Fru Hermansen boede i huset overfor, og havde tværs over gården frit udsyn til nogle af vinduerne på første sal, hvor også Mogens´ værelse lå.
Det var kun en halv time siden, at hun havde ringet. Kan hun have set mig på værelset her i eftermiddag? Men jeg havde jo trukket for - på Mogens´ opfordring? Vidste han måske at der var en kigger - en voyeur i huset overfor? Men i morges var der ikke trukket for, jeg havde jo selv trukket fra og havde smækket vinduet op! Og det hele var foregået i sengen lige over for vinduet.
Da denne fru Hermansen nogle måneder tidligere havde følt sig forulempet af en af husets logerende, havde jeg løst problemet ved at tilbyde vedkommende et andet og bedre værelse på den anden side af gangen. Det havde han taget imod, så jeg omtalte slet ikke klagen for ham, og havde ikke udforsket, hvad det egentlig var, der blev gjort ophævelser over. Der var ikke noget unaturligt i, at han klædte om efter arbejde, eller efter brusebad, og de tunge gardiner ville man nok bruge mindst muligt, hvis man ellers var glad for dagslyset. Hvilket vindue på den anden side af gården fru Hermansen havde "set noget" fra, og hvad hun havde set, havde jeg ikke haft grund til at udforske.
Måske var det slet ikke Mogens eller Mogens´ værelse hun ønskede at tale med mig om. Men det kunne jo også tænkes at Mogens havde en skjult lyst til at vise sig frem, så det ikke havde noget med mig at gøre. Jeg var bekendt med flere tilfælde, også fra før min egen tiltrædelse som bestyrerinde, hvor logerende var involveret i episoder af den karakter - både i forbindelse med nogle af de ansatte piger, og også i forhold til genboer og forbipasserende. Der var endog tilfælde, hvor der var kommet påtale fra DSB, hvis tog kørte forbi på en højbane lige ved KFUM´s bygning. Og der var sikkert også ting, som slet ikke blev nævnt, fordi de involverede ikke ønskede at klage, eller måske selv var delagtig i hændelserne. Dette sidste kunne man frit gøre sig forestillinger om.
Jeg var for urolig og engageret til at tage en telefonsamtale med hende lige med det samme. Måske kunne jeg få en pejling på, om Mogens havde nogen anelse om noget. Hvis der var tale om en lurer, så var faren for, at historien blev spredt kun lille, hvis det blev gjort klart for hende, at hun selv kunne være medskyldig, eller måske være "den skyldige".
Der var også de strukturelle muligheder. Kunne Mogens flytte til et andet værelse, eller kunne der møbleres om hos ham eller laves persienner eller lign. Alle værelserne var udlejet som møblerede, men flere af beboerne havde med tiden fået egne møbler ind. De overflødige møbler var samlet i et magasin i kælderen, og der var flere rigtig gode ting f.eks. nogle sovesofaer. Det var en fin model, som både var pæn som møbler om dagen og en god, stor senge om natten. Den var tung og stabil og ville ikke kunne vakle og knirke. Sådan en burde Mogens have i stedet for den elendige seng.
Da aftensmaden var færdig, og alle de logerende var samlet i spisesalen, rettede jeg en bakke til med aftensmad til Mogens og gik op til ham på værelset. Han lå i sengen og læste. Gardinerne var igen trukket fra og aftensolen skinnede ind. Gennem vinduet kunne man se over gården til huset på den anden side. Det var som om gården var blevet meget mindre siden jeg sidst så den. Genbohusende virkede ganske tæt på. Man kunne sagtens se, hvad der foregik. Hvilke gardiner der var. Planter i vindueskarmen, billeder på nogle vægge, mennesker der gik eller stod. Der var et par træer, som skjulte nogle af vinduerne, men 2 af opgangene havde vinduer med udsyn til Mogens´ værelse. Hvis fru. Hermansen boede i en af de lejligheder, kunne hun have set noget.
"Så er der aftensmad, Mogens"
Jeg stillede bakken på bordet. Han så ud til at være frisk nok til at komme op at sidde på en stol og spise. Han havde lagt bogen på natbordet, men lå stadig under dynen.
"Gider De lige give mig min slåbrok"
"Nå, Mogens jeg troede ellers vi var blevet dus. Og jeg kan godt knibe øjnene i hvis det er fordi du ikke har noget på".
Jeg kneb i på skrømt, og han smilede, men pegede alligevel i retning af slåbrokken, som lå over stoleryggen.
"Man kan se lige ned i sengen ovre fra den anden side, så jeg er lidt opmærksom."
"Tror du der er nogen derovre, som interesserer sig for, om du har noget på?", spurgte jeg uskyldigt, idet jeg rakte ham den.
"Ja, det er jeg ret overbevist om, at der er"
"Mener du at der er nogen, der kigger ind ad dit vindue og lægger mærke til, om du er tækkelig påklædt?" Jeg vendte mig imod vinduet for at se, om jeg kunne få øje på nogen.
"Hun er der måske ikke lige nu, eller også holder hun sig skjult, men her omkring spisetid er hun gerne i køkkenet."
"I køkkenet! Du følger ellers godt med i, hvad hun gør, den ukendte. Hvilket vindue er hendes køkkenvindue?"
"Kom lidt længere tilbage fra vinduet, så hun ikke opdager, at du udspionerer hende. Kan du se skraldebøtterne der i hjørnet. Lidt længere henne er en rød, trehjulet cykel og lige over den, men på 1. sal, der er køkkenvinduet. Ved siden af er der en fransk altan med en dobbeltdør, det er stuen. Den dør lader hun tit stå åben, så man kan se ind i stuen. Ved siden af den dør er der et stort vindue, så det er ikke nogen helt lille stue hun har."
"Bor hun der alene"
"Det tror jeg nok. Jeg har ikke set andre, men måske sørger hun for, at det ikke er synligt når der er andre".
"Mogens, er det ikke lidt underligt! Det lyder som om du holder hende under nøje opsyn. Er du kigger eller noget?"
"Det er slet ikke til at undgå. Hun gør en hel masse for at jeg skal vide, at hun er der.
Og hvis jeg prøver at undgå hende, og slukker lyset, så slukker hun også lyset. Og når jeg tænder igen, så tænder hun også, og optræder med et eller andet.
Hun vil simpelthen have, at jeg skal se hende"
"Hvad gør hun f.eks?"
"Det ved jeg ikke rigtigt om jeg kan fortælle, men du kan selv kigge med, hvis du bliver her lidt"
"Var det derfor du foreslog at jeg skulle trække gardinerne for her i eftermiddag?"
"Ja, det var det faktisk."
"Men spis nu din mad, Mogens. Og så skal du lige høre hvad jeg har tænkt. Da du flyttede ind her for nylig, så fik du et værelse med de gamle møbler, men vi har flere møbler i kælderen, og der er bl.a. en sovesofa, som ville være rigtig god for dig. Så kan dit sengetøj komme væk om dagen og du har en fin sofa. Den kan stå der i hjørnet, hvor den ikke kan ses igennem vinduet. Så kan knirkesengen komme ud og du kan få et klædeskab, som kan stå der ved siden af døren. Det skal bare hentes op fra kælderen. Skal jeg sætte det igang? Vi kan nok få viceværten til at bringe det op."
"Det lyder fantastisk, det vil jeg være rigtig glad for."
"Så vil jeg løbe ned og fange ham med det samme. Han sidder dernede og spiser lige nu, så det kan han nok lige nå, inden han smutter for i dag."
Mogens fik sat sig ved bordet, og jeg skyndte mig ned i spisesalen og fandt Bent, viceværten. Jeg fortalte, at jeg havde aftalt med Mogens om sovesofaen og om skabet, som jeg vidste stod i kælderen. Det bekræftede han, og han ville godt tage sig af omflytningen, så snart han var færdig med at spise.
"Sig til, når du er klar, så kan vi lige se på det sammen. Jeg er inde på kontoret."
På skrivebordet lå stadig den dumme seddel, men jeg løb hurtigt igennem de andre ting, som måtte klares med det samme. Situationen omkring Mogens trængte sig imidlertid på. Fru. Hermansen var altså nok ikke noget offer for en pervers stripper, men måske selv en aktiv voyeur og ekshibitionist. Gad vidst, hvad hun ringede om. Ville hun beklage sig over noget, som hun selv var aktiv medvirkende i? Jeg besluttede dog at vente med at ringe til jeg havde haft en chance for selv at se, hvad der var på færde. Hvis hun havde set noget om formiddagen, så var det godt at vide, hvad hun selv havde gang i.
Bent bankede på, og vi gik sammen ned i magasinet og fandt en god sofa og et passende klædeskab med et stort spejl i lågen. Det var en tung sofa, som krævede to mand, men jeg kunne ikke vente til næste dag, og Mogens selv var jo syg! Så jeg hankede op i den ene ende, og Bent tog den anden, og så fik vi den bakset op på 1. sal til Mogens´ værelse.
Mogens fik hurtigt ryddet det "skjulte" hjørne og vi manøvrerede sofaen på plads. Så skulle knirkesengen skilles ad og pakkes sammen, og det ordnede Mogens selv, mens Bent og jeg masede med klædeskabet. Det kunne skilles lidt ad, så det ikke var alt for tungt og da det var kommet op, kunne Bent bære den adskilte seng ned. Mogens og jeg fik skabet på plads, og sofaen fik sengetøjet gemt i sit magasin og kom til at ligne et rigtigt siddemøbel. Bent kom op med resten af skabet - underskuffen og lågen med spejlet. I løbet af et øjeblik var det hele på plads. Det så meget ordentligt ud, og jeg samlede det brugte service sammen på bakken og forlod værelset sammen med Bent, men med et blik lod jeg Mogens vide, at jeg ville komme tilbage.
Nede i køkkenet var dagens arbejde ved at være afsluttet, og jeg kunne give ordrer for næste dag, og sige farvel til dem, der havde fri. Så havde jeg også fri, og jeg gik op til mig selv og skiftede til noget mere afslappet tøj, blue-jeans og en lille knaptrøje uden på chemisen. Det var også mere ungdommeligt end den lyseblå kittelkjole og det hvide forklæde. Det var en lettelse at kunne hænge autoriteten fra sig på en bøjle i skabet. Nu var jeg bare en yngre kvinde med et problem med mit kærlighedsliv - helt som alle andre.
Der var en diskret vej, som jeg kunne benytte op til Mogens´ værelse. Det var en slags køkkentrappe, som førte fra gården op til linnedrummet, som kun personalet brugten, når det snavsede vasketøj skulle bringes ned og det rene lægges op på hylderne. Den brugte jeg for at komme op på etagen, og så var det bare et par døre hen til Mogens´ værelse. Han svarede hurtigt på min banken, og jeg smuttede ind og slog slåen for. Han sad mageligt henslængt i den nye sofa og så tilfreds ud. Værelset var helt forandret, og nu kunne ingen se, hvad der foregik i sengen eller på sofaen. Han havde fået noget dagligtøj på og så helt frisk ud.
"Kom hen og hils på den nye sofa.", sagde han glad, og jeg sprang hen og op til ham og landede i hans favntag. Og der var slet ingen problemer, det hele var som det skulle være. Vi væltede om på sofaen i hinandens arme og kyssede og rullede og fald ned på gulvet og fik smidt sengetøjsmagasinet, som også var ryglæn, ned på gulvet, så vi kunne være der. Vi klemte og skubbede og aede og kildede i en frydefuld tumlen. Det var en afslappet leg, som havde momenter af forspil til noget erotisk, men der var noget, der lige skulle klares først.
"Nu skal du se, hvad jeg opdagede", sagde han, "når man sidder her med ryggen mod væggen kan man se lige over til hendes vindue inde i spejlet der."
Han viste mig, hvor jeg skulle sidde, og der var ganske rigtigt nogle vinduer i genbohuset, som kunne ses helt tydeligt inde i det store spejl.
"Det er nok smart at hun ikke ser, at der er gæster på besøg, og spejlet selv vil hun nok ikke kunne se noget i, i det halvmørke hjørne. Så kan du sidde der og se hendes show." Mogens organiserede scenevant den kommende forestilling.
"Hvornår sker der noget?" spurgte jeg spændt.
"Så længe det er lysere udenfor end inde i rummet kan hun nok ikke se ret meget her ovre, og du kan se i spejlet, at det er det samme over hos hende. Hun plejer gerne at tænde lyset i stuen, når mørket er faldet lidt på, det virker jo ganske uskyldigt."
"Så det er vel om en times tid" foreslog jeg, "så kan vi godt nå at kysse lidt endnu, og der er noget jeg godt vil hviske dig i øret".
Han kom hen til sofaen igen og lagde sig ned oven på mig og lagde øret til min mund. Jeg bed ham blidt i øret og hviskede: "Først kys!" og med en lille drejning af hans hoved mødtes vores læber igen og vores tunger var allerede blevet mere dristige og lokkende. Jeg listede min mund om til hans øre og slikkede ham omkring og ind i øret, og han foer sammen i en gysen, da min tunge fandt hans øregang.
"Hej, hvor har du lært det? Det er ikke helt uskyldigt!"
"Vil du høre hemmeligheden?" hviskede jeg videre.
"Mmmm" lød det fra ham med en svag nikken
"Hækkelnål" hviskede jeg tilbage.
"HÆKKELNÅL! sku det være en hemmelighed?"
"Det kunne du nok ikke gætte"
Han væltede over mod væggen i en fnisende latter. Jeg var hurtigt over ham og satte mig over skrævs på ham.
"Plejer du at have så meget tøj på, når hun dukker frem på scenen?"
Jeg fingerede ved hans skjorteknapper og havde allerede knappet den første op.
"Jeg har det tøj på, som jeg kommer hjem i"
"Kan hun godt lide at du tager tøjet af"
"Det er der vist ingen tvivl om. Hvis jeg tager noget af, så gør hun det også."
"Så kunne du tage en helt masse tøj på, så ville hun ende med at være helt nøgen før dig."
"Ja, det lyder måske rigtigt nok, men det er jo ikke nogen aftale vi har, så jeg ved ikke om det bare er mig der overfortolker."
Jeg plantede min næsetip imod hans, og hviskede:
"Ved du hvad jeg tror. Jeg tror der på en eller anden måde er en aftale. F.eks om, ikke at fortælle det til nogen. Ikke at grine ad hinanden eller opsøge hinanden. Er det ikke rigtigt.? Det er derfor du mener, at det ikke er så godt, hvis hun opdager, at du har inviteret gæster til at se hende."
Han skubbede mig lidt fra sig og så tænksom ud:
"Det kan godt være at du har ret i det. Første gang jeg opdagede hende, var det tydeligt, at hun lod som om hun ikke vidste, at jeg var der. Jeg tænkte, at hun ikke måtte vide, at jeg så på hende, for så ville hun nok straks trække for. Så jeg slukkede lyset, så hun ikke kunne se mig. Så slukkede hun også og lukkede døren, som om hun havde forladt stuen. Lidt efter tændte jeg igen og ville videre med det, jeg var ved, da jeg opdagede at hun igen tændte. Nu kom hun ind i en badekåbe med et håndklæde om håret. Jeg skulle i byen og var ved at skifte tøj, og da jeg tog min undertrøje af, så tog hun håndklædet af håret og tørrede det kraftigt. Jeg skulle have andre bukser på, så jeg knappede op foran og begyndte at tage bukserne af. Hun vendte sig om og lod badekåben glide ud på armene, stadig med ryggen til. Da jeg havde fået mine bukser af, stod jeg i underbukser, og jeg har nok fyldt mere i bukserne end jeg plejer, og jeg så hende vende sig om imod mig med brysterne blottet mens badekåben stadig var samlet fra bæltet og ned. Det var enormt pirrende og pinligt på en eller anden måde. Måske var der også andre der kunne se mig, eller hendes mand stod bag gardinet eller sådan noget. Jeg skyndte mig i hvert fald at komme i mine andre bukser og få en skjorte på. Jeg så hende løfte badekåben op på skuldrene igen, men lige i døren før hun gik ud, vendte hun sig om imod mig og løsnede bæltet og åbnede badekåben, så jeg fik et blik på hende nøgenhed."
"Har hun så ikke gået så langt, at det ikke længere kan være tale om en tilfældig hændelse, som du har været tilskuer til uden hendes vidende."
"Det har hun i hvert fald, det ville uden tvivl være blufærdighedskrænkelse, hvis jeg meldte det til nogen. Men det vil jeg selvfølgelig aldrig gøre, for så kan hun sige nøjagtigt det samme om mig, når jeg har stået med siden til hende og mine underbukser var ved at sprænges af liderlighed. Og oven i købet samtidig haft næsten øjenkontakt med hende."
Han havde afsløret meget om sine tilbøjeligheder i disse få sætninger, og han så lidt brødebetynget ud, lidt usikker overfor min reaktion. "Det ligner efterhånden et vækkelsesmøde, hvor man bekender sine synder. Har du ikke også noget at bekende, nu vi er i gang."
"Jo, det vil jeg gøre med det samme. Jeg synes du er utrolig dejlig, og jeg kan ikke blive forarget over dit syndige levned. Det lyder så indlysende, at det nok forekommer meget oftere end vi ved af. Jeg har nok selv en rem af huden, og jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal bekæmpe det og opføre mig "normalt", eller jeg skal lade mig flyde med ind i dette syndige. Det vi har gjort sammen i dag åbner en helt ny verden for mig, og lige nu kan jeg ikke se nogen grund til at bremse noget."
"Så, nu sker der noget, hun har tændt lyset i stuen."
Jeg sad oven på ham med ryggen til spejlet, men han kunne se forbi mig, og over til hendes vindue.
"Hurtigt, tag noget mere tøj på! Her, du kan få min bluse"
Jeg flåede min bluse over hovedet, den var allerede blevet knappet delvist op i vores tumlen. "Og slåbrokken udenpå, så vil det hele taget lidt længere tid."
Han stak i slåbrokken, som lå på stolen og gik hen til døren. Der var halvmørkt i rummet, så hun kunne nok ikke se ham endnu.
På gulvet lå en bunke tøj, som han ikke havde fået lagt på plads i det nye skab.
Det var vintertøjet. Der lå tørklæde og hue.
"Tag tørklædet om halsen og hue og vanter, så er der noget at tage af", det var lidt muntert, og han spillede allerede med det, da han tog det på. Tørklædet flere gange om halsen og en øreklaphue oven på krøllerne.
Nu var han godt nok pakket ind.
"Tag dine bukser af" sagde jeg bydende.
"Det gør jeg når lyset er tændt, men du må nok hellere få dine af, så jeg også har noget at holde øje med lige her", svarede han, og jeg fik hurtigt krænget mine jeans af. Han tog et par store bælgvanter på hænderne og så helt fremmedartet ud i sommernatten. Men imponerende, jeg blev helt vild med ham.
Han gik hen til døren for at tænde, men gik i stå midt på gulvet og stirrede over mod det andet hus.
"Det er en anden lejlighed, der er tændt i, det kunne jeg ikke se i spejlet. Det er en anden dame. Kan du se hende? Det er lejligheden oven over i den næste opgang. Der er ikke meget lys, men man kan se cigaretten, der gløder"
"Ja, jeg kan også se hende. Hun står og stirrer her over, mon hun kan se dig?"
Der er altså ikke bare fru. Hermansen, som kan have set noget, eller dette er måske den rigtige fru Hermansen, eller er der måske endnu flere!
"Jeg tænder den lille lampe her på reolen, så vi kan se om hun er til noget" Han kom hen i hjørnet, ved sofaen, og jeg kunne nå ham og lod en hånd glide op ad hans lår.
Det var ikke meget mere lys, der blev i værelset, men Mogens trådte ind på scenen og bankede de store bælgvanter imod hinanden, som om han kom ind fra kulden, og tog dem af og smed dem i tøjbunken. Også huen tog han af og rystede krøllerne for sne, så det ud til. Han gik tilbage og tog vanterne og lagde dem og huen til tørre på radiatoren. Det var helt klart et skuespil, som man måtte reagere på.
Damen i vinduet slukkede sin cigaret i et askebæger i vindueskarmen og trak sig lidt tilbage i rummet. Hun blev delvist skjult af vindueskarmen, men nu gik hun hen og åbnede dørene til den franske altan. Hun var i en slags overall og da hun gik tilbage i lyset fra en lille lampe kunne man se hende i næsten hel figur. Hun holdt sig lige ud for altandøren, hvor hun knappede selerne op og smed dem over skuldrene og lod klappen falde ned foran. Hun holdt en lys nederdel op foran sig og drejede sig foran et spejl, som ikke kunne ses. Så lagde hun nederdelen over stoleryggen og gik med de slaskende seler hen og ordnede noget ved blomsterne i vindueskarmen. Hun holdt lidt hemmeligt øje med Mogens´ vindue.
"Tag tørklædet langsomt af, Mogens, så hun kan se din slåbrok".
Han viklede tørklædet af med store bevægelser, det så flot ud. Imens gik damen hen i et hjørne og tændte loftslyset. Hun var en flot kvinde med sort, halvlangt hår, som hang løst ned. Hun rystede håret, akkurart som Mogens havde gjort. Det var et klart signal. Nu var hun ved en skillevej. Turde hun gå ind på de tavse spilleregler? Der var ikke givet nogen løfter eller advarsler, men hvad hun end foretog sig nu, så kunne det få konsekvenser.
Jeg følte pludselig at det var os, der lokkede hende, og burde passe på hende. Men hvad var det der drev os, og dette spil fremad? Jeg kunne heller ikke kende mig selv i denne situation, hvor jeg ikke bare så på nogle mennesker, som agerede som om de var drevet af stærke, fremmede kræfter, men jeg var også selv inddraget i dette kraftfelt. Det omgav mig som en tåge med farvede nuancer, og fantasie og ideer manifesterede sig fra ukendte kilder og blev udtalt eller virkeliggjort næsten uden medvirken af vores egen vilje.
Uden at kunne gøre modstand blev jeg revet med igen da Mogens lavede en flot bevægelse med tørklædet, så han med et piskesmæld kunne ramme kontakten ved døren. Lampen i loftet tændte næsten blændende. Han lagde tørklædet pænt sammen og gik hen til vinduet og kiggede ud, mens han ordnede tøjet på radiatoren.
Damen gik igen hen foran altandøren og kiggede i det usynlige spejl, mens hun knappede overallen op i siden. Hun skød den ned over hofterne med små vrid, og løftede benene ud. Nu stod hun i en tynd bluse og et par sorte trusser. Hun forsvandt ud til siden, men dukkede op igen med en badekåbe, som hun lagde over en stoleryg.
"Jeg kan se nogen i den anden lejlighed", sagde Mogens,"hvad gør jeg nu?"
"Kan du ikke bare optræde for dem begge to, og for mig også, tak"
(fortsættes)
Cogito/Maren Buhr Jamer
Erotiske noveller skrevet af Cogito/Maren Buhr Jamer