jeg svagt lagde mærke til ikke havde den samme professionelle hårdhed, som det plejede at have. Det virkede mere ægte. “Godt. Det er jeg glad for at høre." hun pakkede arbejdstegningerne sammen og gik ind mod sit kontor. “Nå, ja, forresten."

Jeg sprang op fra at have stirret blankt ned i skrivebordet, efter totalt at have mislykket i at samle mine tanker. “Hvad?" røg det ud af mig.

“En klient ringede til mig fra London," forklarede hun. “Han bor der, selvom hans forretning er her i Danmark. Han plejer at indgår aftaler med mange forskellige internationale virksomheder. Han leder efter en advokat, der kan opbygge og konsolidere den juridiske proces i hans nye virksomhed." hun strøg en hånd gennem sit hår, “og jeg tænkte, at det ville være en spændende udfordring. Jeg tager til London i næste uge for at mødes med ham." hendes øjne fangede mine. “Han betaler, så jeg tænkte, at du nok også godt kunne trænge til en ferie."

“Det lyder vidunderligt," svarede jeg hurtigt og takkede min hjerne, da den for engang skyld ikke at forrådte mig. En hotelseng ville faktisk have den helt perfekte størrelse.

Se historier skrevet af VaniljeEkstrakt
Gæstebog for: VaniljeEkstrakt


Stemme og kommentar

5 * = den stenhårde eller vådeste reaktion på en skøn historie/en smuk historie
4 * = god, solid ophidsende historie
3 * = en ok fortælling
2 * = rum for forbedring
1 * = virkelig dårlig og usammenhængende fortælling



Nuværende gennemsnit: 4,87
Nuværende måned gennemsnit 4,88


Angiv din stemme her. Hvis du stemmer 1,2,3 skal der angives en kommentar.
Du kan godt stemme blank, og kun nøjes med kommentaren.

 1 Stjerner
 2 Stjerner
 3 Stjerner
 4 Stjerner
 5 Stjerner



 

Grammatik - Hvordan var historien (komma, punktum, sætningsopbygning, afsnit)?

Nuværende gennemsnit: 4,5
 
Stem her                      

Grammatik - og stemmer

Nuværende gennemsnit: 4,87
Nuværende måned gennemsnit 4,88

Grammatik, nuværende gennemsnit: 4,5

Stemmefordeling

Registrerede brugereAnonyme brugere
5 stjerner
 
 20 stemmer
4 stjerner
 
 3 stemmer
3 stjerner
 
 0 stemmer
2 stjerner
 
 0 stemmer
1 stjerner
 
 0 stemmer
5 stjerner
 
 2 stemmer
4 stjerner
 
 0 stemmer
3 stjerner
 
 0 stemmer
2 stjerner
 
 0 stemmer
1 stjerner
 
 0 stemmer
Hop til toppen

Støt sexwriter.dk ved at klikke på reklamerne.

Her ses læsernes bedømmelse af historien.

Bedømmelse 4,87 ud af 5
Grammatik
Antal stemmer 23
Gennemsnits stemmer 4.87
Antal visninger 11972
Udgivet den 27-10-2017 00:01:07

Forfatterlogin

Det er ikke nødvendigt at oprette et login, for at læse de frække historier. Men kun hvis du ønsker at skrive og udgive dine historier på SexWriter.dk.

Med vores forfatterlogin, får du også glæden ved at se hvormange der læser dine historier, samt hvad de synes om dem, via deres pointafgivelse.

Du får også automatisk en helt personlig gæstebog, på siden, som læserne kan skrive til dig i.