Bestyrerinde på KFUM Del 5.
Nu blev der tændt lys i den anden lejlighed. Fra mit hjørne kunne jeg se de oplyste vinduer inde i spejlet. Der var en kvinde, som bevægede sig rund i rummet. Hun havde netop åbnet den dobbelte glasdør ud til altanen. Hun var iført en lys mønstret sommerkjole med vidde, til lige under knæene. Hun havde en krøllet, rød hårpragt og bevægede sig med lette og adrætte bevægelser, som en kvinde nær de fyrre. Hun var i gang med lidt oprydning. Aviser blev ordnet, bøger og nips flyttet omkring. Hun havde taget lysedugen fra bordet og kom hen i dobbeltdøren og rystede den ud over altanen. Hun lagde den ophyggeligt sammen mens hun helt tydeligt kiggede på Mogens´ vindue, nølende, afventende.
"Tag dine bukser af og læg dem sammen og put dem i tasken" foreslog jeg.
Han sendte mig et lille smil, men holdt ellers øje med det andet hus, mens han løftede op i slåbrokken og knappede sine bukser op, og lod dem glide ned. Han holdt dem frem for sig og foldede dem omhyggeligt sammen og lagde dem ned i tasken på sofabordet.
Hun reagerede ved at gå tilbage i lyset i stuen og løfte op i kjolen og knappe sine strømper fri. Lige ud for altandøren satte hun sig på en stol og rullede først den ene og så den anden strømpe ned, og tog den ud over foden, forsigtigt, og lagde dem på stoleryggen.
"Så er vi kommet til slåbrokken", sagde Mogens, og løsnede bæltet langsomt, med front lige imod vinduet.
"Nej, lad være med at tage den helt af. Bare fjern bæltet og lad den stå åben"
Han rullede bæltet sammen og kastede det hen i tasken på sofabordet. Slåbrokkens sider svingede fra hinanden, men hans skjorte dækkede hans underbukser, og udenpå den havde han min korte knaptrøje.
Den rødhårede dame havde fulgt hans bevægelser mens hun stod helt fremme ved vinduet og ordnede blomsterne. Nu flyttede hun to af dem ned på gulvet. Der blev endnu bedre udsyn til hendes performance. Hun gik igen ind i lyset og bukkede sig lidt frem imod de åbne altandøre, mens hun stak hænderne op under kjolen. De kom frem igen og holdt nu strømpeholderen, som hun satte i svingende bevægelser frem mod Mogens, og pludselig lod hun den flyve i en flot bue ud i natten, hen over rækværket, hvor den dalede ned i gården.
"Så du det Maren? Sådan har hun aldrig spillet op før." Hun stirrede stadig direkte på Mogens, men med et alvorligt udtryk. Det var ikke spøg det her. Igen bukkede hun sig frem og greb op under kjolen, og med nogle æggende kropsvridninger løftede hun først den ene fod og så den anden ud af sine trusser, som hun nu stod med i hånden. Der undslap Mogens en lyd, og jeg mærkede også gyset. Mens hun holdt vores blikke fast førte hun trusserne op til ansigtet. Hun aede sig selv forsigtigt på kinden med dem. Det virkede lige ned i mine egne trusser og Mogens blev tydeligt påvirket. Han stod helt henført og så rådvild ud.
"Kan du få dine underbukser af på en fiks måde?" foreslog jeg.
"Er det ikke for vildt? Jeg stritter jo i alle retninger"
"Lad mig se!"
Han vendte sig imod mig og havde siden til vinduet.
"Hvis du lader slåbrokken falde ned bag dig nu, så vil det se ganske flot ud, sådan som dine underbukser buler ud"
Slåbrokken gled ud over hans skuldre og ned ad armene mens han kiggede ud ad vinduet og kunne se begge damerne. Han skød hofterne frem, så den store ting i underbukserne var ved at sprænge sine bånd.
Den sorthårede dame havde travlt med at knappe sin bluse op. Lige bag det tynde stof stod et par strunke, spidse bryster, som hun viste frem, da blusen blev skubbet ud over skuldrene og lagt hen på stolen. Hun holdt sig hele tiden lige ud for altandøren, men trukket langt tilbage i rummet. Det ville nok ikke være meget man kunne se fra andre vinduer på vores side af gården. Men Mogens kunne følge med i, hvordan hun nu vrikkede sig ud af de små trusser. Hun bukkede sig helt frem og løftede fødderne ud. Da hun rettede sig op havde hun siden til, men så vendte hun fronten frem imod Mogens. Ligesom tilfældigt, blufærdigt, holdt hun hænderne beskyttende foran sig, men så rakte hun ud efter badekåben, og mens hun tog den på, lod hun ham - og mig, betragte hendes mørke, krusede trekant som var lige så sort, som hendes hovedhår. Før hun lukkede badekåben strøg hun hænderne igennem sit hår og førte dem ned over brysterne og kælent over de strittende brystvorter. Så holdt hun løst siderne sammen og gik hen til døren og slukkede loftslyset. Hun var nok på vej i bad.
I det svage lys kunne vi se, at hun nølede ved døren, og stadig holdt øje med Mogens.
"Hun er da vist ikke gået i bad endnu. Hvad nu?" Mogens var lidt usikker. Det var nok meget for ham at skulle operere med tre længselsfulde kvinder.
"Løft elastikken ud over og lad den svinge op, det er smukt.
Han fik lirket elastikken ud over pikken, og bukserne gled ned af sig selv og landede på gulvet. Da han rettede sig op var pikken synlig i skjortens åbning, men kun lige spidsen, som var løftet højt op imod maven.
Tasken var blevet en neutral medspiller, som han holdt aktiv ved at lade både slåbrok og underbukser forsvinde ned i den.
Den rødhårede havde fulgt nøje med hen over gården og havde fået åbnet kjolens top omme i nakken. Det måtte være en lynlås, for hun kunne åbne den helt ned til taljen og krænge den frem over skuldrene, så den hang ned over bæltet. Hendes hvide bh dækkede et par fyldige bryster, som hun nu med langsomme bevægelser frigjorde ved rygspændet. Hun vendte ryggen til vinduet og lod bh-en falde frem og trak armene ud. Så vendte hun sig igen om imod Mogens. Nu var det kun skørtet, der skjulte hendes nøgenhed.
Jeg kunne fra min plads følge med i deres spil, og det var voldsomt ophidsende. Jeg kunne ikke træde ind på scenen, men jeg kunne heller ikke holde mig i ro. Jeg måtte ind til min hud. Chemisen måtte væk, og jeg fik den krænget over hovedet og så mine spændte bryster rejse sig imod Mogens og hans ophidselse.
"Hvis du tager trusserne af, så eksploderer jeg", sagde han med en stønnen.
Jeg rejste mig på knæ på sofaen og skød forsigtigt elastikken nedad, men så holdt jeg inde og bad ham fortsætte med sit. Han var som spændt ud imellem damerne i huset på den anden side og mig, som var lige i nærheden.
Mens den sorthårede fulgte med i tusmørket i sin stue, så stod den anden i sin oplyste stue med altandøren åben og med sine smukke bryster skudt frem imod Mogens. Hun stirrede helt utilsløret, mens hun med fingrene kørte rundt om brystvorterne.
Jeg så Mogens løfte knapblusen over hovedet. Skjorten fulgte med og hans lem blev helt blottet. Så faldt skjorten ned igen, men jeg kunne ikke vente, jeg pressede mine hænder ind under elastikken i mine trusser og førte dem nedad mens jeg vred hofterne lidt for at komme fri. Jeg rejste mig op i sofaen og skubbede trusserne helt ned, og imens holdt jeg øje med Mogens, som nu krængede skjorten over hovedet bagfra, hen over hovedet og ned over brystet. Den blev fanget af den stive pik, og han trak sig ud af ærmerne og lod skjorten hænge på pikken, som blev tvunget lidt ned af vægten. Han stillede sig med front mod vinduet og greb med begge hænder omkring skjorten og pikken og skød sine hofter frem og tilbage et par gange.
"Mon ikke jeg skal slukke nu?"
Jeg så, at den rødhårede løsnede bæltet, som stadig holdt kjolen oppe. Hun lod den falde ned og blottede sin lyse trekant, men hurtigt kom hendes hånd ned og greb fat, mens hun med den anden trak en stol hen og satte sig ned med benene spredt lige frem imod altandøren. Med begge hænder bearbejdede hun sine skamlæber og stirrede stift på Mogens´ pragtstykke. I det andet vindue var damen kommet frem imod altandøren, og holdt et eller andet i hånden, som hun førte ind imellem sine ben
.
"Prøv at tage skjorten væk og gøre noget interessant med din hånd, bare for at gøre dem glade. Men ikke for meget, ellers kaster jeg mig over dig!".
Jeg havde sat mig på kanten af sofaen, på samme måde som den rødhårede og havde mine hænder begravet i mit skød.
Han var slet ikke uvillig over for mit forslag. Han fjernede skjorten og greb om sin stav med den ene hånd og kørte frem og tilbage, først ganske langsomt, men efterhånden med hurtigere tag. Det så ud som om han snart ville eksplodere. Kvinderne fulgte ivrigt med både med deres blikke og deres bevægelser. Men det var mig der havde øjenkontakt med ham.
"Så, Mogens, nu må du stoppe og komme hen til mig, ellers ender det et helt forkert sted."
Mogens kastede hoved bagover og lod sig falde om på gulvet og blev liggende, som om livet sivede ud af ham. Det lignede en orgasme, som tømte ham for al kraft. Nu var han skjult af vindueskarmen, og han kravlede over til døren og rakte en hånd op til kontakten og slukkede lyset. Jeg kunne nå den lille lampe fra sofaen og slukkede også den.
Så kom han endelig kravlende hen til mig i sofaen. Åh, hvor jeg trængte til ham. Han kravlede ind imellem mine spredte ben og satte sin mund til mit skød. Hans tunge var så elektrisk som en kryptonitstav og jeg blev lammet og løftet ud af mig selv for et øjeblik. Det var eventyrligt. Med alt det foregående som forspil var jeg helt klar til at tage ham ind i mig, og det var han også, det var der ingen tvivl om.
Alligevel var han vågen nok til at tage dynen fra gulvet og smide den op i sofaen: "Ingen syndige pletter på de lejede genstande" citerede han næsten korrekt.
Jeg skubbede dynen ind under mig, og min kropn ind under hans. Han lagde sig ned over mig og hviskede "4. gang er lykkens gang."
Så tog mit skød ham ind. Jeg følte at hele min bevidsthed var strømmet ned for at tage imod ham. Han åbnede mig blidt og han voksede ind i mig og fandt mine kilder som en rodspids, som skyder sig igennem mulden frem til vandet. Jeg var den frugtbare jord, som længtes efter, at han skulle finde mig, finde mine skjulte skatte. Der gik en skælven igennem mig, som om min sjæls undergrund gav efter og brød sammen, lag for lag. Det var Mogens´ som var kraftkilden, men det var ikke længere hans organ der gjorde det ved mig. Det var bare det sted jeg holdt mig fast, mens jeg brød sammen indvendig.
Jeg sank og sank igennem minder og erindringslag, som lignede fæstningsværker, men som gav efter når jeg kom nær nok, og opløstes for at åbne for det næste, ukendte, glemte eller fortrængte sceneri, som igen vist sig gennemsigtigt og opløstes. Jeg følte at alt, hvad jeg havde erfaret, alt det fortrolige og sikre trak sig tilbage fra mig og efterlod mig i et lysrum, som jeg ikke kendte, men heller ikke var bange for. Nu var selv tiden forsvundet, jeg var kneblen i en kæmpe klokke, hvor jeg svingede frem og tilbage og lod velklang fylde rummet.
Jeg hørte mig selv kalde ind i det tomme rum:
"Mogens"
"Mogens"
Ja, han var med. Han svarede: "Hallo Maren, er du der"
Jeg fik samlet nogle stumper af mig selv sammen: "Hvad sker der?"
Han var faldet til ro inde i mig og jeg selv var kommet over tinden og gled langsomt ned på den anden side.
"Jeg tror du fik sat ind med en rystelse af universet, bare ikke bygningen har taget skade"
Så kom reaktionen!
Det bankede på døren. Vi blev helt stille, hvad nu?
"Kan nogen have hørt os?" spurgte jeg hviskende.
Der blev banket hårdere. En kvindestemme talte indtrængende igennem døren:
"Jeg må tale med dig."
Vi var fuldstændig stille, åndeløse.
"Hvad er du for et menneske?", lød det fra selve døren.
Vi kiggede på hinanden, tavse, rystede.
Der gik minutter, så lød der en svag hulken igennem døren. Det var som noget gled ned ad døren og landede på gulvet uden for. Så lød der trin på gangens terrassogulv. Trinene fjernede sig og der var igen stille.
Efter lang tids tavshed fandt vi hinanden og fodfæstet i nattemørket. Det ukendte var ved at tabe sin styrke og jeg fik igen kontrol over mig selv.
"Undskyld, Mogens, jeg var vist et andet sted henne. Har jeg gjort noget upassende?"
"Bestemt ikke. Du var helt vidunderlig og førte mig langt væk, men vi har nok fået sat noget i gang også uden for disse fire vægge"
"Men jeg har ikke skreget eller noget, som kan have vakt opmærksomhed eller klager?" Det kunne jo være mig, som havde hidkaldt den fremmede stemme uden for døren.
Det mente Mogens ikke, der var grund til at bekymre sig om. Sofaen havde ikke larmet, og vores lyde havde ikke været alarmerende. Han skød slåen fra og kiggede ud på gangen. Han kom tilbage med noget i hånden.
"Se, den her lå uden for døren".
Det var noget hvidt, kvindeligt, en strømpeholder! Det kunne godt være den, som var blevet kastet ud over altanen. Men hvem havde bragt den her hen?
Den rødhårede dame kunne vel knapt nok være kommet i tøjet igen allerede, og selv have gjort det. Den sorthårede kunne sikkert ikke vide noget om, at der havde været en anden tilskuer også. Og slet ikke, at der kunne findes en afslørende strømpeholder i gården under en helt anden altandør. Men kunne der have været en person nede i gården, som var vidne til både Mogens i vinduet og den flyvende strømpeholder?
Gården havde en port ud til gaden i den ene ende. Enhver kunne gå ind. Der var et lille anlæg midt i gården med et par store træer. Her holdt kattene til, og her var der ind imellem spor efter overnattende gæster. Herfra ville nogen nok kunne se Mogens værelse og måske fantasere sig til en sammenhæng imellem de oplyste vinduer, og især hvis der daler intime beklædningsdele ned oppefra.
Jeg kunne næsten ikke rumme hele dette spekter af oplevelser, følelser og varsler som var ved at tårne sig op for mig, og alt sammen inden for denne ene dag. Mogens stod midt i det, som en vidunderlig ny opdagelse, men omkring ham rejste sig flere og flere foruroligende silhuetter, som krævede min opmærksomhed. Det hele havde udspillet sig i en vis kådhed, nærmest en beruselse, som nu var ved at vige pladsen for en mere bekymrende realitet, som jeg måtte finde en måde at forholde mig til. Nu blev det for meget at blive liggende afventende på Mogens´ sofa.
Jeg kom ud på gulvet og trak gardinerne for. Der var lys i flere vinduer på den anden side. Mogens tændte lyset. Det flød med sengetøj og beklædningsdele på gulvet, og jeg samlede mit tøj sammen og fik det på. Mogens fik halet tingene ud af tasken og fik sin slåbrok på. Sengetøjet kom op fra gulvet og ryglænet blev stillet til side, så sengen kunne redes. Det var jo i virkeligheden Mogens sygeleje, og jeg overtalte ham til at blive hjemme fra arbejde næste dag, for at blive ordentlig rask. Det var trods alt stadig kun hans første sygedag! Jeg måtte absolut tale med ham om tingene, men ikke nu. Nu måtte jeg op til mig selv. Men først skulle der lige et nyt betræk på dynen for en sikkerheds skyld.
Klokken nærmede sig 10, og der havde været lidt trafik på gangen i aftenens løb. Nu var der stille, men man kunne høre musik igennem væggene et sted fra. Jeg tog dynebetrækket af og rullede det sammen og fandt nøglen til linnedrummet frem. Nu skulle jeg bare hen og have fat i et rent dynebetræk og helst uden vidner.
Der var tomt på gangen og jeg kom uset ind i linnedrummet. På vej tilbage så jeg at en af de andre unge logerende nærmede sig Mogens´ dør. Kunne jeg nå at vende om? Jeg valgte kollisionskursen.
(fortsættes)
Cogito/Maren Buhr Jamer
Erotiske noveller skrevet af Cogito/Maren Buhr Jamer