På en trelænget stor gård lidt uden for Kalundborg, hvor der er plads til at næsten to familier kan bo, er der en kæmpe fest i gang. I midten er der hovedbygningen, hvor Allan, den 32-årige gamle pædagog bor. Ved siden af er der det store værksted, og på den anden side en større lagerbygning.
Det er sommer, klokken er tæt på midnat og det sidste aftenlys er så småt forsvundet. Vejret er tørt med en høj aftentemperatur, der hverken er for varm eller kølig, den er lige tilpas. Musikanlægget kører på højtryk med fuld bas, og giver tydelige tegn til nabolaget om at der er fest. Det står i midten af gårdspladsen under en pavillon, i tilfælde af der skulle komme regn i løbet af natten, selv om de kloge metrologer ikke har lovet noget.
Omtrent 20 festglade unge mennesker i alderen 15-19 år danser, hopper, løber, sidder og ligger rundt omkring på gårdspladsen og har en absolut FED aften.
Allan har arvet hele grunden og gården fra sin onkel, som også har efterladt ham en klækkelig sum penge. Allan er skaldet med et sort gedeskæg og arbejder på en skole i Kalundborg, samt i den lokale ungdomsklub. Han har været der lige siden han blev færdiguddannet som 25-årig, og har sammen med nogle unge mennesker fra klubben aftalt, at de kan holde fest hjemme hos ham på denne aften, når nu han alligevel har masser af plads at give af.
I hverdagene og andre weekender, plejer der typisk også komme en gruppe unge mennesker hjemme hos ham, hvor de kan hænge ud og komme væk fra alting på gårdspladsen og i lagerbygningen. Det er sjældent at Allan er alene, og de unge mennesker synes generelt at han er en sej pædagog, der nærmest er en mentor for dem.
Allan sidder i sin luksuriøse kingsize hjørnesofa der fylder halvdelen af den store stue. Han bliver afbrudt i sin tv-serie som kører i fjernsynet, da der bliver banket på den hvide hoveddør. I samme øjeblik han rejser sig for at gå ud for at åbne, åbner døren og der kommer en ung pige ind med langt sort hår.
”Allan, vi skal bruge din hjælp!” Råber hun, og kommer slæbende med en anden ung pige.
”Hvad er der sket Mette?” Spørger Allan, med rynkede øjenbryn og sætter tempoet op og ud i bryggerset, for at hjælpe med at løfte.
”Det er Amalie, hun har vist nok fået for meget at drikke.”
”I unge mennesker kan da heller ikke styre jer,” Allan overtager den bevidstløse pige fra Mette, løfter hende op i sin favn og bevæger sig mod sofaen.
”Er hun okay?!” Lyder det nu fra en tredje pige, som kommer ind af døren. Hun har langt mørkebrunt hår, brune øjne og solbrun hud. Hun skal blande sig i alle ting og sager, og har altid brug for at få stillet sin nysgerrighed.
”Hun har bare fået for meget at drikke Jasmin,” svarer Mette, og roder med sit lange sorte hår, som blev uglet til, da hun skulle bære rundt på Amalie, deres alt-for-fulde veninde.
”Jeg lægger hende her på sofaen, og sætter en balje frem til hende,” siger Allan og lægger Amalie i sin sofa.
”Tak Allan. Kom lad os gå ud igen,” udbryder Mette til Jasmin, og ved godt at Allan har det meget stramt med at have unge mennesker vadende rundt inde i sit hus, uden at være blevet inviteret ind.
De begge går ud, lukker hoveddøren efter sig, og fortsætter i fuld galop med at feste videre. Allan går ud i sit store enorme køkken, og finder en rød opvaskebalje frem fra skabet under vasken. Han stiller den på det bløde gulvtæppe lige under hovedet af Amalie, så hun nemt kan komme til, hvis hun skulle vågne og have en trang til at kaste op. Pædagogen sætter sig stille og roligt til rette igen i sofaen og fortsætter med at se sin tv-serie.
Larmen fra musikanlægget og de mange unge mennesker udenfor høres tydeligt i baggrunden, og han bliver en anelse forstyrret. Allan overvejer om han skal tage et kig udenfor og gå en runde, og tjekke om alt er ok. Det er jo trods alt unge mennesker, som stadig ikke er voksne nok til at tage vare på sig selv. Han kigger ned på bevidstløse Amalie i den anden ende af sofaen, der vender med hendes runde bagdel mod ham. Den hviler let i sofaens bløde overflade. De sorte stramme jeans, hun har på, viser tydeligt hendes ungdommelige former, og Allan elsker sådan nogle bukser på uskyldige piger.
Han begynder at sidde lidt uroligt i sofaen. Kigger rundt i rummet, af og til ud gennem vinduerne, for at se om der er nogen der holder øje med ham.
”Jeg må hellere tage hendes sko af, så de ikke griser min sofa til,” siger han til sig selv, og rejser sig fra sofaen, og sætter sig ned ved siden af hende. Han tager først den ene hvide sko af, og så den anden, og ser at hun har et par små ankelstrømper på om sine nuttede små fødder. Allan lægger skoene på gulvet, flytter sit fokus hen på Amalies glatte fødder, og kærtegner dem nysgerrigt. Han nusser og sætter sin næse ned og snuser til dem. De har en naturlig frisk duft.
”Nå, jeg må hellere,” udbryder han med et host. Giver slip på fødderne, tager begge sko i hånden og rejser sig. Inden han går helt forbi, stopper Allan op ud for Amalies hoved. Han undersøger om hun er vågen, og om hun mon mærkede at han rodede med hendes fødder. Men det næsten livløse, kærlige ansigt, har stadig lukkede øjne og har en anelse rødlig farve. Allan tager sin hånd og mærker hende nænsomt på panden, hun er varm.
”Jeg må nok hellere tage hendes trøje af, så hun ikke har det så varmt,” tænker han, og sætter endnu engang skoene fra sig. Han får, en smule kejtet, sat Amalie op i siddeposition. Hun vakler fra side til side, helt ude af balance, og er hele tiden tæt på at falde. Nervøst kigger Allan rundt i lokalet og tjekker vinduerne igen. Er der nogen der kigger? Men der er fri bane, han tager nænsomt den mørkeblå cardigan af Amalie. Først det ene ærme, og så det andet. Duften fra trøjen giver slip og suser rundt i luften. Det får Allan til at gå i stå et kort øjeblik. Han får et billede af at han svæver fredsommeligt rundt på en sky. Han åbner roligt øjnene igen og ser, at Amalie kun har sin lyserøde T-shirt tilbage om overkroppen.
”Sådan,” siger Allan, og går ud med trøjen og skoene i gangen. Han når halvvejs tilbage, stopper op, og kigger lumsk på den stakkels og næsten urørte pige i sin sofa. Han vender sig om, går tilbage til gangen, og låser forsigtigt hoveddøren med et skummelt ansigtsudtryk. Han tjekker den og går tilbage til stuen, hvor han begynder at rulle samtlige gardiner ned i rummet. Da det er færdigt vender han sig om mod Amalie, tager en dyb indånding, og kan mærke adrenalinen i sin krop stige, det får hjerteslagene til at kunne mærkes meget tydeligere. Han ved hvad han skal til at foretage sig, er forbudt og risikabelt. Tør han overhovedet? Allan går tilbage til sofaen igen, stirrer på den unge livløse pigekrop. Han sætter sig ned, tæt op ad hende, føler en rar og farlig fornemmelse i kroppen, da han mærker hende, men holder sit blik fast mod hendes ansigt. Han skal være sikker på at hun er slået helt ud, og ikke pludselig vågner op midt i det hele. Han løfter sin hånd, lægger den på hendes fintfølende skulder, og kæler stille og roligt op og ned ad den ene arm. Han mærker varmen samt den bløde og glatte hud, der hvor ærmet på T-shirten ender. Bagefter fortsætter han længere ned. Forbi hoften, ned til numsen som han stopper op ved et kort øjeblik før han kører videre, og kæler engleligt med armen stille og roligt op og ned ad hendes ben. Hver gang han kommer op til låret, mærker Allan en rar dunken i bukserne, og han nyder hvert et øjeblik. Han bliver ekstra ivrig ved at mækre de varmblodige lår, det er frækt, og han bliver helt tændt på mere. Allan kigger rundt i lokalet en gang imellem, og er fortsat på vagt, tænk hvis han bliver opdaget!
”For satan det her driver mig til vanvid!” Udbryder han med en lav stemme. Han lægger Amalie roligt på maven, så han har en god udsigt til begge hendes lange ben, og den fantastiske ungrøv som stritter og kalder forførende på ham. Han lægger hånden på den ene balle, gramser heftigt og mærker hvor smal den er. Igen mærker han en dunken i bukserne, dog denne gang er det en anderledes dunken. Kraftigere end det andet. Han kigger ned, og kan se bulen er kommet frem. Hans strittende lem forsøger for alt i verden at komme ud fra sin hule. Allan løfter nu lidt op i Amalies T-shirt, så det øverste af bukserne er fri. Han kigger på hendes yndige ansigt, og strejfer nu forsigtig en enkel finger ind under hendes stramme bukser, og bagefter en mere. Der kommer stadigvæk ingen reaktioner fra Amalie, og til sidst har han formået at få hele sin hånd inden under bukserne, og mærker den bløde og faste røvballe med direkte kontakt til den jomfruelig hud.
”Nu kan jeg ikke mere!” Stønner Allan, og åbner op for sine stramme cowboybukser, så den stive pik endelig kan komme fri fra sit mørke fængsel. Han vender Amalie om på ryggen, og kan næsten ikke holde sig tilbage. Den 32-årige pædagog er meget mere modig nu og mindre på vagt, han løfter helt op i hendes T-shirt. Først dukker den flade tynde mave frem, sammen med navlen, der også er vildt ophidsende for Allan at se, og til sidst en lyseblå BH der dækker de små intakte ungpige bryster. Han giver slip, og T-shirten holder sig selv oppe af brysterne, så den ikke glider ned. Allan mærker et sus i kroppen, og har sin højre hånd om sin pik, imens han kører den op og ned. Hans blik er gået i stå, og kigger på den enestående kavalergang. Hendes hud, lige fra maven af og hele vejen op til hendes BH er så glat, ung og ren, at hun næsten kunne ligne en model fra Victorias secret. Han får til sidst taget sig sammen, og rækker stille og roligt ud efter BH’en. Pikken giver endnu et dunk fra sig, da hans hånd lander på det bløde lyseblå stof. Der kommer et sus i kroppen, da han får klemt sin hånd rundt om det smalle bryst.
”FUCK!” Allan sidder helt stivnet, nærmest i chok. Amalie gav en fuldkommen uventet drejning med hovedet og et lille støn fra sig. Som havde han set et spøgelse, begynder sveden at dukke frem i panden på den arme pædagog og han er helt bleg. Han sidder musestille, stirrer helt fortabt på den unge teenagepige, og håber for alt i verden at hun ikke flytter sig igen.
”Pyyyha,” puster Allan, og har både hjertebanken og en kraftig vejrtrækning efter adrenalinkicket der slog ind. Han får vejret et kort øjeblik, og går med det samme i gang med at famle med Amalies bryster igen. Han får hevet ned i BH’en, så brysterne endelig er synlige at se. Allen læner sig en smule tilbage, så han kan se hele den ubeskrivelige udsigt foran sig, og sætter tempoet op med sin højre hånd om pikken. Men det varer ikke længe før Allan får sig en bedre ide. Amalies ene arm, hænger livløs i luften på kanten af sofaen, og kunne bestemt godt bruges til noget fornuftigt. Han tager fat i den. Den er ganske nem at have med at gøre, og han former hurtigt et solidt håndgreb med hånden, og lægger den rundt om sin stive pik.
”Åhhh hvor er det godt,” udbryder han og ruller sine øjne op bag øjenlågene, og nyder den varme lille hånd om sit dunkende lem, som føler sig i paradis. Med begge hænder kører han Amalies hånd op og ned, og giver sig selv et handjob i et højt og lystigt tempo. Han lader af og til hånden gå ned til sine testikler, de skal jo ikke glemmes. Det føles selvfølgelig ti gange bedre, hvis han ikke selv skulle guide hånden rundt, men tanken om at lege med en ung teenagepiges krop er det hele værd. Til sidst kommer finalen, for Allan ikke længere kan holde sig tilbage.
”Hvor fanden skal jeg komme henne?!” Tænker han. Den første tanke er at han vil lade sin ladning komme ud over hele Amalies bedårende og uskyldige ansigt. Men tænk nu hvis hun vågner? Plus al oprydningen bagefter vil heller ikke være nogen særlig god ide. Allan bliver presset, for tiden er ved at rende ud. Hendes mave! Det kunne være en ide, men så kommer der bare pletter på min sofa hvis jeg rammer ved siden af.
”Åh nej, jeg kan ikke mere!” Spjættende med benet og den stive pik med fuld energi, kommer Allan med en kæmpe ladning. Spermen bliver heldigvis blokeret af Amalies hånd, så det ikke flyver ud til alle sider, men i stedet er både Allans hænder og Amalies hånd smurt ind i varm sæd, der løber ned i en hurtig fart. Pædagogen når heldigvis at hive fat i en trøje som han har liggende på bordet, og tørrer det værste op.
”Fuck, fuck, fuck!” Han rejser sig bagefter op, og humper med sine bukser hevet ned til sine fødder, ud i køkkenet og finder en klud. Først tørrer han sig selv helt af, og bagefter kan han fokusere på at rydde op ved sofaen og fjerne alle spor fra gerningsstedet. Grundigt fjerner han spermen fra Amalies dejlige hånd, får sat BH’en op på brysterne igen, og ruller T-shirten ned, så hun igen ligner sig selv. Skoen og cardiganen som han har fjernet kan forklares, og alt ser ud til at være i den skønneste orden. Let og forfrisket står Allan med et smil, og kigger taknemmeligt ned på den unge teenagepige som sover trygt, uden at virke som om hun på nogen måde har registreret hvad der har været sket.
”Jeg må nok hellere gå ud og tage den runde,” siger Allan til sig selv. Går mod hoveddøren, låser op, og begiver sig ud til de unge mennesker udenfor og ser hvordan festen står til.
Morgenen efter ligner gårdspladsen en losseplads. Med flasker, dåser, chips, slik og affald over alt, ligger der unge mennesker hist og her gemt i kroge og hjørner, sovende i deres brandert fra natten. Allan kommer ud fra sin hoveddør efter at have sovet nogle timer.
”Godmorgen Allan,” siger en ung dreng med lyst hår, der er totalt smurt ind i voks, så man skulle tro han forsøgte at drukne sin frisure i det.
”Godmorgen Mikkel,” svarer han tilbage. Han går hen til Mikkel, som sidder i en havestol med tunge og mørkeblå poser under øjnene.
”Har du en smøg?”
”Selvfølgelig,” Allan finder en pakke Prince frem, tager en smøg frem til Mikkel og bagefter til sig selv. Han finder ild og sætter sig ned sammen med den unge dreng.
”Var det en god fest?” Spørger pædagogen, og puster lettet røgen ud af lungerne.
”Ja det må man sige, der har været masser af drama.”
”Hvad skal det sige?”
”Der er åbenbart en af de ældre drenge som har haft sex med en af pigerne i lagerbygningen,” fortæller Mikkel, og ryster på hovedet og banker aske af cigaretten.
”Måske skulle jeg begynde at indrette lageret, så der er en hyggekrog eller to,” foreslår Allan med et smil, og tænker på at det ikke er helt så dårlig en ide. Så kunne han også være så smart at sætte skjulte kameraer op. Tanken får ham til at vise et lusket smil frem.
”Godmorgen,” udbryder Mette, som kommer inde fra lagerbygningen og har et tæppe om sig. Både Mikkel og Allan genkender hendes hilsen. Hun sætter sig ned på en anden havestol ved siden af Allan.
”Hvordan har Amalie det?” Allan går i stå i et kort sekund, og tager med det samme et stort hvæs af sin cigaret.
”Fint, håber jeg,” svarer han tilbage, og kommer i tanke om den hedefulde episode han havde med hende i går.
Bare hun nu ikke kan huske noget som helst...
Erotiske noveller skrevet af KisbyeHistorien er rettet af redaktionen